Copy
Nyt fra ÅSV
Stem før midnat + prisfest og et klogt rimtrick
View this email in your browser

ÅSV-NYHEDSBREV

Januar 2018
 

Årets vigtigste måned


Godt nytår, kære sangskriver!

Som altid indleder ÅSV det nye år med to af de vigtigste begivenheder i foreningens årshjul: Vores prisuddelingsfest og vores vinterlejr.

I det nedenstående har et hold af velskrivende godtfolk lagt sig i selen for at fortælle dig om alle de ting, der stadigvæk venter i januar. Og som en bonus kan du læse om, hvad du kan gøre, når du har en genial linje, men ikke kan få skidtet til at rime.  

Hvis du ikke har tid til at læse det hele, kommer her de tre vigtigste ting, du skal vide:
  1. I aften søndag kl. 24.00 lukker afstemningen ifm. Årets Sang og Årets Co-write. Se at få lyttet og stemt!
     
  2. Der er stadig få pladser ledige til årets vinterlejr.
     
  3. Det er nu tid til at forny/oprette dit medlemskab af ÅSV – det sker ikke automatisk. For sølle 150,- om året får du ret til en koncert på Gyngen, rabat på workshops, deltagelse i næste års konkurrencer – og ikke mindst får du hjulene til at køre rundt hos denne enestående forening.

Frist ved midnat

36 sange at stemme på!


Der er sange om kærlighed, den lykkelige såvel som den endnu ikke realiserede. Der er sange om den ulykkelige og den evindeligt repeterede kærlighed. Og der er sange om alt muligt andet.

Der er inspiration fra Roy Orbison, fra engelsk 60’er rock, fra nutidig minimalpop (findes det?), der er traditionel singer-songwriting, der er sange på dansk, sange på engelsk, og der er musik du ikke troede du skulle høre.

Der er vældig meget mellem himmel og jord, og selv skikkelser fra ÅSV's distingverede bestyrelse, har generøst øst bidrag ind i konkurrencen. Der er velproducerede sange, sidste øjebliks skitseindspilninger, indspilninger foretaget da sangen endnu var helt ny, der er koncertoptagelser og demoer i en skønsom blanding.

Og der er flere end nogensinde før i de to kategorier, Årets Sang og Årets Co-write. Heldigvis har man som noget nyt fem stemmer hvis fordeling man kan pusle med, og lave om indtil afstemningen slutter ved midnat i aften (søndag).

Alle læsere af dette nyhedsbrev må gerne stemme, om de er nuværende ÅSV-medlemmer eller ej. Så – kom og lyt glad. Det kræver kun at man har eller opretter en profil på ÅSV's nye hjemmeside. Og hvis man allerede har gjort det, finder man afstemningerne HER.

Men hvad gør vi når alle stemmerne er tikket ind og optalt?

ÅSV-Kalender

Se også vores 
online kalender

Afstemning lukker
Årets Sang
Årets Co-write


Søndag
14. januar, kl. 24

Link

Værkstedsaften
DMF-Aarhus

Onsdag
17. januar, kl. 17.30

Vært: Michael
Link
ÅSV-Prisfest
Gyngen

Onsdag
17. januar, kl. 20.30

Konferencierer: Svend og Inger
Link

Vinterlejr 2018
Riishytten

Onsdag–søndag
24.–28. januar

Tovholdere:
Lars G. og Misha

Tilmelding

Værkstedsaften
DMF-Aarhus

Onsdag
5. februar, kl. 19

Vært: John

Åben scene
Fairbar

Onsdag
7. februar, kl. 20

OBS! Ikke d. 14.

Værkstedsaften
DMF-Aarhus

Onsdag
21. februar
kl. 17.30

Vært: Andrea

foto: Thorbjørn Wangen

Prisfesten!

Sangfejring og guitaroverdragelse

 

Der er fest, farver, musikquiz, uforudsigelige jingler, veloplagte værter og selvfølgelig musikalske indslag på programmet, når Århus Sangskriverværksteds årlige Awardshow på Gyngen løber af stablen.

ÅSV har gennem en årrække markeret årsskiftet med at uddele den navnkundige og livskloge Vandreguitar – med tiden døbt Wanda – til den sangskriver, der bedst har fortjent det motiverende skulderklap og den inspiration der følger med, når man tilbringer et helt år i selskab med en velklingende og letspillelig guitar. Vandreguitaren er af det amerikanske mærke Martin, og er sponsoreret af guitarbutikken
Akustikken i Aarhus, en mangeårig ven af ÅSV.

Som de foregående år er overrækkelsen af vandreguitaren ledsaget af en kåring af Årets Sang og Årets Co-write. Udover at modtage den officielle ÅSV-award – en ”ÅSE” – får de pågældende sangskrivere studietid i
Mindless Studio ved Flemming Bloch, som fx kan bruges til en optimeret indspilning af det pågældende værk.

Der vil også i år blive uddelt en ”æres-ÅSE”, både fordi vi synes det er sejt at uddele sådan en, men selvfølgelig mest fordi den også i år er yderst fortjent. Hvem den går til, offentliggøres som alle de øvrige cliffhanger-spørgsmål på selve aftenen.

Showet vil udover de forskellige kåringer byde på sange og musik af de forskellige prismodtagere, et besøg af en repræsentant for Akustikken samt optrædener af tidligere modtagere af Vandreguitaren. Og publikum præsenteres også i år for det interaktive og animerende tiltag: En kvik og uforudsigelig kulturelt uddannende sangquiz.

Så derfor: Masser af gode grunde til at komme glad – der er fri entre, det bliver både hyggeligt, varieret og velklingende og det foregår som sædvanligt på et af byens hyggeligste spillesteder –
GYNGEN.

Aftenens konferencierer: Inger Fogh & Svend Seegert

Tid
Onsdag, d. 17. januar, kl. 20.30

Sted
Gyngen, Mejlgade 53, Aarhus C


Event-link

foto. Svend Seegert

Få pladser tilbage

Vinterlejr 2018


Der er fortsat en håndfuld køjer tilbage til det, som står som årets højdepunkt for mange i ÅSV: vores internationale sangskriverlejr. Traditionen tro finder 2018-udgaven sted i fire døgn i Riishytten ved Give: en lækker hytte, dejlige rammer og et kreativt og produktivt samvær med sangskrivere fra nær og fjern.

Der bliver arrangeret co-write-sessioner, samt en håndfuld sangværksteder og workshops. Skriv gerne til
Lars Graulund hvis du kunne tænke dig at afholde en workshop.

Pris
Prisen for dette fantastiske arrangement bliver kun 500 kr. for ÅSV-medlemmer, inkl. mad. Folk, der ikke er medlemmer af ÅSV, kan blive medlemmer på lejren; i så fald bliver prisen 650 kr. inkl. 2018-kontingent.

(For songwriters coming from abroad, the price is €100/£90, including ÅSV dues for 2018 and transport from Billund. To keep flight costs reasonable, we can provide linens and instruments on request. Click
HERE for details in English.)

Tilmelding
Tilmeld dig via
dette linke. Bemærk, at når man har betalt er tilmelding bindende.

Tid
Onsdag den 24. januar kl. 16
til søndag den 28. januar kl. 14

Sted

Riishytten, Østerhovedvej 47, 7323 Give

FB-link

Månedens tip

Hvordan rimer man, når man ikke kan?


Nogle gange kan man som sangskriver finde på en fantastisk linje, der passer perfekt til sangen, man pusler med, på nær én lille ting: sangstrukturen kræver en linje der rimer, og der findes ikke noget passende rim. Hvad gør man så?

Her er tre bud:
  1. Kill your darling. Bare fordi linjen virker perfekt betyder det ikke, at der ikke findes andre perfekte linjer. Brainstorm din vej frem fx fra stikord.
     
  2. Brug vokalrim. Vokalrim bruger den samme vokallyd og kommer i flere grad, som vi kunne evt. dækker i en anden klumme. De inkluderer familierim (love/blood), additive og subtraktive rim (fly/alive, dreamed/scream) og så andre mindre beslægtede vokalrim (side/crime).
     
  3. Gentag ordet og rim de forudgående stavelser. Dette er et godt lille trick til at lave et stærkt rim. Fx der findes intet nemt rim for ”ourselves”, men hør her:

    We all need space to be ourselves
    We all need ways to free ourselves

Det vigtigste er nok at bruge tid til at spidse ørerne og eksperimentere. Go’ sangskrivelyst!
foto: Thorbjørn Wangen

MEDLEMSKAB. Man bliver ÅSV-medlem ved at have en sang på et af vores gratis værksteder,
og så betale et årligt kontingent af 150 kr.

Reg-nr.: 2701, kontonr.: 8970111434

MobilePay: 4029 2487 (tilhører ÅSV’s kasserer, Daniel Rasmussen)

Angiv venligst navn + "kont" i tekstfeltet ved indbetaling. Tak!
Facebook-gruppe
Facebook-gruppe
Hjemmeside
Hjemmeside
Vil du ændre hvordan du modtager disse e-mails?
Du kan opdatere dine præferencer eller afmelde dig denne liste.
 






This email was sent to <<email>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Århus Sangskriverværksted · c/o Kasserer Daniel Rasmussen · Fåborggade 1, 4. th · Aarhus 8000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp