Copy
juni 2019 · Frihed til forskellighed
Kære læser af FRISKOLERNEs nyhedsbrev 

Skoleåret nærmer sig sin afslutning, og sommerferien står for døren. 
  
I Friskolernes Hus holder vi lukket i uge 28, 29 og 30. I uge 31 er telefonerne åbne fra klokken 10-12.
 
SkoleNyt holder også sommerferie, men sendes ud igen i uge 33.
 
Med skoleårets sidste nummer af SkoleNyt ønsker vi hermed alle vores medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig god sommerferie!



Med venlig hilsen

Friskolernes Hus


INDHOLD:

  1. Administrationskalender for 2019-2020 klar
  2. Spørgsmål-svar om de seneste ændringer af friskoleloven
  3. SkoleIntras afløser – Aula – udskudt til oktober
  4. E-læringskursus om databeskyttelsesforordningen
  5. Genforeningen på skoleskemaet
     
Bemærk også:

- Tilmelding til efterårets kurser er NU!
Få 5.000 kr. til et Europa-arrangement på friskolen!

 
Magasinet FRISKOLEN
Kursuskalender

1. Administrationskalender for 2019-2020 klar
 

Administrationskalenderen for skoleåret 2019-2020 fra FRISKOLERNE er klar og kan hentes på hjemmesiden.
 
Kalenderen giver et overblik over størstedelen af de arbejdsopgaver og indberetningsfrister m.v., man møder i en friskoles administration i løbet af skoleåret. Kalenderen er dermed et hjælpeværktøj til skolens daglige ledelse og administration.

 

LÆS MERE HER

2. Spørgsmål-svar om de seneste ændringer af friskoleloven
 

Den 25. maj vedtog Folketinget en række ændringer af friskoleloven, som blandt andet handler om muligheden for at oprette afdelinger, klubtilbud fra 4. klasse og skrappere regler om donationer og tilsyn.
 

LÆS MERE HER

3. SkoleIntras afløser – Aula – udskudt til oktober

Udrulningen af Aula, der skal afløse SkoleIntra, er udskudt til uge 43.

KL og KOMBIT, der står for udviklingen, har besluttet at forlænge Aulas pilotfase med 10 uger.

 

LÆS MERE HER

4. E-læringskursus om databeskyttelsesforordningen
 

Center for Offentlig Kompetenceudvikling, som er ejet af de danske kommuner, tilbyder nu et E-læringskursus bestående af fire moduler målrettet lærere, pædagoger, skolesekretærer og andre medarbejdere på undervisningsinstitutioner.
 
De fire moduler i E-læringskurset handler om:
  • Introduktion til databeskyttelsesforordningen
  • Definition af personoplysninger
  • Hvornår må man behandle personoplysninger?
  • Hvordan skal man behandle personoplysninger?


LÆS MERE HER

5. Genforeningen på skoleskemaet
 

Markeringen af grænsedragningen i 1920 er ikke en historisk fortælling, men et oplagt tema for undervisningen i flere fag.

FRISKOLERNE er en aktiv medspiller i markeringen af genforeningen, som finder sted i 2020. Mange friskoler skal være vært for sydslesvigske skoler i uge 20, og alle friskolerne kan melde sig til at fejre deres lokale genforeningssten den 14. maj 2020.

På FRISKOLERNEs hjemmeside kan du læse mere om markeringen af genforeningen i 2020 og finde inspiration til, hvordan der kan arbejdes med begivenheden i undervisningen.


LÆS MERE HER

HUSK TILMELDING TIL EFTERÅRETS KURSER! 

Vær opmærksom på tilmeldingsfristen til kurset 'Skolens administration 1 og 2: Lønkursus for al skolens personale' allerede den 4. juli!

Kurset giver dig helt styr på udregning af årsnormer, anciennitet og løn til alt skolens personale, og er for både til nyansatte og ansatte med flere års anciennitet.

Se efterårets øvrige kurser her.
 

Få 5.000 kr. til et Europa-arrangement på friskolen!

FRISKOLERNEs medlemsskoler kan i 2019-2020 søge om 5.000 kr. til at aktiviteter for skolens elever med fokus på det europæiske fællesskab.

I marts 2019 havde Ollerup Friskole besøg af Peter og Elena fra Vores Europa.
Skoleleder Jakob Ringgaard fortæller om besøget:
 
”Peter og Elena tog vores 8. og 9. klasse og vores gæster fra Vester Skerninge Friskole med på en rejse rundt i Europa, hvor vi mødte unge mennesker, der fortalte om de muligheder og udfordringer de står i.

Der var inspirerende fortællinger fra Sydeuropa, Østeeuropa og Nordeuropa. Nærværende og relevante fortællinger, der gjorde indtryk på de unge mennesker. Arrangementet blev til i samarbejde med FRISKOLERNE”.
Magasinet FRISKOLEN
FRISKOLEVERDENS BEDSTE HISTORIER 

En historie om kærlighed...
"For nogle uger siden vandrede jeg rundt i Atlasbjergene, Marokko, sammen med fire andre voksne mænd og en coach. Vi skulle på MINDVENTURE under overskriften; Livsværdier og Livsmål.

Turen gav stof til eftertanke og brugbare værktøjer til såvel mit arbejdsliv som til tilværelsen generelt, men det er en anden historie."

Dette er en historie om kærlighed i et land, hvor kærlighed tilsyneladende er meget mere end bare følelser. 
Læs den tankevækkende historie om Hradishia og Muhammed i Magasinet Friskolen nr. 15.

HUSK AT DOWNLOADE MAGASINETS APP!
I APP'en kan du læse alle artikler fra Magasinet Friskolen helt gratis.

APP'en kan downloades her:
iPhone/iPad
Android smartphone/tablet
Computer

Redaktion:
Peter Højgaard Pedersen
Malene Lund Smidt
Maren Skotte
Mette Marie Møller
Kontakt os på redaktionen på:
redaktion@friskolerneshus.dk
Twitter
Facebook
Website
Email


     Friskolernes Hus

     Middelfartvej 77 · 5466 Asperup

     Tlf. 6261 3013 · df@friskoler.dk · www.friskoler.dk

     Du kan redigere dine indstillinger her 
     eller  afmelde nyhedsbrevet