Copy

 

Se nyhedsbrev i browser

eNyhedsbrev - september 2016
15.09.16

Budgetforhandlinger

Såvel på Christiansborg som rundt om i landets kommuner er der fuld gang i forhandlingerne om de offentlige budgetter for 2017. Vi har i sagens natur op til forhandlingernes start forsøgt at påvirke politikerne - blandt andet i relation til investeringer i infrastruktur og regulering af skatter og afgifter - og vi følger udviklingen tæt.

Dækningsafgift fortsat en væsentlig rammebetingelse


Da borgmester Thomas Kastrup-Larsen talte for omkring 300 erhvervsfolk i forbindelse med vores borgmestermøde, lovede han en analyse af de rammebetingelser, som Aalborg Kommune byder virksomhederne. For få dage siden forelå så undersøgelsen og det er der helt overordnet grund til at rose borgmesteren for. Det er nu godt at få bekræftet, at et ord er et ord og en mand er en mand. Dernæst finder vi anledning til at rose kommunen for at have lagt opgaven med at gennemføre undersøgelsen hos Aalborg Universitets Institut for Økonomi og Ledelse. Det borger for en forskningsmæssig kvalitet i arbejdet.
 
Læs videre her


Stor interesse for ÅRETS BRØL

Fintællingen er ikke ganske afsluttet, men vi kan allerede nu konstatere, at der også i år er stor og bred interesse for ÅRETS BRØL – Nordjyllands største temperaturmåling af virkningsfuld, kreativ og veludført markedsføring. Frem til natten mellem 4. og 5. september 2016 kunne reklamebureauer, selvstændige kreative, producenter og annoncører indsende bidrag og det var der omkring 30 nordjyske virksomheder, der benyttede sig af.
 
Efter sekretariatets gennemgang af det indsendte materiale overlades bidragene til bedømmelse af en stærk fagjury, der for fjerde år i træk ledes af Thomas Hoffmann, kreativ direktør og indehaver af det københavnske reklamebureau &Co.
 
ÅRETS BRØL 2016, der arrangeres af Erhverv Norddanmark, kan ikke realiseres uden støtte fra gode samarbejdspartnere. Foreløbig har disse meldt sig i kredsen bag arrangementet i 2016: &Co, Clienti, Danske Bank, DiaPhoni, Ebbe Rubien & Partners, Jysk Analyse, KONXION, Lange PR, leogriffin:dk, MEAT, NORDJYSKE Medier, Sphion, WONDERLAND Spritten, steen-bjerre:dk og TV2/Danmark.
 
Arrangementer i september & oktober 2016

23-9-2016:
Medarbejdere og sociale medier
Advokat Jakob S. Johnsen, HjulmandKaptain: Hvad man må og ikke må i forbindelse med brug af sociale medier

06-10-2016:    
Cannes Lions
Kom med til Cannes Lions og oplev vinderne fra årets reklamefilmfestival 2016.
12-10-2016:    
TV, Politik & Penge
Vi sætter igen kurs mod hovedstaden. Denne gang under overskriften "TV, Politik & Penge"
 
26-9-2016:
Nordjysk Åbningsdebat
Helt i tråd med tidligere år indbyder vi kort før Folketingets første arbejdsdag til Nordjysk Åbningsdebat
 
11-10-2016:    
Skyd med skarpt på Thomas K
Hvad er det egentlig, Aalborg Kommune gør for byens iværksættere?
28-10-2016:    
Persondataforordningen
Hvad betyder de nye regler for din virksomhed? Flere informationer om arrangementet følger..
Nyt fra sekretariatet

Chefen blev fejret

Efter at hun har været ansat i mere end et kvart århundrede – heraf de seneste 17 år som sekretariatschef – var det 1. september 2016 tid til at fejre Anita Møller. Det skete i forbindelse med en jubilæumsreception på ’Skovbakken’ i Aalborg Zoo, hvor adskillige hundrede mødte op kl. 8-10 for at fejre jubilaren.
 
I sin hyldest til Anita Møller sagde formand Steen Royberg blandt andet:
 
”Du er mild af sind, men viljefast når det gælder. Du er lyttende, men i stand til at konkludere og komme videre, når det behøves. Og du er rummelig som få – jeg er sikker på, at de fleste her har oplevet, hvordan du evner at sætte dig ind i dine medmenneskers udfordringer og bidrage med løsninger. Det er sjældne evner. Så meget desto mere er det en gave, at Erhverv Norddanmark har haft lov at trække på dig i mere end 25 år.”

Nyt ansigt i sekretariatet

Sekretariatet har taget afsked med Annica Gade Engholm, der har valgt at søge nye udfordringer. I den forbindelse er der kommet et nyt ansigt – sådan da.
Der er nemlig tale om Louise Aarup, som var studentermedarbejder hos organisationen i 2012-13. Siden da har hun færdiggjort sin BA i Engelsk og International Virksomhedskommunikation fra Aalborg Universitet og suppleret den med en MA i Corporate Communication fra Aarhus Universitet. Louise er nu ansat som informationsmedarbejder.

Har du et tilbud til dit netværk?

En af vores mange aktiviteter til medlemmerne er Member to Member, der i al korthed går ud på, at du som medlem via vores website har mulighed for at præsentere et eller flere tilbud til de øvrige medlemmer – og naturligvis gøre brug af de tilbud, der allerede er slået op. Se meget mere her

Nye medlemmer i dit netværk

Som medlem af Erhverv Norddanmark er du en vigtig del af en organisation, der samler 500+ virksomheder og enkeltpersoner inden for handel, industri, service og liberale erhverv i bestræbelserne på aktivt at medvirke til, at Aalborgregionen er attraktiv at drive og udvikle virksomhed i. Der kommer til stadighed nye medlemmer i dit erhvervsnetværk – og vi ser frem til at arbejde både for dem og for de medlemmer, der har været en del af organisationen i mange år. Senest er disse kommet med i netværket:
 

  • Advokatfirmaet Kim Østergaard: Advokat Kim Østergaard
    (også medlem af Trademark Future Lounge)
  • Boligforeningen Vesterport: Direktør Steen Møller Andersen
  • Creativum ApS/APPETIZE: Adm. direktør Betine Brix
  • Damvad Analytics: Partner Torben Bundgaard Vad
  • Franzen Media ApS: Direktør Jesper Franzen
    (også medlem af Trademark Future Lounge)
  • Invest in Aalborg: Manager Catharina Vinther Engqvist
  • Milling Hotels: Ejer Jan Milling
  • Revision Limfjord A/S: Partner Lars Danmark Baadsgaard Bruun
    (også medlem af Trademark Future Lounge)
  • Snapp: Partner Lise Nordklitgaard
    (også medlem af Trademark Future Lounge)

Tak til hoved- og business-sponsorer

Mange tak til vores gode sponsorer, som er med til at sikre et højt aktivitetsniveau i organisationen:

  • Hovedsponsor: Danske Bank,
  • Business-sponsorer: HjulmandKaptain, NORDJYSKE Medier, Redmark,
    steen-bjerre.dk
    og UCN act2learn LEDELSE & HR


De bedste hilsner
Erhverv Norddanmark
 
 
Steen Royberg                Anita Møller
Formand                         Sekretariatschef

ERHVERV NORDDANMARK
Nyhavnsgade 2
9100 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk
Hovedsponsor for
Erhverv Norddanmark:


En sparringspartner for nordjysk erhvervsliv

Modtager: <<Email Address>>

Afmeld ved at skrive en mail til os









 
Email Marketing Powered by Mailchimp
opdater profil eller afmeld liste