Copy
Velkommen til SHS teamets nyhedsbrev. Nu kan du få nyheder fra teamet direkte i din mailboks.
View this email in your browser

Nyhedsbrev fra SHS teamet

Kære læser

Så er endnu et år ved at være gået. Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til, at ønske alle en glædelig jul og et rigtig godt nytår - og, takke for et godt samarbejde i 2016. 

Vi har siden vores start i februar 2015 og indtil oktober 2016 besøgt over 4.280 borger, fordelt over de 3 kommuner -, og vi  har været med til at forhindre over 1.080 indlæggelser, til glæde for både borgere og samarbejdspartnere. Så lad os fortsætte det gode samarbejde i 2017.

Til information holder SHS-teamet åbent alle juledagene, så tøv ikke med at kontakte os på telefon 61220808 fra kl. 7.30-22 alle ugens dage.

Når vi i SHS-teamet bliver kaldt ud på en opgave, - ved vi aldrig helt, hvad vi kommer til at møde. Ikke sjældent står vi i en akut situation, som kræver øjeblikkelig beslutning og handling. Vi kender som regel ikke borgerne i forvejen, og vi er derfor meget afhængige af, hvilke oplysninger vi har modtaget før besøget. 

Vi har ofte oplevet at stå i en situation, hvor holdningen til genoplivning og aktiv behandling af borger er uklar og utilstrækkelig. Der er som regel ikke skrevet et livstestamente, og ofte har borgers læge ikke taget skriftlig stilling til, hvad der skal ske med borger i en akut situation.

Som udgangspunkt har alt sundheds- og plejepersonale pligt til at genoplive -, men det er ikke altid, at det  giver god mening for borgeren. Vi vil derfor gerne opfordre til, at vi, som plejepersonale på tværs af sektorer, forsøger, at arbejde sammen, og hjælpe hinanden til, at finde frem til løsninger som sikrer, at borgerne modtager den rette behandling - med udgangspunkt i eksisterende regler.

Dette nyhedsbrev beskriver derfor kort nogle af reglerne - og samtidig, vil vi gerne opfordre alle til  at læse den pjece, som Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet i 2016. Pjecen hedder "En god afslutning på livet", og er målrettet behandlingssituationer uden for sygehusene. Den fortæller, hvordan borgerne kan fravælge forsøg på genoplivning, og hvornår sundhedspersonalet, ud fra en helbredsmæssig vurdering, kan undlade forsøg på genoplivning.

Regler for genoplivning uden for sygehusene

En såkaldt ’habil borger’ kan ikke en gang for alle frabede sig genoplivning.

Hvis der ikke er lavet en skriftlig erklæring fra lægen om, at borger ikke skal forsøges genoplivet, har sundhedspersonalet (med ganske få undtagelser), pligt til at forsøge genoplivning.

Borger skal derfor bede sin læge om, at få skrevet i journalen, at han/hun ikke ønsker genoplivning - og det kan kun ske efter en lægekonsultation.

Hvis borgers helbreds- og behandlingsmæssige situation ændrer sig, bortfalder et tidligere fravalg af genoplivning - og borger skal på ny tage stilling til, om han/hun fortsat ønsker at vælge genoplivning fra.

Borger har mulighed for at frabede sig genoplivning i et Livstestamente. Det træder dog kun i kraft, hvis borger er uafvendeligt døende, svært invalideret eller varigt inhabil.

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed
 

Sygeplejersker kan risikere bøde og fængsel
 
Genoplivning af ældre mennesker, med et skrøbeligt helbred, har altid været et dilemma for sygeplejersker.
”Tidligere, var det mere underforstået, at man selvfølgelig ikke ringer 112, hvis det ikke vil have nogen effekt at genoplive borger. Men Ifølge sundhedsloven, er sygeplejersker forpligtede til, at iværksætte genoplivningsforsøg og tilkalde hjælp -, ellers kan man blive straffet efter straffeloven, med bøde eller fængsel i op til to år. Der skal derfor være en klar aftale i borgers journal om, at borger ikke skal indlægges eller genoplives, hvis man vælger "ikke at gøre noget".

Det er den praktiserende læge, som skal sørge for, at beslutningen ”ingen indikation for genoplivning” bliver noteret i borgers journal og at informationen bliver givet videre til det sundhedsfaglige personale.

Det er altså en lægelig opgave, at tale med borgerne om, hvad der skal ske i den sidste tid, hvis borgerens helbred er dårligt, og det derfor er aktuelt at tage stilling til, hvad der skal ske ved et eventuelt hjertestop og lignede.

”Det sundhedsfaglige personale skal løbende på en hensynsfuld måde, sørge for, at den enkelte borger, hvis denne ønsker det, får mulighed for at tilkendegive sine ønsker og værdier med hensyn til livets afslutning. Hvis borgerens helbred allerede er skrøbeligt ved indflytningen til f.eks. et plejecentre, kan det måske være en oplagt mulighed at tage snakken her, hvor de pårørende som regel også deltager."

Kilde: Sygeplejersken 3, 20-23. 2014
 

Send mailadresser

Hvis du vil have vores nyhedsbreve automatisk, så klik ind på vores hjemmeside på www.shsteam.dk . Her kan du også finde vores tidligere nyhedsbreve.

Historie fra SHS teamet

SHS-Teamet bliver ringet op i en weekend. Herlev sygehus vil gerne udskrive en ældre borger til fortsat intravenøs antibiotika på et plejehjem. Borgeren, der er 90 år gammel, har haft et nedadgående funktionsniveau gennem længere tid, og har nu pådraget sig en lungebetændelse. Ordinationen lyder på, at borger skal have antibiotika 4 gange i døgnet og 1 liter IV væske dagligt. Hospitalet har under indlæggelsen besluttet, at borgeren ikke skal genoplives, eller have yderligere livsforlængende behandling, ved forværring af hans tilstand.

Da borger kommer hjem, bliver han tilset af en sygeplejerske fra SHS-teamet. På det tidspunkt virker han fjern og usammenhængende, med et lavt blodtryk. Plejepersonalet på plejecentret spørger ind til, hvad de skal gøre, i tilfælde af forværring og eventuelt hjertestop. SHS-teamets sygeplejerske oplyser om den beslutning, som hospitalet har skrevet i udskrivnings epikrisen.

Det er weekend, og derfor er det ikke muligt, at drøfte situationen med borgerens egen praktiserende læge. Det gør situationen, vanskelig, fordi personalet ønsker ordinationen på skrift, i borgeres kommunale journal.

Så, skal borgeren genoplives eller ej? Svaret er uklart, fordi personalet på plejecentret ikke har en skriftlig tilkendegivelse fra borgeren eller hans praktiserende læge -, men kun fra hospitalets læge, som har lavet en vurdering, i en akut situation.

Vi har undersøgt problematikken, og fundet følgende vejledning fra sundhedsstyrelsen gældende fra januar 2014:

6.1.1 Samarbejdet mellem sygehussektoren og den behandlingsansvarlige læge ved udskrivelser
Hvis der under en indlæggelse på sygehus har været ordineret begrænsninger med hensyn til livsforlængende behandling, skal den udskrivende læge i epikrisen til borgerens praktiserende læge tilkendegive sin aktuelle vurdering af, om borgerens samlede situation fortsat giver grundlag for at opretholde beslutningen truffet under indlæggelsen. Den behandlingsansvarlige læge skal inddrage dette i sin vurdering af evt. fravalg af livsforlængende behandling efter udskrivelsen.

Ud fra ovenstående vejledning, mener vi, at kunne konkludere, at borgers egen læge, skal kontaktes så snart det er muligt -, for at få klarlagt den videre plan for borgeren. Indtil det er sket / kan ske, kan vi kun opfordre til, at personalet i kommunen ringer 1-1-2 i tilfælde af en akut situation, og videregive oplysningen fra sygehuset, til en læge fra alarmcentralen.

Vidste du at

Du kan få en gratis 1-1-2 app til din smartphone?
112 app'en til smartphones sender automatisk din position til alarmcentralen, så de kender din nøjagtige position, når du ringer efter hjælp. På den måde kommer hjælpen hurtigere frem, -og 112 app'en er ganske gratis. Se eventuelt mere på
https://youtu.be/N-pQwd4jc54
 

Jeres hjertestarter skal registreres?
Ved at registrere jeres hjertestarter på www.hjertestarter.dk, kan I være med til, at redde liv. Når hjertestarteren  er registreret, er den, synlig og tilgængelig- for almindelige borgere og sundhedsfaglige medarbejdere, når de ringer 1-1-2.

SHS-teamet har opdaget, at flere af kommunernes hjertestartere ikke er registreret. Er jeres hjertestarter registreret? Tjek det ud, på "hjertestarter.dk"

Vigtige datoer

Tirsdag den 3 Januar kl. 13.00-14.30
Introduktion til ansatte på tværs af kommunerne i SHS-teamets lokaler: SundhedsHuset, Gl. Rådhusvej 13, 2 sal, -lokale 2.01, 2750 Ballerup. Tilmelding kan ske via din leder.

 

Velkommen til

SHS-teamet har fra november 2016 ansat sygeplejerske Maria Sigenstrøm Frederiksen, som timelønnet i SHS-teamet. Maria arbejder til dagligt i Furesøs hjemmesygepleje, hvor hun har været ansat i 1½ år. Maria har arbejdet på Bispebjerg hospital, hvor hun var ansat i 6 år på neurologisk afdeling. SHS-teamet ønsker Maria velkommen, som afløser - vi ser frem til et godt samarbejde.

Tjek ind på webadressen www.shsteam.dk






This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
SHS teamet · Gl. Rådhusvej 13, 2 sal · Ballerup 2750 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp