Velkommen til hjemmekamp i 888ligaen mod Skjern Håndbold onsdag d. 15. marts kl. 20.30 i Jyske Bank Mors Arena.
8 kampe i træk uden nederlag i 888ligaen. Intet mindre end enestående, fantastisk, historisk og dybt, dybt imponerende. Vi har ALLE sammen kæmpestor grund til at være pavestolte af vores lokale håndboldhold Mors-Thy Håndbold. Hvem havde turdet håbet på en 6. plads i ligaen efter 20 kampe? Nok de færreste, men det er faktum nu og lad os sammen nyde hvert sekund af dette fantastiske eventyr.
Storholdet fra Bjerringbro-Silkeborg - de forsvarende danske mestre - blev onsdag aften blæst baglæns ud af Jyske Bank Mors Arena med et nederlag på 30-27 efter et fantastisk comeback af vores drenge i 2. halvleg. Respekten fra hele håndbold-Danmark strømmer ned over Mors-Thy Håndbold og mange tak for det, for det er så fortjent til hele holdet bag denne fantastiske håndboldklub.
Næste hjemmekamp er også en af de meget spændende. Endnu en af giganterne i dansk herrehåndbold kommer på besøg en onsdag aften nemlig Skjern Håndbold. TV2 Sport har endnu engang valgt at vise kampen direkte på dansk tv, så lad os igen alle komme i hallen og skabe en fantastisk kulisse om topkampen i 888ligaen.
Vi glæder os til igen at byde jer velkommen i Danmarks bedste Erhvervsklub - fundamentet for Mors-Thy Håndbold og lokalområdets bedste netværk. Sammen er vi stærkere.
Tirsdag d. 28. februar spiller vi i den runde hal, Messecenter Herning kl. 19.00 mod HC Midtjylland. Få fyldt bilerne og kør til Herning - kan vi forblive ubesejret i kamp nr. 9? Selvfølgelig kan vi det……….. J
Program for hjemmekamp i Jyske Bank Mors Arena onsdag den 15. marts 2017
Kl. 18.30: Dørene til VIP Loungen åbnes
Kl. 18.45: Dagens menu: Stort flot fiskebord fra Hanstholm fiskeauktion og Hotel Hanstholm
Kl. 19.45: Interview med cheftræner Jan Paulsen
Kl. 20.30: Kampen mod Skjern Håndbold starter
Billetsalg til kampen starter onsdag d. 1. marts kl. 12.00.
Ved bestilling af billet inkl. spisning: Vær opmærksom på, at du har vinget spisning af på hver enkelt billet, du bestiller!
Bemærk: Sidste tilmelding til spisning er mandag d. 13. marts kl. 12.00. KOM SÅ BLÅ!