Copy
Nyhedsbrev fra UD&LÆR
View this email in your browser
Det er efterår og vi skal ud i det...
Her er et lille udpluk af de mange spændende lærings- og undervisningsforløb som ligger på UD&LÆR

Dagtilbud

Efterår betyder snart jul!

Flere udbydere har taget hul på decembers aktiviteter. Oplev fx "jul i gamle dage" på Museum Silkeborg, eller julehygge med sang og musik på Silkeborg Bibliotekerne (i Silkeborg og i Kjellerup).

Torsdagsbio for de allermindste (Kjellerup)

Fine og dejlige film til børn fra 1 år i dagplejen og vuggestuen.

Silkeborg Bad

Oplev den flotte kunstbygning og gå på opdagelse i skulpturparken. Der er mulighed for mange oplevelser og aktiviteter: Udenfor kan børnene løbe frit, lege, røre, bruge stemmen og spille på xylofon. Indenfor kan man se på kunst, former og farver. Se lige nu den fine sanseudstilling "I skovens dybe stille ro"

Grundskole

Darwin på Noahs ark

Noa og Darwin mødes med jer i Aqua-parken, og her fortæller de om dyrene. F.eks. fortæller Noa om bøvlet ved at have en træædende gnaver om bord på en båd bygget af træ; mens Darwin ved, hvorfor bæverne udviklede gule tænder og flad hale.

Et lys for glæde

Hvad er det gode ved at vente? Ved at glæde sig til noget?
Et forløb om Adventstiden for 2. og 3. klasser.

Mere jul

Museum Silkeborg har to forløb der handler om julen i gamle dage, et for de mindste indskolingsbørn og et for de lidt større

Bliv klædt på til Jorn og Munch

Museum Jorn har en stor udstilling undervejs - et møde mellem Asger Jorn og Edward Munch. Selve udstillingen starter i februar, men allerede i januar bliver der et lærerkusus med inspiration til hvordan man kan bruge udstillingen i undervisningen.

Silkeborg under 2. Verdenskrig

Gennem et dialogbaseret-foredrag introduceres klassen for de væsentligste temaer og dilemmaer i krigstidens Silkeborg - vi ser på billeder, introduceres for dokumenter og andre arkivalier fra krigstiden. Vi snakker om hvordan det var at leve under den slags forhold og om hvad der har bekymret og glædet folk. Under forløbet skal eleverne arbejde med kilder fra krigen og for eksempel afgøre om sabotageaktioner var begået af tyskvenlige terrorister eller danske modstandsfolk.

Den Kreative åbne Skole

DKS har udarbejdet et idekatalog over mulige samarbejdsprojekter i den åbne skole. Få et overblik over deres ideer, og find evt. noget der kunne virke og inspirere på jeres skole og/eller SFO.

Ungdomsuddannelse

Check Point One

Inviter forsvarets skoletjeneste på besøg til en dag med fokus på Danmarks forsvar og internationale engagement. Mød soldaten og deltage i et spil om Danmarks deltagelse i internationale missioner.

Hvad er der på billedet?

Lær billedanalyse på Museum Jorn. Forløbet giver eleverne en metodisk tilgang til og bevidsthed om, hvordan de aflæser og tyder Verden visuelt, og hvordan alle ting påvirker hinanden i de sammenhænge, de indgår i.

Mini Model United Nations

Deltagerne får rollen som et ud af de 15 lande i Sikkerhedsrådet, der sammen skal nå frem til en resolution for, hvordan det internationale samfund skal håndtere en konflikt gennem debat, forhandling og 'korridorsnak' - for selvfølgelig gælder det om bedst muligt at få sine holdninger igennem.

INVITATION til KulturVipperseminar

Mandag den 24. oktober kl. 14:45-17:00 på Museum Silkeborg. Se program og hvordan du tilmelder dig her

 

VIL DU VÆRE MED PÅ UD&LÆR HOLDET?

Vi søger lærere og pædagoger der kunne tænke sig at være med til at udvikle nyt!

VI SØGER:

5 lærere med forskellige faglige baggrunde

5-7 pædagoger fra dagtilbud / skole 

Læs mere her

FORUM for Børnekultur //
Kultur- og Borgerserviceafdelingen
Skoleafdelingen og
Børne- og Familieafdelingen
http://udoglaer.dk/


Copyright © 2016 UD&LÆR, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp
Copyright © 2016 UD&LÆR, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by Mailchimp