Copy
Nyhedsbrev UD&LÆR
Læs i din browser
Skolelivet fortsætter trods Corona, og det gør de mange udbydere på UD&LÆR også. Dette nyhedsbrev giver eksempler på aktuelle forløb og udbydere, der tilpasser sig de gældende regler og restriktioner. De fleste forløb foregår stadig hos udbyderne, men nogle er gjort digitale og andre er flyttet ud på skolerne. Med en ny søgefunktion har UD&LÆR gjort det nemt for jer at finde de forløb, der foregår hos jer.
Læs mere
Når Søren fra Det Flyvende Kuffertcirkus ankommer til skolen, er bilen pakket til bristepunktet med cirkusgrej. Eleverne skal arbejde med akrobatik, jonglering, stylter, balance, ethjulede cykler og meget andet. De modigste skal også prøve at ligge på spidse søm, gå på knust glas og måske sidde i en sværdkasse.
Målgruppe: 0. - 5. klasse. På skolen.
Læs mere
KunstCentret Silkeborg Bad følger nøje alle Sundhedsstyrelsens anbefalede retningslinjer i denne Corona-tid. Du kan derfor trygt planlægge et besøg med din klasse hos os. Vi tilbyder fx det gratis forløb Rundt om Skulpturen for mellemtrinnet, ligesom skoleklasser altid er velkomne til at besøge vores udstillinger på egen hånd eller booke en omvisning på forhånd. Hvis I besøger os inden kl. 12 i vinterhalvåret, er der ingen andre gæster i huset og dermed endnu bedre mulighed for at holde sikker afstand.
Målgruppe: 0. - 10. klasse.
Læs mere
Ønsker du, at din klasse skal møde en landmand, men det kniber med at komme ud, så tilbyder Skole, Landbrug og Fødevarer et online møde med klassen. Intet erstatter det fysiske besøg hos landmanden, men denne mulighed kan også noget. Brug tilbuddet i en tid med Corona, eller bare hvis tiden i skemaet er knap, eller transporten til nærmeste landmand er for lang.
Målgruppe: 0. - 10. klasse. På skolen. Gratis.
Læs mere
Gem jeres Corona-minder til eftertiden. Silkeborg Arkiv tilbyder at arkivere elevernes oplevelser fra en tid, hvor alt er vendt på hovedet. Arkiveret materiale kan være podcast, video, billeddagbøger, en reportage eller en blog. Mulighederne er mange.
Målgruppe: 3. - 10. klasse. På skolen. Gratis.
Læs mere
Skak for alle! Skoleskak træner børn og unge i at koncentrere sig, at tænke logisk, at samarbejde og at tænke sig om og vente på, at andre har tænkt sig om  - og det kan man godt, selvom der både er mange regler i skak og restriktioner for, hvordan vi er sammen. I forløbet Brain Booster Camp kommer dygtige undervisere ud til jer med en legende, lærerig og udfordrende oplevelse.
Målgruppe: 0. - 10. klasse. På skolen.
Læs mere
Man kan heldigvis godt danse, selvom der er en masse restriktioner og regler, der skal overholdes. I folkedans er der plads til alle, og der er ingen, der bliver valgt til sidst. Det drejer sig om at være med og have det sjovt - ikke om at vinde. Dansen er god for motorik og balance. Når man danser folkedans, lærer man at bevæge sig i takt med musikken. Eleverne lærer også at samarbejde og tage hensyn til hinanden.
Målgruppe: 0. - 10. klasse. På skolen. Gratis.
Læs mere

                       Dagtilbud

Selvom Coronaen raser afsted, går hverdagen heller ikke gå i stå for de mindste. Derfor kommer udbyderne fra UD&LÆR også stadig ud til daginstitutionerne, og I kan fortsat besøge dem. I kan fx gå på jagt efter bogstaver, få rasende gode cirkusoplevelser, lære at lave papir og få ideer til at bruge byens museer. Få inspiration på udoglaer.dk.
Læs mere
Samarbejdsforum
Kultur- og Borgerserviceafdelingen
Skoleafdelingen
Børne- og Familieafdelingen
https://udoglaer.dk/
Email
Website

UD&LÆR
udoglaer@silkeborg.dk

Afmeld nyhedsbrev






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
UD&LÆR · joankaemsgaard.villadsen@silkeborg.dk · http://udoglaer.dk/ · Silkeborg 8600 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp