Copy
Se mailen i din browser
  • Mødet i Herreværelset den 25. marts 2022
  • Næste møde i Herreværelset den 8. april 2022
  • Kommende møder
 
Kokkedal den 31. marts 2022 

Mødet i Herreværelset den 25. marts
 
Inden omtalen af mødet den 25. marts må jeg dog lige indskyde en beklagelse over, at min PC var gået helt i sort og først nu igen har meldt sig brugbar til at få skrevet og sendt et nyhedsbrev fra mødet. Men det har Bjørn jo været så venlig at råde bod på og informere om, så lad os nu igen tage ja-hatten på og udgangspunkt i, at glasset er halvfyldt og så komme i gang med nyhedsbrevet inden glasset bliver halvtomt eller tømt.
 
Selv om forårsvejret stod og lurede lige uden for døren med dejlig solskin, lun luft, blå himmel, fuglepippen og forårsstemning (det blev helt poetisk) havde ca. 80 medlemmer og sikkert smånynnende ”Det er sommer, det er sol og det er fredag” fundet vejen til mødet i Herreværelset.

Erling var igen vendt nordpå og  havde efterladt de kølige sommerdrinks og de skyggefulde palmer sydpå og  var nu på sin plads i Herreværelset og kunne byde velkommen til alle fremmødte, hvor i blandt der også var en del nye medlemmer, der lige fik ”læst lektien” om, at der ikke tages mad fra ’brødkassen’ og spises før der er blevet sagt værsgo’. Hvorefter Erling også bød velkommen til dagens foredragsholder, Lars Ringholm.

Og både som oplæg til dagens indlæg og især ikke mindst situationen i Ukraine havde Ove været i 70’er arkivet og fundet Eddie Skollers sang mod Vietnam krigen fra den gang frem til dagens fællessang. Så efter en meeeget laaang stemme- og anden opvarmning fra Fabers side (som vi jo nu har lært at kende rigtig godt) kunne vi alle synge med på ”En enkel sang om frihed” – og ja, jeg vil nærmest påstå, at der blev sunget rigtig godt igennem, da det var en sang der på en trist baggrund berørte os alle. Og så gjorde det jo heller ikke noget, at sangen var blevet lidt up-peppet til tidens rytmer.

OBS! Jeg har en lille, men taknemmelig appel fra de frivillige, der fræser rundt som små myrer for at gøre klar til os allesammen på møderne med bordopstilling, borddækning og meget mere: Vil du prøve at afpasse din ankomst til møderne, så du tidligst er der sådan ca. 20 i 11. Det vil gøre det meget lettere for de myreflittige frivillige at få klargjort det hele inden mødelokalet bliver invaderet af os forventningsfulde deltagere. Så foreløbig tak.

 
Danmark i 1950’erne - Mellem krig og velfærd

En periode vi jo alle kan forholde os til enten som barn eller ung mand, hvilket kraftigt blev bekræftet flere gange gennem dagens indlæg, der blev holdt af journalist og foredragsholder Lars Ringholm.

Som nævnt er Lars uddannet journalist, men har nok større interesse for historie og har i den forbindelse mange historiske foredrag at byde ind med og for os var det hans foredrag om 1950’erne, der  er beretningen om et Danmark, der skulle finde sin nye plads i Europa. Et årti, hvor gamle normer og sædvaner kom under voldsomt pres.  Og ikke mindst et årti, som vi nok alle har erindringer og historier fra og hvor rock’n roll, gummisko og coca cola fristede de unge og hvor Morten Korch-filmene mindede forældrene om dengang, før verden gik af lave.

Danmark sad lidt fast i 1950’erne. Besættelsestiden var overstået men det kneb med at komme videre, for økonomien ville ikke komme rigtig i gang trods Marshall-hjælp . Men efter 2. Verdenskrig var det USA der dominerede og amerikanerne kendte kun til en vej - og det var vejen frem. Den holdning kom også til at smitte af på os.

Som Lars udtrykte det, var der 3 ting, der gjorde sig gældende for udviklingen her i landet i 50’erne. Det var tyggegummi, traktorer og atombomben og så lige i parentes nævnt, Elvis Presley.

Det skal naturligvis opfattes som symboler på den udvikling der kom i gang, hvor tyggegummi som symbol bl.a. udtrykker danskernes muligheder for igen at kunne købe specielle udenlandske varer, særligt fra USA. Hvem husker ikke rejsegrammofonen, de små single plader og LP-pladerne, cowboybukser, spændende legetøj og meget mere, som udviklingen efter krigen havde sat gang i.

Traktorer blev som en del af Marshall-hjælpen en stor kilde til at modernisere landbruget – væk var de gode gamle arbejdsheste, der nu kun havde deres ”højtid” i de sorgløse Morten Korch film, der til alle tider skildrede et hyggeligt og roligt landbrugsliv, der kun blev spoleret af nogen små lokale smuglere og svindlere, men det var Poul Reichardt og Ib Mossin jo så mand for altid at klare – joh, det var tider på landet før traktorerne ifølge gode gamle Morten.

Men traktorerne skal jo også ses som et symbol på, at der nu var en ny industrialisering på vej og som vi kunne ”skumme” fløden af i 60’erne.

Atombomben var det kedelige element i årtiet, som fik sat gang i ”Den kolde krig” med oprustning, trusler og det iskolde”jerntæppe”, der skulle vare helt til 1989 (og som vi desværre så også oplever nu). Men det var jo en faktor, som jo indgik i dagligdagen hos forældre og bedsteforældre, der alle lige havde oplevet 2. verdenskrig og som selvfølgelig lagde en vis alvor ned over dagligdagen.

Og så var der lige parentesen, Elvis Presley. Han og andre nye unge og iørefaldende sangere og musikere var med til at forandre vores musikopfattelse. Her var nye og spændende rytmer og ikke så meget Rachel Rastenni, Grete Klitgård og Gustav Winkler – nej, nu skulle der skrues op og danses med.

Og så kan du sige, at der jo også i det årti begyndte at komme flere biler på vejene og der blev bygget flere huse og andre tiltag – og ja, det er da rigtigt for der skete naturligvis mange andre nye ting i 50’erne. Her blev de bropiller støbt, som de efterfølgende årtier står på.

Men det der var markant for 50’erne var de mange børn. Der var børn overalt og det var ikke så mærkeligt. I 1946, altså lige efter krigens ophør, havde man det største fødselsboom i Danmark nogensinde . I det år blev der født ca. 100.000 børn. Så stort et antal er ikke født hverken før eller siden, så der har været god hygge i de danske soveværelser da krigens afslutning havde fjernet sit åg over folket. Men også i både 1947 og 1948 blev der født forholdsvis mange børn, så det var ikke så mærkeligt, at der var ”møgunger” alle steder, på gader, gårde anlæg og hvor der nu ellers var plads til leg.

Og som jeg husker det, var det aldrig svært at få nogen at lege med. Det var bare at gå udenfor, så kunne der blive til en gang cowboy og indianere, en fodboldkamp, cykelløb eller hvad fantasien nu kunne række til.

Lars havde også medbragt nogle Richs album. Det gav lidt nostalgisk ryk i os alle, da vi genså de minder fra barndommen. Hvilken bedsteforælder havde ikke et eller flere album med de skønne Richs billeder – små billeder, der jo lå i de små gule pakker med erstatningskaffe. Ikke særlig god kaffe, men gode billeder og et genialt påfund for at få solgt den ekstrem dårlige kaffe.

Og som Lars fortalte, blev den sociale arv ført stort set uændret videre gennem årtiet (det ændrede sig vist først ifm. ungdomsoprøret sidst i 60’erne, først i 70’erne) . Var man søn af en arbejder, kom man i lære eller fik job som arbejder. Var man søn af en akademiker, ja, så blev man også selv akademiker uden dog her at skulle generalisere for selvfølgelig var der nogen der brød den sociale arv.

For pigernes vedkommende var fremtiden stort set også lagt på plads. Som pige skulle man ”bare” uddanne sig til at blive gift og så få jobbet som hjemmegående husmor. Så var den lykke gjort. Så som pige kom man ofte ud at tjene ”i huset” eller på husholdningsskole, så man kunne lære lidt om, hvordan man sørgede for sin mandlige ægtefælle. Og som det fremgår af TV-serien Matador er det jo godt, hvis en ung pige kan flå en hare eller pibe en krave i det tilfælde, at hun skulle blive gift med en jæger eller en præst.

Jo da, det at kunne beherske de huslige sysler og pligter med lidt rengøring, vask og madlavning var en stor dyd og en god billet til at blive gift og få ”drømmen” om at være mandens tjenende ånd opfyldt .

Årtiet var så sandelig præget af håbet om en lys fremtid med nye goder til alle og det håb var også godt funderet i den politiske stabilitet, der nu var kommet i Danmark.

I 50’erne fik vi en ny grundlov, kvindelig tronfølge og tre markante statsministre (Hans Hedtoft, Erik Eriksen og H.C. Hansen) der på hver sin måde bidrog til, at Danmark skulle blive rustet til 1960’erne og det største velfærdsboom nogensinde.

Lars sluttede sit indlæg med at læse Osvald Helmuth visen ”Havnen” fra Fønixrevyen 1937, da han synes den giver et godt billede af, hvordan den danske arbejder drømmer om mulighederne i 50’ernes Danmark.

Du kan høre visen og teksten på https://www.youtube.com/watch?v=rxZowg8z-mo eller bare søge efter den på nettet. Der er flere muligheder.

Det var et fantastisk godt foredrag af Lars, der uden ”slingren i valsen” førte os igennem 50’erne på en fængslende måde med både humor og små anekdoter. Et foredrag, hvor temaet ”Danmark i 50’erne” blev godt indrammet af, at Lars også gik både tilbage og frem i årtierne for at kunne fokusere på hændelserne og baggrunden her for i årtiet.

Så stor tak til Lars for et godt foredrag.
Næste møde i Herreværelset den 8. april 2022

Danmark-Ekspeditionen 1908

Arktisk Instituts direktør, Bent Nielsen, fortæller om Danmark-Ekspeditionen.

Han deltog i 100-året for Danmark-Ekspeditionen i en jubilæumsekspedition, der besøgte mange af de kendte steder fra den oprindelige ekspedition: Danmarkshavn, Kap Bismarck, Mørkefjord, Pustervig m.fl.

Danmark-Ekspeditionen bliver præsenteret med et stort udvalg af fotografier – både de originale fra dengang og nye optaget i 2008. Foredraget giver også en kort præsentation af dansk arktisk ekspeditionshistorie før Danmark-Ekspeditionen, af de tragiske dødsfald under ekspeditionen og af eftersøgningen bagefter.

Deltagerafgiften er kr. 75 for kaffe, indlæg og frokost med tilbehør.

NB! Når tilmeldingsfristen er udløbet eller max deltagerantal er nået, forsvinder Tilmeld-knappen automatisk og erstattes af en Venteliste-knap, som du skal klikke på for at blive skrevet på venteliste til mødet. Men tilmeld dig ventelisten, der kan jo komme afbud til mødet.

Tilmelding til mødet senest mandag den 4. april 2022 – dog max 78 deltagere efter ’først til mølle’.
Du kan tilmelde dig mødet når Tilmeld-knappen, som du finder når du klikker her er tilgængelig for tilmelding.
Tilmeldingen blev åbnet den 27. marts kl 20.00, og i skrivende stund er der stadig ledige pladser.

OBS! 
Husk at afmelde din mødedeltagelse, hvis du er blevet forhindret i at komme, så en anden kan få din plads.

OBS!  Hvis du ikke får en kvittering for din tilmelding bedes du kontakte os på herrevaerelset@fredensborg-aeldresag.dk – og husk medlemsnr.
Kommende møder

Desværre har jeg fået et afbud fra Knud Eriksen, der skulle have holdt et indlæg om sin far, Erik Eriksen for os den 22. april (se nedenfor). Men Knud er desværre blevet forhindret pga hospitalsundersøgelser. Han har dog tilbudt at komme på et andet tidspunkt, når undersøgelserne er overstået, for at holde indlægget, hvilket jeg naturligvis har sagt ja tak til, så det finder vi ud af senere.

Så jeg kan pt ikke sige, hvad der så er på tapetet den 22. april, men jeg skal nok finde et andet godt indlæg inden næste nyhedsbrev.

22. april
 
Hvem var venstrehøvdingen, Erik Eriksen?

 
Det får vi lidt mere viden om, når hans søn Knud Bjørn Eriksen kommer og fortæller om sin far, den stærke fynbo, Erik Eriksen.
 
Erik Eriksen husker og kender vi nok som en markant politiker i 50erne og en person der var med til at forme det Danmark vi kender i dag. Han var bl.a. statsminister fra 1950-53.
 
Knud vil fortælle gode historier og anekdoter om sin far, særligt om hvordan det lykkedes at gennemføre grundlovsreformen og kvindelig arvefølge i 1953.
 
Du kan læse mere om Erik Eriksen på https://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Eriksen
 
 
6. maj
 
Miraklet på Blegdammen

 
Vi har til dagens møde fået DR-journalist Preben Lund til igen at komme og holde et indlæg for os i Herreværelset.
 
Preben vil denne gang fortælle om ’Miraklet på Blegdammen’ – og det er titlen på en bog, som han har skrevet sammen med Henriette Bendix. Den handler om den dramatiske historie om polioepidemien i Danmark i 1952.-53.
 
I 1952 blev Danmark ramt af en omfattende poliepidemi. Op mod syv tusinde blev registreret smittet og mange blev meget syge med lammelser af arme og ben. Nogle blev lammet i brystet så de ikke kunne trække vejret og mange gik til grunde mens lægerne så magtesløse til.
 
En ung læge, Bjørn Ibsen, fandt på en metode som mirakuløst reddede de fleste fra at blive kvalt og det skete trods stor skepsis og modstand fra den etablerede lægeverden.
 
Ibsens arbejde fik dødeligheden til at falde med 80 procent takket være unge studerende som med håndkraft ventilerende de svært syge børn og unge. Alligevel fik nogle livslange handicap.
 
Det er om Ibsens mirakel og de børn der blev reddet fra en pinefuld død foredraget handler og er et tidsbillede og et stykke medicinalhistorie som er berømmet i hele verden med masser af rørende historier og spændende detaljer.
 
Du kan læse meget mere om polioepidemien i 1952-53 Og Rigshospitalets arbejde på  https://dsr.dk/dshm/historiske-glimt/krigens-og-krisens-helte/polioepidemien-paa-blegdamshospitalet-1952-53
 
Og du kan læse mere om bogen ’Miraklet på Blegdammen’ på https://www.frydenlund.dk/varebeskrivelse/5636
 
 
20. maj
 

Fotoforedrag om Kongehuset og andre kendte
 
Henrik Hildebrandt er  fotograf af hjertet. Henriks passion er at forevige øjeblikket i en verden af billeder og har fotograferet siden 1979 og har haft adskillelige opgaver for diverse medier - både store som små fra ind- og udland og har bl.a. fotograferet til koncerter, Galla Premierer, Events, Sportsbegivenheder samt de kendte og kongelige.
 
Henrik har for nylig udgivet en bog, "Kongehuset i det nye årtusind" og det er for den periode fra 2000 – 2020, som Henrik vil holde sit fotoforedrag om.
 
Med udgangspunkt i bogen præsenterer Henrik Hildebrandt sine billeder af kongefamilien i kronologisk rækkefølge, begyndende med år 2000 og viser på den måde et stykke royalt Danmarkshistorie, både gennem billeder taget udenfor de officielle pligter og til de store begivenheder: Runde fødselsdage, bryllup, barnefødsler, jubilæer samt besøg af udenlandske statsledere og repræsentanter for de øvrige europæiske kongehuse.
 
”Jeg nyder de ugentlige fotoopgaver og glædes over, at jeg rent visuelt bidrager til at forevige kongehusets hverdag og historie. Som royalist mener jeg, at Kongehuset er en vigtig brik i vores kultur og for vores land. Det er en væsentlig del af den nationale identitet, og de kongelige deltager som protektor for mange humanitært værdige sager, der hermed får større opmærksomhed” siger Henrik Hildebrandt om baggrunden for bogen og sit fotoforedrag.
 
Ud over den kronologiske tilgang til kongefamilien, rummer foredraget og bogen også tre fotoalbums: Det første dedikeret til afdøde Prins Henrik og hans sidste år, det næste er en perlerække af billeder taget under festlighederne i anledning af Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag i maj 2018 og sidst, men ikke mindst et nyt 50 sider langt album med fokus på Majestæten i anledning af dennes 80 års fødselsdag 2020.
 
Henrik vil også i sit foredrag fortælle lidt om skuespillerne fra Matador og andre kendte personer.
 
Du kan på mødet købe Henriks bog "Kongehuset i det nye årtusind" Til en specialpris på 250 kr. (normalpris 395 kr.).
 
Du kan læse mere om Henrik og bogen på www.henrik-hildebrandt.dk.
 
 
3. juni
 
Mig – barn af et tvangsægteskab
 
Deniz Serinci, der er journalist og forfatter vil holde et indlæg om sin egen oplevelse af at være barn af et tvangsægteskab.
 
”En af dem, der kender til social kontrol, er mig. Jeg er født af kurdiske forældre, som blev tvangsgift med hinanden som 16-årige. Jeg udøvede for 15 år siden selv social kontrol i gymnasiet med en gruppe drenge mod skolens muslimske piger. Efter gymnasietiden fik flere oplevelser mig til at tage afstand fra den kultur, jeg var vokset op i. Senere studerede jeg historie og Mellemøststudier og fik et fagligt indblik i de dybereliggende årsager til social kontrol, tvangsægteskaber og æresdrab. Nu har jeg skrevet en bog om social kontrol. Det vil jeg forklare under dette foredrag”.
 
Var der en klokke, der ringede ved navnet Deniz  Serinci – og ja, når du er færdig med at klø dig selv i nakken for at komme på hvor og hvornår, så var det i 2018, hvor Deniz holdt et fremragende indlæg for os om terrorgruppen IS.
 
Og nu kommer han så igen og vil fortælle lidt om sin egne erfaringer og oplevelser med at være barn og ung mand, født i et tvangsægteskab.
 
Undersøgelser har påvist massiv social kontrol blandt nydanskere; eksempelvis føler hver tredje indvandrerpige ikke, at hun må få en kæreste. Deniz holder foredrag om årsager, konsekvenser og løsninger på social kontrol, tvangsægteskaber og æresdrab.
 
Og han er, efter andres udsagn, knusende dygtig til at formidle svært stof, så alle kan forstå det, så der er lagt op til et spændende indlæg.
 
 
17. juni
 
Indlæg afventer.
Med venlig hilsen
 
På bestyrelsens vegne
Bent
 
PS! Hvis du har kommentarer eller forslag til nyhedsbrevet, er du meget velkommen til at skrive til mig på jbmarcussen@gmail.com
Vores hjemmeside

Vores mail-adresse er:
herrevaerelset@fredensborg-aeldresag.dk

Vores hjemmesideadresse er:
www.fredensborg-aeldresag.dk/herrevaerelset

Ønsker du at ændre den måde du modtager disse mails på?
Du kan opdatere din profil eller afmelde dig fra denne liste

 






This email was sent to <<E-mail adresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Ældre Sagen — Fredensborg · Hjortevænget 223 · Kokkedal 2980 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp