Copy

 

Se nyhedsbrev i browser

eNyhedsbrev - januar 2017
12.01.17

Godt nytår!


Kære samarbejdspartnere, sponsorer og ikke mindst medlemmer af Erhverv Norddanmark: Rigtig godt nytår! Vi glæder os til også i 2017 at gøre en ihærdig indsats for fortsat at være Aalborgregionens fortrukne tværfaglige erhvervsnetværk.

Over 300 deltagere til borgmestermødet


Årets første arrangement fandt sted allerede den 5. januar 2017 - og blev den store succes, som vi¨håbede på. Over 300 deltog i vores traditionelle møde med Aalborgs borgmester, der denne gang blandt andet løftede sløret for nogle af de mange ting, der vil ske i løbet af et år, der blandt andet rummer et kommunalvalg til november.

Sådan som tingene har udviklet sig i Thomas Kastrup-Larsens første borgmesterperiode, er vi ikke i tvivl om, at han støtter Erhverv Norddanmark. Det vil vi gerne give ham mulighed for at skilte med, så derfor fik han som afslutning på arrangementet i DGI Huset Nordkraft en cykeltrøje med Erhverv Norddanmarks logo - og en passende portion nordjysk produceret energitilskud af den helt igennem lovlige slags.
Klik her og se videoen fra arrangementet torsdag den 5. januar 2017.

Ny business-sponsor


Med et veloverstået borgmesterarrangement er vi godt i gang med en allerede rigtig spændende 2017-kalender, hvor vi følger godt op på det seneste år. Et år, hvor vi havde flere end 30 arrangementer med omkring 2.500 deltagere. Et år, hvor vi oplevede flot tilgang af nye medlemmer. Og et år, hvor vi fik endnu en sponsoraftale på plads.

Den seneste business-sponsor, som vi kunne præsentere på borgmestermødet, er Vækstfonden.
Denne sponsor kommer vi til at høre meget mere til i marts i forbindelse med vores generalforsamling. Til den tid får vi nemlig besøg af investeringsdirektør Rolf Kjærgaard, der vil give en indføring i den uafhængige, statslige finansieringsfonds virke.

Modern Marketing Orchestration 2017


Erhverv Norddanmark er samarbejdspartner ved konferencen Modern Marketing Orchestration 2017, der finder sted i Musikkens Hus fredag den 27. januar 2017. Her vil en udvalgt håndfuld af tidens største navne fra ind- og udland tage deltagerne med på en elektrisk og eklektisk rejse gennem Modern Marketing verdenen. Arrangementet har appel til alle inden for salg, ledelse, HR og marketing.

På programmet, der er nærmere præsenteret her, er blandt andre:
  • Brandekspert Martin Lindstrøm
  • Senior Director Daryl Mason, Oracle Marketing Cloud
  • Business Manager Lars Bo Granath, Microsoft
  • Koncerndirektør Ole Fruekilde Madsen, Stofa A/S
Konferencen begynder kl. 08.30 og varer til kl. 17.00.
Fra kl. 18.30 er der i Musikkens Spisehus lagt op til afterparty med treretters menu, musik og rig mulighed for at pleje netværket. Og straks efter konferencens afslutning vil der være mulighed for et mere personligt møde med Martin Lindstrøm.
  • Dagsbillet: kr. 1.275
  • Dagsbillet + afterparty: kr. 1.850
  • Afterparty: kr. 575
Medlemmer af Erhverv Norddanmark kan bruge rabatkoden "erhvervnorddanmark" og spare kr. 300 på billetten (gælder dagsbillet samt dagsbillet+afterparty)

Planlægning af Årets Brøl 2017 i fuld gang


Kreativ Gruppe har evalueret ÅRETS BRØL 2016 og i begyndelsen af februar mødes gruppen for at støbe kuglerne til 2017-udgaven af Nordjyllands største temperaturmåling af virkningsfuld, kreativ og veludført markedsføring. Det ligger allerede nu fast, at den afsluttende prisfest finder sted fredag den 27. oktober 2017 i DGI Huset Nordkraft. Og arrangørerne kan glæde sig over, at der fra alle jurymedlemmer fra 2016-udgaven er tilsagn om at ville være med endnu en gang.

Læs mere om ÅRETS BRØL på www.åretsbrøl.dk
Fremtidige Arrangementer
19-01-2017:
Nydanskere på arbejdspladsen
Hvilke overvejelser skal  I gøre jer, inden I tager en flygtning ind på jeres arbejdsplads
25-01-2017:    
Nytårs-kickoff med Henning Kern
Oplæg fra Henning Kern, DYRBERG/KERN "Fra iværksætter til virksomhedsleder"
23-01-2017:    
Seniorgruppen på TL BYG A/S
Medlemmer af seniorgruppen mødes til virksomhedsbesøg hos TL BYG A/S.
16-02-2017:    
Smagen af Toscana
Trademark Future Lounge mødes til en smagsoplevelse på Aurum79
 
Nyt fra sekretariatet

Som medlem af Erhverv Norddanmark har du adgang til en række member-to-member tilbud.

En af vores mange aktiviteter til medlemmerne er Member to Member, der i al korthed går ud på, at du som medlem via vores website har mulighed for at præsentere et eller flere tilbud til de øvrige medlemmer – og naturligvis gøre brug af de tilbud, der allerede er slået op. Se meget mere her

Opdatering af medlemsoplysninger

Den 22. november 2016 udsendte vi en redigeringskode til medlemmerne af Erhverv Norddanmark med de to hovedformål 1) at sikre, at medlemmerne får de oplysninger de har brug for 2) at forbedre vores kendskab om medlemmerne så vi kan målrette vores kommunikation. Har I ikke allerede benyttet jer af denne redigeringskode beder vi jer gøre det og opdatere jeres oplysninger her.

Nye medlemmer i dit netværk

Som medlem af Erhverv Norddanmark er du en vigtig del af en organisation, der samler 500+ virksomheder og enkeltpersoner inden for handel, industri, service og liberale erhverv i bestræbelserne på aktivt at medvirke til, at Aalborgregionen er attraktiv at drive og udvikle virksomhed i. Der kommer til stadighed nye medlemmer i dit erhvervsnetværk – og vi ser frem til at arbejde både for dem og for de medlemmer, der har været en del af organisationen i mange år. Senest er disse kommet med i netværket:
 

  • Combine A/S: Adm. Direktør & Partner Jakob Norgaard Mortensen
  • INBO A/S: Direktør Trine Ramsgaard-Jensen
    (medlem af Trademark Future Lounge)
  • Jansen's Rengørings Service: Administrationschef Else Jansen
  • KPI Business: Partner Henriette Von Platen-Hallermund
  • Larger Than Life: CEO Hans-Henrik Terp-Hansen
  • Projekt Gruppen A/S: Direktør John Bo Nielsen
  • Stenca A/S: Adm. Direktør Sten Hunt Guldberg
  • Thrane Erhverv A/S: Ejer Mikkel Thrane

Tak til hoved- og business-sponsorer

Mange tak til vores gode sponsorer, som er med til at sikre et højt aktivitetsniveau i organisationen:

  • Hovedsponsor: Danske Bank,
  • Business-sponsorer: HjulmandKaptain, NORDJYSKE Medier, Redmark,
    steen-bjerre.dk,
    UCN act2learn LEDELSE & HR og Vækstfonden


De bedste hilsner
Erhverv Norddanmark
 
 
Steen Royberg                Anita Møller
Formand                         Sekretariatschef

ERHVERV NORDDANMARK
Nyhavnsgade 2
9100 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk
Hovedsponsor for
Erhverv Norddanmark:


En sparringspartner for nordjysk erhvervsliv

Modtager: <<Email Address>>

Afmeld ved at skrive en mail til os









 
Email Marketing Powered by Mailchimp
opdater profil eller afmeld liste