Copy

 

Se nyhedsbrev i browser

eNyhedsbrev - Januar 2016

 

 

Flot i gang med 2016 

Godt nytår og velkommen til årets første nummer af Erhverv Norddanmarks eNyhedsbrev. Ikke en gang to uger inde i det nye år kan vi glæde os over, at Aalborg endnu en gang skal være vært for The Tall Ships Race. Efter succeserne i 1999, 2004, 2010 og 2015 følger nu 2019 – vi glæder os allerede.
 
Vi glæder os også rigtig meget til at KUNSTEN slår dørene op efter den meget omfattende restaurering. Det sker lørdag 23. januar, hvor et spændende program venter. 

Retningen er rigtig

Erhvervsklimaet er blevet markant bedre inden for det seneste par år. Som erhvervslivets samlende talerør vil det dog også i det nye år være centrale indsatsområder for os. Vi vil fortsat have fokus på aktivt at medvirke til, at Aalborgregionen er attraktiv at drive og udvikle virksomhed i – og på det mere konkrete plan skal det ikke mindst ske gennem en ekstra indsats for en fortsat udbygning af infrastrukturen og stadig bedre arbejdsbetingelser for erhvervslivet. Læs mere her

Fuldt hus til borgmesterarrangement

Der plejer at være stor interesse for vores nytårsarrangementer med Aalborgs borgmester og det var også tilfældet, da vi 6. januar 2016 havde Thomas Kastrup-Larsen på podiet. Flere end 300 hørte i DGI-Huset i Nordkraft borgmesteren fortælle om fokusområder i hans tredje år i spidsen for bystyret i Aalborg. Se billeder fra arrangementer her.

Ny netværksgruppe på vej

Set i lyset af organisationers konstante parathed til globalisering – og ikke mindst nye generationers behov for selvrealisering – er organisationsudvikling et nødvendigt værktøj til understøttelse af forretningsudvikling. Entusiastiske medlemmer af Erhverv Norddanmark har taget initiativ til at etablere et nyt netværk for ledere med samme passion. Et netværk, der passer godt ind i vores mission om at give værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling. Læs mere om netværket her, hvor du også kan tilmelde dig til det første møde 28. januar 2016.

Generalforsamling 2016

Så er datoen for den næste generalforsamling på plads. Det bliver 31. marts 2016 kl. 15, hvor vi blandt andet vil byde på gæstetale ved rektor Per Michael Johansen, Aalborg Universitet. Mere information følger på vores website og i det kommende nummer af eNyhedsbrevet.
Arrangementer på vej
Også i 2016 vil vi præsentere et omfattende og varieret program af arrangementer - her er den nærmeste fremtids x'er i kalenderen:

18-1-2016
Danmarks industrielle muligheder inden for rumfart

I samarbejde med GomSpace, BOREAN Innovation og NOVI holder vi et temamøde om rumfart – og vi får blandt andre besøg af ESA-astronaut Andreas Mogensen. Læs mere og tilmeld dig her 

4-2-2016
Modern Marketing 3 – Big Data

På det tredje og sidste Modern Marketing-møde lærer Konxion dig, hvordan big data ændrer hverdagen og hvilke muligheder det kan give din virksomhed. Læs mere og tilmeld dig her

21-1-2016
Nytårs-Kickoff 

2016-udgaven af vores nytårs-kickoff er et møde med Jesper Christensen, der har været selvstændig salgstræner i 14 år. Læs mere og tilmeld dig her


 

11-2-2016
Trademark – forpremiere 

Trademark Future Lounge er endnu en gang first mover – denne gang i forbindelse med et forpremierebesøg i Aalborgs nye biograf i City Syd. Info følger snarest her

På arbejde for organisationen

Vi er takket være en række medlemmers ekstraordinære indsats repræsenteret i besluttende organer i en bred vifte af bestyrelser, organisationer, råd og uddannelsesinstitutioner. De seneste nyheder på den front er disse:
  • Aalborg Kongres & Kultur Center: Steen Royberg er indtrådt i bestyrelsen i stedet for Erik B. Hansen, som gennem en længere årrække repræsenterede os her, blandt andet som næstformand for centrets bestyrelse.
  • TV2 Nord: Steen Bjerre er indtrådt i repræsentantskabet i stedet for Henning Julin, som døde i efteråret 2015. Henning Julin var ved sin død formand for repræsentantskabet og medlem af tv-stationens bestyrelse.

Gode Member to Member-tilbud

En af vores nyere aktiviteter er Member to Member, der i al korthed går ud på, at du som medlem via vores website har mulighed for at præsentere et eller flere tilbud til de øvrige medlemmer. Se meget mere her.

Kom med i et stærkt erhvervsmedie 

Vi er snart i gang med produktionen af det første 2016-nummer af vores medlemsmagasin. Også denne gang er det et 20-24 sider stort tillæg til NORDJYSKE Stiftstidende, så det når ud til cirka 128.000 søndagslæsere af avisen. Læs om dine muligheder for annoncering her.

Nye medlemmer i dit netværk

Som medlem af Erhverv Norddanmark er du en vigtig del af en organisation, der samler cirka 500 virksomheder og enkeltpersoner inden for handel, industri, service og liberale erhverv i bestræbelserne på aktivt at medvirke til, at Aalborgregionen er attraktiv at drive og udvikle virksomhed i. Der kommer til stadighed nye medlemmer i dit erhvervsnetværk – og vi ser frem til at arbejde både for dem og for de medlemmer, der har været en del af organisationen i mange år. Senest er disse kommet med i netværket: 
  • Compas Group A/S: Sales Manager Heidi Elgaard
  • Advokathus Nord I/S: Advokat Jens Pontoppidan
  • MARCOD - Maritimt Center for Optimering og Drift: Direktør Christine Lunde
  • Finn Øst Andersson (medlem af Seniorgruppen)
  • Erhvervskundechef Jan Jonassen, Vækstfonden (medlem af Trademark Future Lounge)
  • Codan Forsikring A/S: Salgschef Henrik Isaksen
  • Gefion Aalborg: Direktør Conny Lindholt
  • Arctic Business Network: Netværks- og sekretariatsleder Ellen Arnskjold
  • Helmuth ApS / Cafe Spiret: Administrerende direktør Lars Larsen

Tak til sponsorerne

Mange tak til hovedsponsoren Danske Bank og business-sponsorerne HjulmandKaptain, NORDJYSKE Medier, Redmark, steen-bjerre.dk og UCN act2learn LEDELSE & HR.

De bedste hilsner
Erhverv Norddanmark
 
 
Steen Royberg                Anita Møller
Formand                         Sekretariatschef


 

ERHVERV NORDDANMARK
Nyhavnsgade 2
9100 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk
Hovedsponsor for
Erhverv Norddanmark:


En sparringspartner for nordjysk erhvervsliv

Modtager: mona@erhvervnorddanmark.dk

Afmeld ved at skrive en mail til os









 
Email Marketing Powered by Mailchimp
opdater profil eller afmeld liste