Copy
Velkommen til SHS teamets nyhedsbrev. Nu kan du få nyheder fra teamet direkte i din mailboks.
View this email in your browser

Nyhedsbrev fra SHS teamet

Kære læser

Tak fordi du giver dig tid til at læse vores nyhedsbrev. Det betyder meget for os, at flere og flere af vores samarbejdspartnere viser interesse for os, og har lyst til at følge med i hvad der rør sig i vores hverdag, - b.la. ved at læse vores nyhedsbrev.

SHS-teamets fornemmeste opgave er stadigvæk at arbejde for, at alle borgere modtager en meningsfuld pleje og behandling ved hjælp af en specialiseret sygepleje indsats, og at unødvendige indlæggelser bliver forebygget.

Men det kan vi ikke klare alene. Vi har brug for, at alle vores samarbejdspartnere har indblik i, hvordan og hvornår de kan bruge os, - og til hvilken type af opgaver, det er relevant at tilkalde os.

Dette nyhedsbrev handler derfor om SHS-teamets kerneopgaver, og om hvad I kan forvente af os, når I kontakter os.

I "En historie fra SHS-teamet" " beskriver vi en situation med en sygeplejefaglig vurdering, idet det er en af de opgaver, vi hyppigst bliver kaldt ud til. Vi har valgt netop denne historie, fordi den beskriver hvordan vi arbejder med, at yde meningsfuld pleje og behandling til en dement borger.
For os handler det om, at gøre det, der er optimalt for den enkelte, b.la. - ved at få forskellige aktører i sundhedsvæsnet, til at arbejde sammen på tværs, til glæde for borgerens aktuelle situation.

Vores telefon er altid åben fra kl. 7.30-22.00 alle ugens dage, året rundt - så vi ser frem til at høre fra jer.
 

Hvilke opgaver varetager SHS-teamet?

 
Vi er til for vores samarbejdspartnere og for borgerne / patienterne i de 3 kommuner. Alle spørgsmål er velkomne, og har man som sygeplejerske eller læge en bekymring om en borger, kan man til enhver tid kontakte os. Det er ikke sikkert, at vi ved alt, men vi vil altid gøre hvad vi kan for at hjælpe - men det kræver selvfølgelig, at opgaven ligger inden for vores faglige kompetence område.

Vi har som udgangspunkt et minimum af faste daglige opgaver, og derfor har vi ofte mulighed for, at løse nogle opgaver, som ellers kan synes umulige at løse for vores samarbejdspartnere.

Men det kræver først og fremmest, at I kontakter os - og gerne så tidligt som muligt i forløbet, da det er her, vi kan gøre den store forskel.

Her er 5 eksempler på, hvad I fx kan bruge os til:  
 
1. Akut sygeplejefaglig vurdering af almen tilstand.  (Vi bruger ABCDE metoden).
2. KAD og sonde problematik, eller skift af disse.
3. Blodprøvetagning - fingreprik CRP, INR, Hæmoglobin, blodsukker og akutte prøver.
4. IV-væske og IV antibiotika, med forudgående lægeordination.
5. Afklaring af evt. urinvejsinfektion eller pneumoni.
6. Faglige sparring og evt. undervisning.

Send mailadresser

Hvis du vil have vores nyhedsbreve automatisk, så klik ind på vores hjemmeside på www.shsteam.dk . Her kan du også finde vores tidligere nyhedsbreve.

En historie fra SHS teamet - Det giver så god mening


Oplysning
SHS-teamet bliver kaldt ud til en sygeplejefaglig vurdering, af en ældre dement borger på et plejecentre. Personalet har ringet til SHS-teamet, fordi de igennem de sidste dage har oplevet, at borgeren er blevet mere træt og alment utilpas. Personalet har målt værdier på ham, og kan konstatere, at han er febril med en temperatur på 38 grader. Han har normalt blodtryk og puls. Personalet mistænker at borgeren har fået en urinvejsinfektion, men det har ikke været muligt at få en urinprøve, fordi han bruger ble, og til tider er svær at samarbejde med.

Vurderes af SHS-teamet
Vi ankommer og gennemgår borgeren ud fra ABCDE principperne, hvor følgende værdier måles: Saturation (SAT), respirationsfrekvens (RF), blodtryk (BT), puls (P), og temperatur(TP). Konklusionen er, at borgeren har en upåvirket respiration uden hørbare mislyde eller hoste, men til gengæld har han en iltmætning på 87 % og en respirationsfrekvens på 20. Temperaturen er 38,5, men de andre værdier er normale. Der er fortsat ikke muligt at få en urinprøve. Borgeren er sorttalende og sløv.

Handling - egen læge kontaktes
Vi kontakter egen læge, og gennemgår borgeren med ham udfra vores observationer. Der er enighed om, at vi måler en CRP (infektionstal), som viser sig at være 252 mg/l.

Plan - indlægges
På grund af borgerens dårlige iltmætning og det høje infektionstal, er der enighed om, at borgeren skal indlægges. Vi laver derfor en indlæggelsesseddel på borgeren, som oplyser om førnævnte observationer og værdier, så akutmodtagelsen hurtigere kan iværksætte deres behandling, -og ringe, hvis de har brug for yderligere oplysninger om borgeren.

Opfølgning - udskrives til videre IV behandling i hjemmet
Efter ca. 3 timer kontakter en læge fra akutmodtagelsen SHS-teamet og plejecentret. Borgeren er nu diagnosticeret til at have en lungebetændelse, og har derfor fået ordineret IV antibiotika. Borgeren er stabil, og hospitalet vurderer, at han kan få den videre behandling på plejecentret via SHS-teamet.
Samme aften iværksætter vi IV behandlingen og den fortsætter 3 gange om dagen henover et par dage. Borgeren får det hurtigt bedre, og kan overgå til tabletbehandling.

Vidste du at

1. SHS-teamet bruger mest tid på sygeplejefaglige vurderinger.
2. SHS-teamet har ca. forhindret 34 % indlæggelser. 
3. De praktiserende læger arbejder tæt sammen med SHS-teamet.
4. Herlev-Gentofte hospital har henvist 119 borger til IV behandling i hjemmet.
5. Plejecentrene bruger ofte SHS-teamet til faglige sparring og vurdering.
6. SHS-teamet dækker Ballerup, Herlev og Furesø kommune.

7. SHS-teamet har 8 sygeplejersker og en daglig leder. Vi er som regel 3-4 på vagt om dagen, men kun 1 på vagt om aftenen og i weekenderne. Det er derfor en god ide, at kontakte os så tidligt på dagen, som muligt.

8. SHS-teamet bruger altid ABCDE-metoden til en sygeplejefaglig vurdering, herunder, - de danske regioners skema for scoring af de vitale parametre og dertilhørende handlingsalgoritmer. Det gør vi for, - at sikre, at vi ikke overser små afvigelser i borgernes tilstand, som kan være tegn på en forværring af deres tilstand.

Vigtige datoer

Torsdag den 20 april kl. 12.00-13.00
Frokostmøde med hjemmesygepleje i Ballerup. Her drøfte de gensidige forventninger og gode historier vendes i plenum.

Onsdag den 26 april kl. 15.00-16.00
Undervisning af Ballerups hjemmepleje om cancer, og problematikker forbundet til denne sygdom.

Torsdag den 27 april kl. 12.00-13.00
Frokostmøde med hjemmesygepleje i Herlev. Her drøfte de gensidige forventninger og gode historier vendes i plenum.

Tirsdag den 2 Maj kl. 13.00-14.30
Introduktion til ansatte på tværs af kommunerne i SHS-teamets lokaler: SundhedsHuset, Gl. Rådhusvej 13, 2 sal, -lokale 2.01, 2750 Ballerup. Tilmelding kan ske via din leder.

 

Velkommen til

Alle vores nye samarbejdspartnere. Vi ser frem til vores samarbejde i 2017. Hvis I har brug for at vide mere om os, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kommer gerne ud og fortæller lidt om vores team og vores kompetencer. Lad os sammen arbejde hen mod de sammenhængende borgerforløb, til glæde og tryghed for alle vores borgere og patienter.
Tjek ind på webadressen www.shsteam.dk






This email was sent to <<E-mail>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
SHS teamet · Gl. Rådhusvej 13, 2 sal · Ballerup 2750 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp