Copy
Velkommen til SHS teamets nyhedsbrev. Nu kan du få nyheder fra teamet direkte i din mailboks.
View this email in your browser

Nyhedsbrev fra SHS teamet

Kære læser

VI håber, at alle har haft en god og velfortjent sommerferie, og nu er klar til, at gå efteråret i møde med fornyet energi.
I SHS-teamet kom vi godt igennem sommerperioden. Det var nogle travle uger, men vi er glade for, at vi  kunne hjælpe vores samarbejdspartnere, og gøre en forskel til glæde for alle borgerne, på trods af midlertidig ændret vagtdækning.

I dette nyhedsbrev sætte vi fokus på, hvordan du som sundhedspersonale kan medvirkende til, at forebygge urinvejsinfektioner (UVI) hos borgere der anvender blærekateter a' demeure (KAD).

Vi har valgt emnet, fordi urinvejsinfektion, er en meget hyppig forekommende infektion hos borgere med kateter både på hospitalerne, og ude i kommunerne.  Vi bliver ofte kaldt ud for at vurdere en urinvejsinfektion, og vi håber derfor med dette nyhedsbrev, at bidrage med vores viden om emnet, og sætte fokus på de problematikker du evt. kan møde hos borgerne. Vi har siden SHS teamet start været kaldt ud til skift/anlæggelse af 245 katetre, og vurdering af 123 borger med mulig urinvejsinfektion, fordelt over de 3 kommuner.

Vores arbejdsgang tager udgangspunkt i instrukser fra kommunernes system PPS, VIP vejledningerne fra Herlev-Gentofte Hospital, og fra Statens Serum institut.

Hvis du har behov for  at vide mere  om emnet, oplæring i KAD-anlæggelse eller faglig sparring om emnet,- så tøv ikke med at kontakte os på telefon 61220808.

Hvad er en urinvejsinfektion?

Definitionen på en UVI er "forekomst af mikroorganismer (oftest bakterier) i urinvejene". Betegnelsen bliver brugt, når der er tale om invasive bakterier i urinen, eller ved symptomer på det. I de fleste tilfælde skyldes UVI, at tarmbakterier fra borgers egen bakterieflora vandrer op gennem urinrøret (urethra) til blæren, -og eller ved, at bakterier bliver ført ind ved anlæggelse og behandling med et blærekateter. Et blærekateter danner hurtigt en biofilm både indvendigt og udvendigt på kateteret, og på den måde bliver bakterierne indkapslet. Det betyder, at kroppens eget immunforsvar og antibiotika har svært ved at bekæmpe bakterierne. Det kan derfor være nødvendigt at skifte kateter i tilfælde af infektion, hvor der er indikation for behandling med antibiotika.
 
Principielt bør kateteret skiftes, så snart den antibakterielle behandling virker, -dvs. indenfor 1-2 døgn.
 

Hvilke symptomer bør vi reagere på?

Symptomer på nedre urinvejsinfektioner omfatter blærebetændelse (cystitis), og kan give svie og smerter ved vandladning, samt hyppige vandladninger. Urinen kan indeholde urenheder og pus, og være blodig og ildelugtende.

Symptomer på øvre urinvejsinfektioner opstår når infektionen har spredt sig til nyre og nyrebækken (pyelonefritis). Symptomerne kan her være lændesmerter, feber og almen sygdomsfølelse.

Symptomer på Urosepsis: Urosepsis er en alvorlig sekundær infektion, som kan opstå, når en infektion i urinvejene breder sig til blodbanen. Symptomerne kan være høj puls, smertefuld vandladning, høj feber, og kraftige kulderystelser.

Antibiotika kan i visse situationer fjerne den aktuelle infektion, men nye bakterier vil hurtigt blive genetableret ofte med resistent flora. Statens Serum institut anbefaler derfor ikke brug af antibiotika til kroniske kateterbærer, medmindre de er febrile, eller har andre tegn på systemisk infektion.
 
Det er dog altid en lægelig vurdering om borgeren skal i behandling eller ej.
 

Hvordan kan vi forsøge at forebygge en UVI?

Opgaven er, at forebygge at bakterierne udvikler sig til en symptomatisk infektion med komplikationer.
Kateterdysfunktion, kateterdisplacering samt mekaniske og toksiske skader fra kateteret anses for at være de mest væsentligste disponerende faktorer.

1. Katetret skal skiftes regelmæssigt og efter en individuel udarbejdet plan. Tendensen til belægninger er forskellig fra person til person, men det vigtigste er, at katetret bliver skiftet før elasticiteten mindskes, og inden der bliver dannet betydelig belægning / kalkkrystaller.

2. Tag urinprøver med en aseptisk teknik. Dvs. kateterstudsen skal renses før prøvetagning med et egnet desinfikationsmiddel. Undgå unødvendige brud på det lukkede system - det fordobler nemlig risikoen for bakterier i urinen i det efterfølgende døgn. Udfør altid grundig håndhygiejne før og efter al håndtering af katetret, og brug sterile handsker ved anlæggelsen.

3. Slangen og posen bør placeres og fikseres så der er fri drænage i alle kropsstillinger, på den måde undgås knæk, træk og tryk. Optimal poseplacering er 50 cm. under blæreniveau, og posen bør tømmes når den er 3/4 fuld, ellers er der risiko for stase i slangen og tilbageløb af urin.

4. Al personale, der har med håndteringen af kateter at gøre, bør have oplæring og undervisning i det.


 

Send mailadresser

Ønsker du at automatisk tilmelding til vores nyhedsbrev, så klik ind på vores hjemmeside på www.shsteam.dk  Her finder du et link til oprettelsen.
 

Hvorfor bruges blæreskylning?

 

1. Brug blæreskylning ved kateterstop eller som forebyggende behandling. 

2. Blæreskylning er aktuelt ved blodig, uklar, grumset, plumret, purulent eller ildelugtende urin.

3. Blæreskylning kan lægeordineres ved tilbagevendende UVI, ildelugtende urin med grums, og hvis borgeren danner mange kalkkrystaller.

4. Regelmæssig blæreskylning modvirker dannelsen af bundfald. Der kan skylles med 50-100 ml. sterilt saltvand ad gangen, indtil væsken er klar - ofte 1-2 gange om ugen. Manglende kateterfunktion skal afhjælpes akut.

5. Udfør blæreskylning med aseptisk teknik. Dvs. brug sterilt udstyr og desinficer kateterenden med en desinficerende væske. 

Der findes skyllevæsker til blæreskylning, som indeholder citrat, - hvilket skulle nedsætte tendensen til at danne kalkkrystaller, men den foreliggende dokumentation er endnu mangelfuld.

Vidste du at

1. Drikker borgeren nok?
En normal blærefunktion kan med de naturlige forsvarsmekanismer almindeligvis fjerne bakterier fra urinen i løbet af 1-2 døgn
3 - hvis der indtages rigeligt med væske, dvs. ca. 1,5 - 2 liter pr. døgn.

2. Hvad er indikationen for katetret?
Det bør altid fremgå klart og tydeligt i journalen, hvorfor borgeren har brug for et kateter, da et blærekateter øger bakteriefrekvensen med 3-7 % for hver dag kateteret ligger. Udenlandske undersøgelser viser, at op mod 50% af alle kateteranlæggelser anlægges uden klar indikation, og ofte er den behandlende læge slet ikke klar over, at borgeren er kateteriseret fx under en indlæggelse på et hospital.

3. Skiftes posen jævnligt?
Ren natpose kan til - og frakobles den sterile drænagepose, men urinpose og ventil bør skiftes efter behov, og mindst 1 gang om ugen. Dette gælder også genbrug af poser - forudsætningen er, at natposen bliver opbevaret, så studsen ikke bliver uren.

4. Hvilke kateter bør man vælge?

Et silikone kateter er det mest vævsvenlige, og bør derfor bruges til langtidsbehandling. Fyld helst kateterballonen med glycerinopløsning 10%. Vand og saltvand bør kun bruges til kateter af latex og plast. Den maximale liggetid for et silikone kateter er ca. 3 måneder. Liggetiden for et Tiemann kateter med bøjet spids er kun ca. 4 uger, - (følg altid fabrikantens eller lægens vejledning).

5. Hvor meget skal ballonen fyldes med?

Standard blærekateter; 5-10 ml glycerinopløsning. Overfyldning af ballonen øger risikoen for blæreirritation.
 

 

Vigtige datoer

Torsdag den 29 september 2016 fra kl. 12.00-13.00
Frokostmøde mellem SHS-teamet og Ballerup hjemmesygepleje på Telegrafvej 4, 1 sal i Ballerup.

Tirsdag den 4 oktober kl. 13.00-14.30
Introduktion til ansatte på tværs af kommunerne i SHS-teamets lokaler: SundhedsHuset, GL. Rådhusvej 13, 2 sal, -lokale 2.01, 2750 Ballerup. Tilmelding sker via din leder.
 

Velkommen til

Vi byder Julia - vores nye kollega og sygeplejerske velkommen i SHS-teamet. Julia startede hos os den 1. september. Hun kommer fra Rigshospitalet, hvor hun har arbejdet indenfor det gastromedicinske og onkologiske speciale. Hun har b.la. stor erfaring med behandlingen  og pleje af MB. crohn og colitis ulcerosa patienter, korttarmspatienter, parenteral ernæring, kemoterapi, terminal pleje og - kvalmebehandling. Vi glæder os til, samarbejdet med Julia, og håber, at alle vores samarbejdspartnere vil tage godt imod hende.
Tjek ind på webadressen www.shsteam.dk






This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
SHS teamet · Gl. Rådhusvej 13, 2 sal · Ballerup 2750 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp