Mødet i Herreværelset den 22. april 2022
Så var der igen nærmest fuldt hus til mødet i Herreværelset. Ca. 75 medlemmer fandt vej til mødelokalerne. Der var vist dog nogle enkelte, der havde glemt at tilmelde sig, men fik alligevel en ”passérseddel” til det store mødemekka. Dog synd, hvis de så går glip af den gode frokost og så bare må sidde og kigge på, mens andre nyder maden. Så husk at tilmelde dig til møderne.
Erling bød velkommen til alle fremmødte medlemmer og til dagens foredragsholder, No Widding og pointerede igen, specielt måske rettet mod ”gamle” utålmodige medlemmer og nye medlemmer, hvordan vi holder bordskik, så ingen begynder at spise før alle sidder ved bordene. Og tænk – det lykkes faktisk.
Ove havde fundet en rimelig afbalanceret stemme- og muskelopvarming fra den meget morgenfriske Phillip Faber, men vi lader os ikke gå på af hans energi og fulgte ham helt til dørs og derfor kunne vi igen med stor stemmepragt i synge fællessangen, som denne gang var ”Papirklip” godt akkompagneret af Kim larsen ham selv.
Under frokosten informerede Erling om planlægningen af en Herreværelse bustur til Jylland fra 3. til 6. oktober, hvilket du kan læse mere om i punktet ”Bustur til Jylland” længere fremme i nyhedsbrevet.
Og igen en tak til alle for tidligst at møde ind 20 i 11. Det giver de frivillige arbejdsro.
Her i forårskådhed har vi besluttet at udskyde afslutningen af møderne her i 1. halvår til 1. juli, hvor vi så også slutter af med manér og et brag af god sommerfeststemning. Hvad det så er, kan du læse mere om sidst i punktet ’Kommende møder’ længere fremme i nyhedsbrevet. Og måske du så er skarp nok til også at se, at der mangler et indlæg til 17. juni, men fat mod – der er flere muligheder undervejs.
Fredensborg har i år 300 års jubilæum, men hvordan startede det
I anledning af Fredensborgs 300 års jubilæum i år, har vi fået No Widding til at fortælle os lidt om historien bag Fredensborg og ikke mindst slottet og slottets grundlægger/bygherre, Frederik IV.
Og der var da ikke nogen tvivl om, at No vidste ikke bare meget om Frederik IV, men særdeles meget, så dagens indlæg blev nok mere et foredrag om den gode Frederik Iv og ikke så meget om slottet og byen Fredensborg, som ellers var aftalt med NO.
Men skidt pyt, så har vi noget til gode (som No selv gjorde opmærksom på ved afslutning af sit indlæg) for historien om Frederik var ganske underholdende og godt fortalt.
Frederik Iv er født 11. oktober 1671 som ældste søn af Christian V og dermed også kronprins til Danmark og Norge. Han var i øvrigt den første konge, der var født som enevældskonge, da enevælden blev indført af hans farfar Frederik III i 1662 efter svenskernes belejring af København – og Frederik III var jo ham vi kender som kongen der under svenskernes angreb og belejring af København ikke ville flygte, men meget smart sagde til sine undersåtter ”Jeg vil blive og dø i min rede”.
Nå, men den lille (frække) Frederik fik ikke som så mange andre unge adelsmænd nogen egentlig uddannelse, så far Christian synes han skulle på en lille dannelsesrejse i slutningen af 1680, så han kunne lære lidt om livet i de kendte kredse og ikke mindst finde sig en velegnet prinsesse han kunne gifte sig med – sådan skulle det jo være den gang – ikke noget med borgerlige ægteskaber i den kongelige familie, næh, næh.
Så han drog meget beskeden af sted på en lille Europa rundtur med ”kun” 26 oppassere for ikke at vække det store ståhej undervejs på sin rejse – han rejste i øvrigt heller ikke som kronprins af Danmark, men bare som prins ”et eller andet” for at være lidt anonym.
Det bragte ham bl.a. til de fine paladser og familier i Venedig, Firenze, Rom. Luca og Versailles.
I Firenze fik han lidt sprogundervisning (italiensk) af en lille sød prinsesse fra en rig familie i Luca. De blev vist hvad man kan kalde meget nære og hvis det ikke havde været på grund af den strenge far Christian var han nok blevet gift med hende. Men han glemte hende aldrig og besøgte hende også på en senere hemmelig tur til Italien, hvor hun i mellemtiden var blevet nonne og gået i kloster.
I Versailles fik han et godt forhold til solkongen Ludvig XIV, måske fordi der var en stor aldersforskel eller måske fordi Frederik ikke lod sig underkaste sig Ludvigs aristokratiske manerer.
På vejen hjem snuppede han så lige en tysk prinsesse med, som han så kunne gifte sig med og gøre både far Christian og landet glad. Men det skulle jo vise sig, at han jo ikke bare kunne holde sig til den ene dame.
Han var, som konger vist var på den tid og som andre måske misunder ham i dag, meget fokuseret på andre smukke kvinder end lige konen, så han havde sig da også de elskerinder, som en konge åbenbart skulle have.
Frederik IV var en meget ubeslutsom konge – veg vil man nok kalde ham. Det kom bl.a. til udtryk i Den Store Nordiske Krig, hvor han havde fået hjælp fra Zar Peter den Store og en eller anden tysk Frederik af Dresden med en stor samlet hær på over 50.000 mænd, der var samlet på fælleden og klar til kamp mod Karl 12. af Sverrig, som i øvrigt var Frederik IV’s fætter. Svenskerne havde jo taget Skåne, Halland og Blekinge fra os, så nu skulle de områder tages tilbage med hjælp ude fra.
Men lille Frederik (og det var han – en mindre starut på ca. 150 cm) kunne ikke beslutte sig for, hvornår han skulle angribe svensken. Så det hele ”løb ud i sandet”, da vennen, den store Zar ikke kunne vente længere og derfor trak sine soldater – og det var såmænd hele 30.000 mand hjem til Rusland.
Året efter fik Frederik så igen muligheden for at få Skåne tilbage, men da hans soldater stod og ventede på hans signal til angreb på broderfolket, ja, så havde han mere travlt med en dame i slottets lønkammer – ak ja, sådan kan det gå og vi tabte Skåne for altid. Fy, skamme Frederik.
Men nu må vi hellere vende tilbage til Fredensborg og lade Frederiks krigseventyr ligge. Det kan der nok læses mere om andet steds.
På en ”soldetur” til Jylland traf han igen en særdeles smuk ung pige på kun 18 år – 20 år yngre end ham. Det blev til en dyb forelskelse fra begge sider – heldigvis da kunne det også ske på den tid.
Hun hed Anne Sophie Reventlow og var datter af greven (eller godsejeren) af Clausholm Slot tæt ved Randers. De dansede hele aftenen og han slap ikke sit nye lille yndige fund, hvilket hendes mor var meget oprevet over. Hendes datter skulle absolut ikke til København og være kongens elskerinde i et eller andet gemt lønkammer på slottet.
Så den stakkels pige blev sat i husarrest af sin mor. Men hendes storesøster og dennes mand (en ridder et eller andet – måske Ridder Rap kendt som tegneseriefigur fra Jyllands Posten i fordums tid) havde andre planer. De så gerne lillesøsteren som kongens elskerinde, så de måske selv kunne komme kongen nærmere. Så hvad gør man ikke for selv at opnå lidt magt og position i samfundet (det ses jo også i dag). Storesøsteren blev budbringer for Anne Sophie og Frederik og det lykkedes Frederik ca. 1 år senere at få den unge kønne pige ind i sin kongelige karet efter et besøg på slottet – godt tænkt og godt gået Frederik.
Herefter fløjtede de af sted til Skanderborg, hvor de samme aften blev gift. Nu var han jo godt nok gift i forvejen, men hvad kan man ikke som enevældig konge tillade sig – åbenbart også at være bigamist og så oven i købet også at have en yderligeere (eller måske flere) elskerinder.
Men de var meget glade for hinanden og Fredensborg Slot blev bygget og givet til hende som morgengave.
Og så slottet. Det er bygget med et stort tårn i midten med en gigantisk kuppel, hvilket absolut ikke var normalt. Gulvet i kuppelsalen på slottet er 228 m2 og højden er 32 meter.
Bygningerne rundt om er 8-kantede og bygget rundt om tårnet som en 8-kant. Ideen her til har Frederik givet fået fra nogle af sine ture til Italien, hvor bl.a. Villa Rotunda (det googler du selv) har givet ham ideen til at placere tårnet midt i slottet. Og ideen til den 8-kantede bygningsform skulle være et symbol på kongekronen, som ved hans kongekåring netop havde den 8-kantede form.
Og så kunne No nogle flere byggetekniske detaljer om slottet og omgivelserne og dem vil jeg ikke beskrive nærmere. Det bliver sgu for kompliceret.
Fredensborg slot blev ibrugtaget i 1722 og det er så derfor vi kan fejre Fredensborgs 300 års jubilæum i år. Men det er så en sandhed med ret store modifikationer. For Frederik ville ikke have, at der blev opført bygninger i nærheden af slottet og derfor blev de første huse i Fredensborg først opført i 1770’erne – altså længe efter slottets opførelse.
Så reelt er det jo ikke Fredensborgs, men slottets jubilæum vi kan fejre i år, men en fest er vel en fest.
Frederik Iv døde den 12. oktober 1730 og blev efterfulgt af Christian VI, som var hans søn fra 1. ægteskab og efter sin død blev den stakkels Anne Sophie af familien forvist til Clausholm Slot (der var hendes fødehjem, men senere købt til hende af sin kære Frederik – sådan skal det være) som hun dog ikke måtte forlade og hvor hun døde ca. 13 år senere.
Du kan læse mere om Frederik IV på
Frederik 4. - Wikipedia, den frie encyklopædi og om Anne Sophie Reventlow på
https://da.wikipedia.org/wiki/Anna_Sophie_Reventlow og Clausholm Slot på
c
lausholm slot - Google-søgning
Og selv om vi så ikke fik hørt så meget om slottet og slet ikke om Fredensborg by, så var det et supergodt foredrag om Frederik IV, som vi vil sige No Widding tak for og måske bliver der senere en mulighed for at høre nærmere om byen Fredensborgs udvikling fra slottets ibrugtagning i 1722.
Men nu kan du da gå ud og fejre 300 års jubilæet med fabelagtig flot fakkeloptog, finpudsede fremførte festtaler, forrygende fyrig folkedans, fantastisk festlig fællessang, funklende farvestrålende fyrværkeri, fremragende forfriskende fadbamser, fristende folkelige favoritpølser eller hvad kommunen nu kan finde på for at markere jubilæet.
