Copy

 

Se nyhedsbrev i browser

eNyhedsbrev - april 2017
06.04.17

Vellykket generalforsamling


Ved generalforsamlingen den 22. marts 2017 var overskriften "Sådan bliver Aalborg Danmarks bedste iværksætterkommune". Vi havde indbudt Morten Sandlykke - stifter af virksomheden Targit - som hovedtaler, ligesom der var indlæg fra Lisa Dalsgaard fra StartupWorks og Rolf Kjærgaard fra Vækstfonden. Og dagen bød også på debat mellem de tre talere og Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen. 

Se videoen, der opsummerer dagens hovedpunkter her:
Erhverv Norddanmarks Generalforsamling 2017

Stadig lysere syn på fremtiden


For et par uger siden tog vi temperaturen på medlemmernes forventninger til 2017. Generelt er synet på fremtiden meget lysere end for to år siden - og meget, meget bedre end ved undersøgelsen i 2012.
På spørgsmålet om de overordnede forventninger til året for egen virksomhed sammenlignet med 2016 svarede 72 %, at de imødeser vækst, mens 26 % forventer konsolidering. Kun 2 % har en forventning om, at dette år vil udvikle sig i en negativ retning.

Læs mere her.

Kom nu med den anlægslov


Transportministeren udtalte på et samråd i december, at han støtter op om Egholmlinjen - men at der efter hans mening de kommende år er "meget begrænset plads til nye, store transportinvesteringer" og at det derfor ikke giver mening at fremlægge en anlægslov, hvis der ikke er penge til at bygge forbindelsen.

Det er Erhverv Norddanmark ikke enig i. Den politiske proces tager lang tid og derfor er det nu, vi skal have anlægsloven - det nødvendige juridiske grundlag - på plads. Så må vi sideløbende arbejde på finansieringen. Vi er helt på det rene med, at det ikke nødvendigvis er statskassen alene, der skal finansiere forbindelsen. Men finansieres, det skal den.

Læs mere her.

Godstransportbarometer viser stort område med lav hastighed


Erhverv Norddanmark og Aalborg Universitet iværksatte i 2016 forskningsprojektet "Godstransportbarometer" - nu foreligger de første resultater.

En generel tendens er, at hastighederne for lastvognene på motorvejene omkring Aalborg er signifikant lavere end gennemsnitligt i Nordjylland. Det er ikke kun i Limfjordstunnelen og umiddelbart omkring denne, at godset bevæger sig langsomt. Problemet er udbredt, for området med lavere hastighed strækker sig omkring Støvring og Svenstrup og op nord for Nørresundby - og det er blevet stadigt større fra 2012 til 2016.

Læs mere her.

Debatmøde med Prehn og Gade


Medio marts 2017 gennemførte vi et debatmøde med Rasmus Prehn (S) og Søren Gade (V) - hør dem kommentere på arrangementet her:
Rasmus Prehn og Søren Gade debatmøde i Erhverv Norddanmark
Rasmus Prehn (S) og Søren Gade (V) til debatmøde i Erhverv Norddanmark.
Fremtidige Arrangementer
26-04-2017:    
Konkurrenceloven
Konkurrenceloven: Skærpet praksis, betydelige bøder og risiko for fængselsstraf
 
16-05-2017:    
Mini-golf og sommerhygge
Det årlige senior sommerarrangement hos Aalborg Mini-golf.
 
24-05-2017:    
Aalborg Chokoladen
Trademark tager bag kulisserne på Aalborg Chokoladen

 
27-04-2017:    
Aalborg Street Art
Trademark går på opdagelse i Aalborgs urbane kunstjungle.

 
23-05-2017:    
Den nye markedsføringslov
Vær et skridt foran de andre, og indret allerede nu din markedsføring i overensstemmelse med den nye markedsføringslov.
28-09-2017:    
Luftfart, politik & forskning
Kom med på erhvervstur til København, denne gang under overskriften "Luftfart, politik og forskning".
Nyt fra sekretariatet


Nye kræfter i bestyrelsen


Erhverv Norddanmark har på sin generalforsamling 22. marts 2017 valgt den bestyrelse, der skal lede organisationen gennem det kommende års tid. I den forbindelse har bestyrelsen fået to nye medlemmer:

Rasmus Haugaard (1976); siden 2006 partner i Haugaard-Nielsen Advokatfirma med primære kompetenceområder inden for erhvervsret, fast ejendom og offentlige myndigheders forhold. Cand. jur. fra Aarhus Universitet (2001), ph.d. fra Aarhus Universitet (2005).

Morten Haugaard Jacobsen (1980); skiftede i 2016 fra et job som chefkonsulent for DI Aalborg og DI Thy/Mors til stillingen som regionsdirektør hos COWI A/S i Nordjylland. Cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet (2006).

Desuden valgte generalforsamlingen disse suppleanter, som i henhold til vedtægterne træder ind i bestyrelsen med taleret:

Henrik Schou (1956); direktør i Spar Nord Bank, Aalborg. Bankuddannet; HD i økonomi og regnskab. Erhvervskompetencer inden for finansiering generelt, detailhandel, liberale erhverv samt sundhedssektor specifikt.

Thomas Thomsen (1973); Partner i KONXION fra 2009, siden 2016 desuden virksomhedens admini-strerende direktør; formand for Fonden for Entreprenørskab i Region Nordjylland. Master i MPA fra Aalborg Universitet (2007).

Læs mere her.

Tak til to afgående

I overensstemmelse med vores vedtægter måtte vi på generalforsamlingen tage afsked me to personder, der har siddet i bestyrelsen i det maksimale antal år, nemlig to på i hinanden følgende perioder af fire år: Restauratør Morten Nielsen fra Mortens Kro og administrerende koncerndirektør Peter Freiesleben fra Arctic Group.

Vi takker dem begge for den store indsats, de har ydet såvel i bestyrelsen som de steder, de har repræsenteret organisationen.

Nye medlemmer i dit netværk

Senest er disse kommet med i netværket:

  • ACTAS A/S: Adm. direktør Jørgen Kronborg
  • Micodan AS: Adm. direktør Torben Lund Eriksen
  • Scottnordic operated by Lone Broberg ApS: Partner Lone Broberg
  • Shape It: Direktør Bruno Hansen
  • Torben Søgaard Jensen (medlem af seniorgruppen)

Tak til hoved- og business-sponsorer

Mange tak til vores gode sponsorer, som er med til at sikre et højt aktivitetsniveau i organisationen:

  • Hovedsponsor: Danske Bank,
  • Business-sponsorer: HjulmandKaptain, NORDJYSKE Medier, Redmark,
    steen-bjerre.dk,
    UCN act2learn LEDELSE & HR og Vækstfonden


De bedste hilsner
Erhverv Norddanmark
 
 
Steen Royberg                Anita Møller
Formand                         Sekretariatschef

ERHVERV NORDDANMARK
Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk
Hovedsponsor for
Erhverv Norddanmark:


En sparringspartner for nordjysk erhvervsliv

Modtager: louise@erhvervnorddanmark.dk

Afmeld ved at skrive en mail til os









 
Email Marketing Powered by Mailchimp
opdater profil eller afmeld liste