Copy
Hvad nu, hvis det aldrig bliver bedre.....?
View this email in your browser
Nogle gange er det bare umuligt at tro på, at det nogensinde bliver bedre, at skyerne vil lette, at det bliver muligt at tage glæde ind i systemet igen og finde ro og overblik.

Når vi står midt i det - krisen, skilsmissen, angsten, depressionen - så fylder den alt. Der er oftest ikke plads til andet. Vi kæmper for at overleve og en del af det at overleve noget, som vi ikke har en umiddelbar løsning på, er at give det AL vores opmærksomhed - særligt med vores tanker og følelser. Så føler vi trods alt, at der er en eller anden form for kontrol midt i kaos.

Der er rigtig mange og gode grunde til, at dette er vores strategi - kontrol har hjulpet os gennem mange ubehagelige situationer i vores liv. 

Problemet med denne strategi er, at vi lader os opsluge, lader tanker og følelser styre os og lukker af for de ting i livet, der kunne give os overskud og styrke til at håndtere situationen og give os håb for fremtiden. De ting som virkelig kunne være en støtte i en vanskelig situation.

Personligt fortalte jeg mig selv en historie om, at jeg ikke kunne grine eller glæde mig, før jeg havde fundet en løsning. At min situation var alt for alvorlig til, at jeg måtte glæde mig - over noget som helst. Og hvor var det hårdt. Når der var optræk til et smil på læben, scannede hjernen lynhurtigt for faresignaler og fortalte mig, at det nok ikke var helt "safe" at glæde mig over noget. Så jeg lukkede ned - igen og igen.

Processen med at åbne op og tillade både det der er svært, og det der kan hjælpe til at hele sårene kan være lang og streng. Den må derfor påbegyndes nænsomt og med den største venlighed og mildhed overfor sig selv. Venlighed overfor mig selv? Jeg kan godt afsløre, at det ikke var det, jeg havde lettest ved.

Jeg oplevede dog efterhånden, hvordan arbejdet med mindfulness tillod mig at åbne op i mit eget tempo. Jeg kunne langsomt zoome ud til alle de muligheder, som er helt usynlige, når man opslugt står midt i det.

Arbejdet med mindfulness kræver ikke, at noget skal være anderledes, eller at noget skal fixes. Det er altid det rigtige tidspunkt at starte, eftersom det handler om at møde op til hvert øjeblik, som det er. Ingen krav, ingen præstationer - og med en forsigtig voven sig ud i at behandle sig selv som man ville behandle sin bedste ven uanset arten af dennes udfordringer.

For mig var det afgørende, at jeg havde god støtte fra andre i samme situation og fra kompetente og erfarne mindfulness-lærere, der vidste noget om menneskelig smerte og evnen til (selv)heling. Det er det stadig.

Hvis du i dette øjeblik "står midt i det" og savner håb, ro og overblik, så er mit ønske for dig, at du skal vide, at det er muligt, øjeblik for øjeblik at lukke op igen - til livet som det er. Alt det gode er der stadig, selvom det lige nu er usynligt.

Kærlige hilsner
Alia
Copyright © 2016 Justmindful, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list

Email Marketing Powered by MailChimp