Copy

Nyt fra Foreningen Norden Fredensborg

Februar 2015
 

 

Vores næste arrangement er
et møde med forfatteren Susanne Clod Petersen
Mandag den 22. februar kl. 19.00 - 21 på Humlebæk Bibliotek

 

Susanne Clod Petersen har skrevet ti historiske romaner og en fagbog. To af hendes romaner har ligget på bestsellerlisterne, og Susanne vil fortælle om sin aktuelle vikingeserie, Arnulf sagaen, samt berøre sit øvrige historiske forfatterskab.Arnulf sagaen er en tour de force igennem vikingetiden i årene omkring årtusindeskiftet, men hvordan skabes en realistisk saga, og hvorfor er vi – også internationalt – så optagede af vikingerne netop nu? Susanne tager os med på en rejse tilbage til vikingernes sagatid. I beretningen om Arnulf blandes fiktion med arvesølv, og den episke nordiske historie om magtspil og ambitioner oprulles i al sin storladne gru og skønhed.

Foredraget arrangerres i samarbejde med Humlebæk Bibliotek. Billetter a 50 kr. (Medlemmer af Biblioteksklubben og Foreningen Norden 40 kr.) kan købes på www.fredensborgbibliotekerne.dk/arrangementer

 

Nordiske Filmdage

Tirsdag den 8. marts til lørdag den 12. marts
Arrangører: Foreningen Norden, Børnefilmklubben og Humle Bio

Fra den 8. til den 10. marts forevises der film for tilmeldte skoleklasser.

For de voksne viser vi:

Torsdag den 10. marts kl. 18.30
Foredrag og film
Gensynet. Sverige, 2013. 89 min.
Indledning af filmanmelder, journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen.
Kunstneren Anna Odell blev ikke inviteret, da hendes skoleklasse holdt 20-års jubilæum. Anna Odell blev mobbet som barn og som et resultat af den manglende invitation beslutter Anna sig for at iscenesætte sin egen version af genforeningen. Filmen er vinder af Guldbaggen.

Servering af forfriskning kl. 18-18.30 ved Foreningen Norden.

Fredag den 11.marts kl. 16.00
 Fægteren. Finland, Estland, Tyskland,2015. 98 min.
I 1950’erne flygter den unge mand, Endel Nelis, fra Leningrad til Haapsalu i Estland. Han er på flugt fra det hemmelige politi. Endel får arbejde som lærer og starter en fægteklub, for fægtning er hans store passion.

Lørdag den 12. marts kl. 19.00
Turist/Force majeure. Danmark, Sverige, Norge,  2014. 118 min.

Et svensk-norsk ægtepar er på ferie i Alperne med deres to børn. Dagen efter deres ankomst, da de sidder på hotellets terrasse og spiser morgenmad,  vælter en lavine ned imod dem.

Onsdag den 16. marts kl 19.00 på Humlebæk Bibliotek

Generalforsamling ifølge vedtægterne:

Kl. 20, efter generalforsamling, holder arkæologen Klaus Ebbesen billedforedrag om Gravhøjenes mennesker.
En levende fortælling om Egtvedpigen, Muldbjergmanden og de andre bronzealderfolks liv og hverdag.
Gratis adgang

Vil du med i bussen til Sverige og Vättern rundt 23. – 25. August 2016?


Din forening er gået i gang med at planlægge en tre-dages busrejse rundt om Vättern.

Senest den 1. april skal vi vide, om du vil med.

De foreløbige informationer om turen bringer vi her og der kommer yderligere i foreningens blad, som du får omkring 1. marts 2016.
Vi gennemfører rejsen, hvis der den 1. april 2016 er mindst 25 tilmeldte, som har betalt et depositum på 1000 kr. pr. person til foreningens konto 1551 7107110

Foreningens tovholder: Dorte Demant, bestyrelsesmedlem i lokalafdelingen.
Teknisk arrangør: Riis Rejser

Foreløbigt program:

Tirsdag den 23. August: Vi mødes tidligt på Humlebæk station og kører i bus til byen Vadstena, som ligger på østsiden af Vätteren, hjemstedet for Birgittiner ordenen. Undervejs i bussen beretter foreningens medlem Bent Skov Larsen om Den Hellige Birgitta, om nonneordenens opståen og tilknytning til Vadstena.
Vi besøger klostret og slottet.
Vi spiser aftensmad og overnatter hotel på hotel i Vadstena.

Onsdag den 24. august: Efter morgenmad på hotellet fortsætter vi rejsen nord om søen. Gør stop ved Göta-kanalen og fortsætte videre mod Karlsborg fæstningen på vest siden af søen. Derfra videre mod Skövde i Västergötland, hvor vi spiser aftensmad og overnatter på hotel meget tæt på naturområdet Billingen.
Vi er nu i det område mellem Vätteren og Väneren, der også kaldes Sveriges vugge. Det er også her Jan Guillous romantrilogi om tempelridderen Arn udspiller sig.

Torsdag den 25. august: Efter morgenmad besøger vi Varnhem klosterkirke og domkirken i Skara.
Derefter kører vi hjemover, med stop i naturskønne områder, måske også med stop i Borås, Sveriges svar på Herning hvad tekstilvirksomheder angår. Hjemkomst til Humlebæk station tidlig aften.

Foreløbig pris: 3.440 kr. per person i dobbeltværelse ved 25 tilmeldte med halvpension. Halvpensionen gælder fra og med aftensmad den første dag til og med morgenmad den sidste dag. For ikke-medlemmer er prisen 3.650 kr.
Bliver vi flere, bliver prisen lidt mindre.
Vi har rejselederassistance med hjemmefra.
Prisen dækker alle udflugter eksklusiv entreer. Alle lovpligtige skatter og afgifter.

Prisen inkluderer ikke:
Frokoster, entreer, drikkevarer, rejseforsikring, afbestillingsforsikring. Foreningen vil sammen med rejsens pris opkræve beløb til entréer, som kommer til at indgå i programmet. Formentlig ca. 250 kr.  Dermed kan vi hurtigere købe entrébilletter på stedet.

Tilkøbsmuligheder:
Enkeltværelse 930 kr.
Rejseforsikringer og afbestillingsforsikringer: Kontakt Dorte Demant.


Hvis du vil med kan du allerede nu kontakte Dorte Demant på e-mail dortedemant@privat.dk eller på mobil 20978126.

Med venlig hilsen
bestyrelsen i Foreningen Norden Fredensborg.

Følg os på vores hjemmeside på www.fredensborg.foreningen-norden.dk.

Skriv til os på norden.fredensborg@gmail.com
 

Vor mail-adresse er:
norden.fredensborg@gmail.com


Afmeld nyhedsbrevet her

Email Marketing Powered by Mailchimp