Copy
Se mailen i din browser
 
Kokkedal den 30. december 2021 
 
 
Hej igen alle herrer!
 
Vi håber I alle har haft en god og coronafri jul med god julemad og andet godt og at I alle er friske og klar til det nye år.
 
Som I sikkert alle husker (selv om det ganske vist er ved at være 2 uger siden), blev der den 17. december holdt endnu et coronapressemøde med selveste ’chefen’ i spidsen, med forskellige restriktioner der skulle tage brodden af den meget stigende coronasmitte.
 
Det betød jo så også, at der jo mere eller mindre kom et godt gemt forsamlingsloft, der jo naturligvis også har indflydelse på vores møder, da der ikke frem til den 17. januar må afholdes indendørs seminarer, foredrag eller møder. Så det var reelt en nedlukning af vores møder foreløbig frem til 17. januar.
 
Det betyder jo så også, at den julefrokost vi møjsommeligt havde flyttet til 14. januar så også desværre er aflyst – eller rettere igen flyttet.
 
Og selv om jeg her kan føle mig lidt som Komiske Ali, da der måske allerede indenfor en uge kommer nye restriktioner, så giver vi ikke op. Vi er de fødte optimister og har derfor fået reserveret Byens Hus til fredag den 21. januar, hvor vi så håber at kunne afholde julefrokosten mens julen stadig er i erindring.
 
Så derfor; Læs nu nedenstående rigtig godt igennem.
 
Vi har (Erling) truffet det valg, at alle der var tilmeldt den oprindelige julefrokost den 17. december stadig står som tilmeldt til julefrokosten, der nu er optimistisk flyttet til 21. januar. Og derfor er de afmeldinger Erling allerede har modtaget ifm. sidste nyhedsbrev ’trukket tilbage’,så alle igen har en mulighed for at tilmelde sig en kommende julefrokost den 21. januar samme tid, dvs. fra kl. 11.30 – ca. 15.
 
Og derfor er alle tidligere tilmeldte til den oprindelige julefrokost igen automatisk tilmeldt julefrokost den 21. januar – også selv om du tidligere har afmeldt til Erling.
 
Hvis du alligevel ønsker at afmelde din tilmelding på baggrund af aflysningen af julefrokosten den 17. december eller flytningen fra den 14. januar til den 21. januar skal du (igen) sende en mail til Erling på erlingvraa@hotmail.com med angivelse af medlemsnr og kontonummer til overførsel af den indbetalte deltagerafgift på kr. 120.
 
Men gør du intet nu, så står du, som nævnt, som tilmeldt til evt. julefrokost den nu 21. januar uanset tidligere afmelding og skal derfor så ikke indbetale deltagerafgift igen.
 
Vi beklager naturligvis, at det er sådan, men ikke alt er vi desværre selv herrer over og vi er derfor også nød til på det kraftigste at gøre opmærksom på, at vi naturligvis tager forbehold for alle tænkelige myndighedskrav og restriktioner for at kunne afholde julefrokost den 21. januar.
 
Men indtil videre: Rigtig godt nytår og lad bare champagneproppen springe for et godt nyt og forhåbentlig coronafrit år.
 
Du hører nærmere fra os (og det er ikke en trussel), når vi har mere konkret om afholdelse af julefrokosten den 21. januar.
Med venlig hilsen
 
På bestyrelsens vegne
Bent
 
PS! Hvis du har kommentarer eller forslag til nyhedsbrevet, er du meget velkommen til at skrive til mig på jbmarcussen@gmail.com
Vores hjemmeside

Vores mail-adresse er:
herrevaerelset@fredensborg-aeldresag.dk

Vores hjemmesideadresse er:
www.fredensborg-aeldresag.dk/herrevaerelset

Ønsker du at ændre den måde du modtager disse mails på?
Du kan opdatere din profil eller afmelde dig fra denne liste

 






This email was sent to <<E-mail adresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Ældre Sagen — Fredensborg · Hjortevænget 223 · Kokkedal 2980 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp