Copy
Påskenyhedsbrev
 
Se mailen i din browser
Kokkedal den 3. april 2020
 
 
PÅSKENYHEDSBREV FRA HERREVÆRELSET

Halløjsa alle i gode herrer

Som tidligere lovet skal i da have en lille hilsen fra bestyrelsen i Herreværelset så i ved, at vi stadig er her selv om tingenes tilstand jo er uforandret – desværre. VI kan jo stadig ikke holde vores møder, men vare se positivt frem til at solen igen vil skinne på os og vi igen kan mødes i juni.

Jeg kan dog godt have en dårlig mavefornemmelse af, om vi kan mødes ’allerede’ i juni efter Statsminister Mette Frederiksens seneste udmelding om, at ældre og sårbare i videst mulig omfang stadig skal holde sig indendørs og isoleret fra omverdenen. Og selv om vi nok synes vi bare endnu er nogle ’drengerøve’, så gælder det nok også for en hel del af os. Derfor kunne jeg og min mave godt have en fornemmelse af, at Ældre Sagen også på et tidspunkt forlænger fristen for at udføre aktiviteter i deres regi, der jo indtil videre er til 1. juni.

Men lad os nu se og håbe. Jeg har heldigvis før taget fejl – tror jeg da. Det er der da nogen der er så venlige at fortælle mig nu og da.

Men indtil vi igen kan mødes og der bliver mere at skrive om, må i nøjes med et sparsomt nyhedsbrev i ny og næ fra os.

Jeg har fået flyttet nogen få af indlæggene, der var aftalt for marts, april og maj til et senere tidspunkt. Der er dog et par indlæg, der ikke kan flyttes og dermed ikke bliver til noget – heller ikke senere, bl.a. indlægget om ’5 år i Fremmedlegionen’, der skulle være afholdt den 29. maj. Men flytningerne er under forudsætning af, at vi igen kan mødes allerede den 12. juni. Så det krydser jeg fingre for – ellers skal jeg jo igen i gang med omrokeringer, men så går ventetiden da jo med det.

Erling har fået ’go’ for, at vi også kan få mødelokalerne allerede den 7. august, så vi kan starte op efter sommerferien 2 uger før oprindeligt. Så kan vi da indhente lidt af det forsømte forår.

Herreværelsets bustur til Wolfsburg den 12.-14. maj er jo aflyst, men Erling har fået aftalt et nyt tidspunkt med SparTour, så turen nu er flyttet til 6.-8. oktober (så kan der måske også blive lidt ’oktoberfest’). Alle tilmeldte til turen har fået direkte besked her om.

Og i disse tider er fællessang (dog udført fælles alene) jo blevet et stort hit og jeg har derfor tilladt mig at gå Ove lidt i bedene og fundet et link til en lille fællessang, som jo er lidt passende for situationen, selv om vi dog ikke helt har krigstilstande – kun noget der ligner med udgangsforbud og restriktioner og anbefalinger fra de mange myndigheder.

Jeg beklager, hvis der skulle dukke reklamer op når du klikker på linket, men det må du prøve at styre uden om, hvis du skal synge med.

https://www.youtube.com/watch?v=8Nzy1cfnKh4

Og nu skal det ikke være nogen trussel, men der skal nok komme lidt flere nyhedsbreve frem til vi igen kan mødes, men indtil da:

Rigtig god påske og hyg jer, ha’ det godt og pas på jer selv og jeres omgivelser.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Vores hjemmeside

Vores mail-adresse er:
herrevaerelset@fredensborg-aeldresag.dk

Vores hjemmesideadresse er:
www.fredensborg-aeldresag.dk/herrevaerelset

Ønsker du at ændre den måde du modtager disse mails på?
Du kan opdatere din profil eller afmelde dig fra denne liste

 






This email was sent to <<E-mail adresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Ældre Sagen — Fredensborg · Hjortevænget 223 · Kokkedal 2980 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp