Copy
  
Se mailen i din browser
Fredensborg den 5. oktober 2016

Herreværelset på byvandring med Poul Kragelund
torsdag den 29. september 2016. 


Vi var 13 forventningsfulde herrer, der let forsinket (takket være DSB) mødtes med Poul Kragelund på Bispetorvet i Nørregade, lige over for Domkirken (Vor Frue Kirke). Domkirken er tegnet af C.F. Hansen, der var den danske klassicismes førende arkitekt. Han har bl.a. også tegnet Domhuset og Metropolitanskolen. Udenfor Domkirken står en statue af Moses og en af David, dog af nyere dato, da originalen blev stjålet. 

På Bispetorvet står Reformations-monumentet, et mindesmærke udført af billedhuggeren Max Andersen. Poul Kragelund fortalte levende, med udgangspunkt i friserne på monumemtets fire sider, om de centrale personer og deres strategier for indførelsen af reformationen i Danmark. 
Ved Bispetorvet ligger Bispegården, som den dag i dag er i brug som sådan. 


Fra Bispetorvet gik vi over mod Universitetet og ind i en gård med et kæmpeflot Lindetræ. Inde i gården så vi hen på Konsistoriehuset, en bygning fra Middelalderen med fangehul i kælderen. Om det var de studerende, der kom i hullet, hvis de ikke var flittige nok, forlød historien ikke noget om. 




England bombede København i 1807. På en bygning i Nørregade overfor Universitetet, var der “pålimet” kugler fra englændernes bombardement. Det er de 2 x 3 kugler til venstre og højre over porten på billedet, der stammer fra bombardementet.







Vandreturen gik videre hen til den tyske kirke, som stadig bruges af den tyske menighed i København, og den tyske skole. Her ligger også et fritidshjem, som Poul Kragelund har et særligt forhold til, da han i sine yngre dage i perioder arbejdede her.





Udenfor den tyske kirke står en skulptur af Niels Hansen Jacobsen med titlen: “Døden og moderen” fra 1892. I en dynamisk bevægelse skræver Døden hen over moderen, der kryber sammen på jorden. Hendes døde barn er halvt skjult under dødens flagrende kappe. Poul Kragelund synes, det er lige barskt nok, at skulpturen er stillet op på en sådan måde, at Døden er på vej lige hen mod fritidshjemmet. 

Turen gik videre henad Sankt Peders Stræde med Sct. Peders Bageri, der er Københavns ældste bageri. Vi afprøvede desværre ikke bagværket. 

Så gik vi i retning af "Pisserenden" med dens løse damer, kloge koner og legendariske drukmåse. I en bygning på hjørnet af Sankt Peders Stræde og Teglgårdstræde holdt i sin tid nogle af de løse damer til. De var ifølge Poul Kragelund ikke de kønneste af slagsen, men formentlig de ældste. De boede ikke i huset, men blev kørt dertil om morgenen, hvor de så kunne supplere pensionen. 
Nedad Teglgårdstræde boede de fattige Københavnere. I dag ligger der en café, Teglkroen, som Poul Kragelund varmt anbefalede. 
Opad Larsbjørnsstræde boede de mere velhavende. Her boede også ham, der stjal "Guldhornene", der blev omsmeltet på øverste etage i hans lejlighed. 
Vi passerede Københavns ældste værtshus: “Husmanns Vinstue” fra 1888. 

Turen fortsatte nedad Vestergade til Gammel Torv med Caritasspringvandet, hvori der springer ‘guldkugler’ ved særlige lejligheder. (Det er dog kun malede trækugler, som opbevares af Københavns Vandforsyning.) 
Her ved Gammel Torv og Nytorv boede Søren Kierkegaard i mange år. 




København har haft flere rådhuse før det nuværende. Ved Gammel Torv og Nytorv lå det 3. og 4. rådhus. I Nytorv er der nedfældet en mindeplade om dem.






I dag ligger Domhuset ved Nytorv. “Med lov skal man land bygge”, som der står på bygningen. 
Men torvet har en dramatisk historie. Her blev der gennemført piskninger og halshugninger. Det var først og fremmest kvinder, der blev pisket. Når fattige skulle halshugges, skulle de ned på knæ og lægge hovedet på blokken, så øksen kunne hugge til. Når rige skulle halshugges, skulle de stå op, så de kunne få kappet hovedet af med et sverd eller en sabel. Så selv ved døden var der forskel på folk. 

På vej væk fra Nytorv, så vi ned på et hvidt hus i Brolæggerstræde, hvor Carlsberg i sin tid startede ølbrygningen. 

Vores videre vej bragte os forbi Vandkunsten, hvor vi så over på Huset i Magstræde. Huset er i dag et kulturhus, som drives af Københavns kommune. I følge Poul Kragelund kan man høre noget glimrende jazz på 1. sal. 
I Magstræde fik vi at vide, hvad ordet ‘mag’ betyder. Det var den pind man i gamle dage sad på, når man skulle skide. Vi krydsede Knabrostræde hvor det fleste lokumer lå. 

Så nåede vi til Snaregade, hvor Spritfabrikkerne havde til huse. (Det var længe før nordmændene købte dem.) Her ligger stadig beboelsesbygninger fra 1733, som har overlevet mange af de brande, der har hærget København. 
På Gammel Strand fik vi se hvor den autoriserede pantlåner i sin tid drev sin forretning. I dag er bygningen hjemsted for Kulturministeriet. 

Under vandringen mod Højbro Plads kom vi forbi Krogs Fiskerestaurant. På Højbro Plads troner en statue af ærkebiskop Absalon til hest, udført af billedhuggeren Vilhelm Bissen. Rytterstatuen blev indviet i 1901, som var 700-året for Absalons død. Ærkebiskoppen skuer fra sin stejlende hest over mod Slotsholmen, hvor han grundlagde sin borg. 


Herfra vandrede vi videre til Nikolaj Plads og Nikolaj Kirke. Der hvor kirken ligger, lå i mange år Københavns hovedbrandstation. Når det brændte et sted i København, kunne brandmændene oppe fra tårnet se ud over byen og spotte, hvor branden var. 

Her på Nikolaj Plads fortalte Poul Kragelund historie om Storm P.’s opvækst og forelskelse. Nikolaj Kirke brændte ned i 1795 og kun tårnet stod tilbage. Der blev indrettet slagterboder på den åbne plads. Storm P.'s far var en af disse slagtere, og Storm P. kom i slagterlære der. Han brød sig imidlertid ikke om at være i lære. I stedet for begyndte han at bringe slagtervarer ud til kunderne. En af disse kunder var den frodige Lydia Sørensen, også kaldet "Mads" - gift og mor til to. Som 19-årig forelskede Storm P. sig i den 23 år ældre Lydia. Han gjorde kur og hun endte med at gå fra mand og børn. Fra 1906 boede de to sammen i hendes kvistlejlighed. Først i 1913 blev de gift. 
Det var sjovt at få denne historie 2 dage før en stor udstilling med Storm P.’s malerier blev åbnet på Nivaagaards Malerisamling. 

Vi sluttede byvandringen i "Minefeltet" bag Nikolaj Kirke, hvor vi hørte om Tauscher, Nick og Schade. I to timer havde vi hørt Poul Kragelund engageret fortælle om de bygninger vi så undervejs, deres arkitektur og historie. Mange skulpturer fik levende ord med på vejen. Han havde givet os mange historier og anekdoter om menneskene og det levede liv på godt og ondt i gamle København. Poul Kragelund var fantastisk inspirerende. 




Herefter nød vi en god frokost med en øl og en snaps (kun de særligt tørstige deltagere) på Skindbuksen. 






Skrevet af Jan Hellen efter noter taget undervejs og hukommelsen. 
Fotos: Bjørn Sandberg
Vores mail-adresse er:
herrevaerelset@fredensborg-aeldresag.dk

Vores hjemmesideadresse er:
www.fredensborg-aeldresag.dk/herrevaerelset

Ønsker du at ændre den måde du modtager disse mails på?
Du kan opdatere din profil eller afmelde dig fra denne liste

 






This email was sent to bjoern.sandberg@gmail.com
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Ældre Sagen — Fredensborg · Hjortevænget 223 · Kokkedal 2980 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp