Mødet i Herreværelset den 8. oktober 2021
 
Igen havde ca.80 lystige og snaksalige deltagere, mange på cykel i det dejlige vejr, fundet vejen til Herreværelsets møde.
 
Erling bød velkommen til alle fremmødte, gamle som nye medlemmer og introducerede dagens indlægsholder, Jan Skaarup.
 
Det tekniske AV-system i mødelokalet, der havde drillet noget på de sidste møder, var heldigvis bragt i orden og både Ove og Jesper havde inden mødet fået et mindre kursus i de tekniske faciliteter. Så nu skulle der være gode muligheder for, at vi ikke skal strides med teknikken mere – er det fromme håb.
 
Og Ove gjorde det igen, altså fik os til at varme stemmebåndende og andre muskler op med lidt Phillip Faber stemmeøvelser inden fællessangen – det kan jo gå hen og blive en tradition. Og i forlængelse af de gymnastiske stemmeøvelser med både stemme, arme og ben havde ove fundet teksten og melodien til ’nu falmer skoven trindt om land’. Der er godt nok mange vers, men det er vel den mest ’sikre’ sang for årstiden – så et godt valg og der blev sunget rigtig godt med. Det kune måske være pga Phillip Fabers opvarmningsøvelser.
 
Og så er det jo ved at være nu, at nogle medlemmer skal på den lange ventede bustur til wolfsburg og som lidt hjælpende info for Jer, der skal med her lige igen oversigten over opsamlingstider og steder på mandag den 11. oktober:
 
Kl. 5.30               Fredensborg station
Kl. 5.45               Dagcenteret Humlebæk (overfor stationen mod Strandvejen)
Kl. 6.00               Nivå station mod centersiden
Kl. 6.15               Egelunden (Egedalsvænge 17 Kokkedal)
 
Og med de tidspunkter lyder det som en god ide, at gå tidligt i seng, så det kan du jo overveje at gøre, når du lige har fået tilmeldt dig næste møde.
 
Nu er skoven jo godt i gang med at falme (det har vi da lige sunget) og det betyder jo også, at der så heller ikke er så længe til herreværelsets store berømmelige julefrokost. Så det kunne jo være, at nogle af Jer farende svende til wolfsburg kunne finde på at sponsorere julefrokosten med lidt godt til ganen og og ikke mindst til maden. Bare sådan et spontant, fromt indfald jeg lige fik. Og HUSK nu pas og andre gode papirer. Det vil være noget surt at blive afvist ved grænsen, på hotellet, restauranter og folkevognsfabrikken.
 
Ove holdt den 27. august et godt og informativt indlæg for os om udskiftningen fra Nem-ID til MitID. Og som mange bekendt er omlægningen startet 6. oktober. I den forbindelse har Ældre Sagen på deres hjemmeside skrevet en hel del informationer her om, som vil supplere Oves gode indlæg. Informationerne på Ældre sagens hjemmeside har jeg endda hørt meget rost i DR på P4.
 
Du kan finde Ældre Sagens info på https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgivning/hverdagsliv/digital-kontakt-til-det-offentlige/gode-raad/det-nye-mitid
 
Jeg er nu i gang med at forberede indlæg til møderne for 2022 og har også en masse gode emner og ideer, som jeg kan forholde mig til. Men hvis du har et godt forslag, er du meget velkommen til at kontakte mig med info her om. Det kan være emne eller kontaktperson (mail eller tlf.nr.). Du kan skrive til mig på mail jbmarcussen@gmail.com.
 
Nå, men nu ikke mere info for den 25-øre. Jeg skal jo også lige nå at skrive lidt om dagens indlæg.
 
 
Udbryderkongen Carl August Lorentzen – geni eller dybt kriminel?
 
Jan Skaarup fortalte om den kendte udbryderkonge og noget kriminelle Carl August Lorentzen.
 
Og Jan er ikke en hvem som helst i den forbindelse. Pudsigt nok var Carl August Lorentzen Jans farmors lillebror, altså hans fars onkel og dermed hans grandonkel. 
 
Carl August Lorentzen (herefter bare kaldet Carl) blev født i 1896 som det 2. barn af 4 søskende. Hans far var lidt af en sjuft, der ikke altid kom lige hjem fra arbejde og ganske ofte drak han også lønnen op. Så allerede på det tidspunkt havde Carl og hans søskende en kummerlig tilværelse.
 
I 1903 blev Carls forældre da også skilt – og det var så her det kom til at gå helt galt for Carl. For en enlig mor med 4  børn var det nærmest helt umuligt at kunne forsørge dem. Derfor fik hans mor da også kun forældreretten til hans ældste søster, som så blev Jans farmor. Faderen fik Carl og de 2 mindste børn blev hhv anbragt i familiepleje og bortadopteret.
 
Men Carls far ændrede jo ikke på sin levevis og derfor var Carl jo tvunget til at forsøge at klare sig selv efter bedste evne. Det gjorde han så med smårapserier på gaden – ofte sammen med sin kusine Lola, som han ’turnerede’ rundt og småstjal med her og der.
 
Det gik da også galt for dem, da de blev taget i at stjæle æbler i Kongens Have – fy da! (hvem mon der i øvrigt skulle have haft de æbler?) og det medførte, at Carl blev sendt på opdragelsesanstalt, hvor han selvfølgelig flygtede fra. Men nu var han jo kommet i myndighedernes journaler og blev hurtigt genanbragt. Han flygtede 4 gange fra samme anstalt inden han blev overført til en mere lukket anstalt. Men også her lykkedes det ham at flygte fra.
 
Hans mor var i mellemtiden blevet gift med en skohandler, der ikke lige var bedste ven med Carl. Men under en flugt fra den lukkede anstalt hjalp stedfaderen ham dog med penge, så han kunne komme til Canada – så var Carl jo også ude af stedfaderens liv. Her var han dog ikke længe og kom tilbage til Danmark i 1914. Han havde dog nået at få en glarmesteruddannelse i Canada.
 
Og her fra tog det så fart med turene ind og ud af fængsler for forskellig berigelseskriminalitet – aldrig noget med vold. Han var utrolig god til at klatre og kunne f.eks. klatre op ad et nedløbsrør, gå armgang i tagrender, svinge sig ind af åbne vinduer mv. hvilket han brugte både ved indbrud og ved flugt fra fængsler.
 
Han forsøgte sig dog i slut 30’erne med en borgerlig tilværelse. Han var blevet gift med Bella og de startede en glarmesterforretning i Brovst. Den brændte dog og de fik aldrig genetableret forretningen og det endte da også galt, da Carl, Bella og en kammerat turnerede rundt i Jylland og lavede tyverier her og der. Og så var det jo ind igen. Ægteskabet med Bella holdt så heller ikke.
 
Carl røg som nævnt ind og ud af fængsler og hans domme blev længere og længere og hans store frygt var at få en forvaringsdom, som der lige var blevet indført hjemmel for i 30’erne.
 
I 1945 kom Carl ud af Horsens Statsfængsel og var fast besluttet på at starte en ny tilværelse sammen med sin nye kone – hans kusine Lola. Det holdt selvfølgelig ikke. Carl måtte igen en tur til Horsens. Denne gang med en forvaringsdom. Og det synes Lola ikke om, så de blev skilt.
 
Carl var selvsagt ikke begejstret for at sidde i fængslet og var fast besluttet på at flygte der fra. Og ved lidt list kom han til at sidde i celle 7, hvorfra han havde observeret, at der var en trappeafsats bag ved den ene væg. Så her fra kunne man måske grave sig ud.
 
Som tænkt så gjort. Gennem en 18 meter lang tunnel på 60x70 cm, som han havde gravet på 11 måneder forsvandt han natten mellem den 22. og 23. december 1949. Da fangevogterne kom om morgenen fandt de en seddel med de berømte ord: Hvor der er en vilje er der en vej.
 
Men det er et helt utroligt stykke gravearbejde Carl har udført med hjemmelavede redskaber og materialer fundet på et loft. Hvordan kom han der? Jo han lavede da bare en nøgle af en ske eller andet brugbart. På museet i det gamle Horsens Statsfængsel kan man faktisk se Carls tunnel.
 
Carl blev selvfølgelig eftersøgt over hele landet, men han havde fundet skjul på en gård kun 6 km fra fængslet. Her gemte han sig i 6 dage inden han her blev overmandet af gårdejeren og nogle af hans karle. Konen havde opdaget, at der blev stjålet lidt mad om natten og det fik gårdejeren til at holde vagt.
 
Carl kom igen i Horsens Statsfængsel. Gårdejeren blev noget upopulær hos en stor del af befolkningen for at have fanget og overleveret Carl og fik efterfølgende ikke mindre end 19 breve med mordtrusler.
 
En advokat (Eberhardt) i København og nok især hans frue fik sympati med Carl og fruen besøgte ham flere gange i fængslet og skrev adskillige ’varme
breve til ham. Hun fik påvirket en prøveløsladelse af Carl i 1953 og havde da købt en blomsterbutik til ham på Tagensvej, hvor det var meningen, at han skulle være bestyrer. Gæt en gang. Det gik jo heller ikke. Pengene i kassen var for stor en fristelse for Carl og så startede hele ’cirkuset’ igen og den gode fru Eberhardt slog selvfølgelig ’hånden af ham’.
 
I 1955 blev Carl igen prøveløsladt – Gud ved, hvordan det kunne lade sig gøre med den historie han havde bag sig . Og igen blev han gift med sin kusine Lola. Han fik endda job som udbryderkonge i Cirkus Schmidt. Det gik så senere konkurs i 1955 og Carl mistede jobbet. Og så er vi der igen – tilbage til Horsens.
 
Carl dør i 1958, 62 år gammel, i Horsens Statsfængsel.
 
Carl var ikke kun kriminel og udbryderkonge, han var også kunsthåndværker, idet han malede og tegnede og snittede i træ, blandt andet. Han var også en habil skakspiller og iøvrigt lidt af en charmør og temmelig livsglad.
 
Desværre befandt han sig det meste af sit voksne liv bag tremmer, kun 5 år af sit voksne liv, var han på fri fod.
 
Så nu fik jeg skrevet meget om Carl August Lorentzen, men dog langt fra alt, så du kan læse mere om Carl på www.udbryderkongen.dk
 
Vi siger tak til Jan Skaarup for et godt og lunefuldt indlæg. Jan har også skrevet bogen “Udbryderkongen Carl August Lorentzens Livshistorie - fortalt af en grandnevø”. Den blev genoptrykt i 2019 i en revideret udgave.