Copy
Ingen billeder? Se webversionen

MindApps.dk

- Viden om apps til forebyggelse, behandling og recovery i psykiatrien


MindApps.dk’s første nyhedsbrev!

Du modtager hermed det første MindApps.dk-nyhedsbrev fordi du tidligere har været en del af netværket Mindl’Apps, måske du har udvist interesse for at arbejde med udvikling og afprøvning af apps i psykiatrien, eller måske har du deltaget i udviklingen af hjemmesiden, MindApps.dk. Tag godt imod vores første nyhedsbrev, som udkommer i anledning af, at vi nu kan give et første lille sneak peak på MindApps.dk, som vi lancerer til januar. MindApps.dk er et nyt website om apps til forebyggelse, behandling og recovery i psykiatrien. På MindApps.dk kan du få et overblik over kvalitetssikrede apps, inspiration til at bruge apps, og viden om hvad du skal være opmærksom på, når du anvender apps som led i støtte og behandling i psykiatrien.
Fremover vil vi udsende et månedligt nyhedsbrev med app-anmeldelser, praksiserfaringer fra afprøvninger af apps i Psykiatrien, ny viden om apps fra ind- og udland og meget mere.
 

Hjælp os og del dette nyhedsbrev med kolleger og andre med interesse for apps i psykiatrien.


Din mening er vigtig

I dag åbner vi op for en betaversion af MindApps.dk. Vi udvikler stadig på hjemmesiden og vi har brug for input fra dig til at gøre den endnu bedre.

Vi vil gerne høre din mening om:

  • App-anmeldelserne indeholder den information du har brug for, for at kunne træffe et kvalificeret valg og vejlede dine patienter om brug af en app?

  • Det er let at navigere rundt på hjemmesiden og finde den information du har brug for?

  • Det er let eller svært at forstå indholdet på hjemmesiden?

Giv din mening tilkende og hjælp os med at optimere hjemmesiden og tilpasse den dine og andres behov ved at kontakte os.
 

Hjemmesiden: http://mindapps.dk.dedi2721.your-server.de/

Du skal bruge følgende login for at komme ind på hjemmesiden:

Brugernavn: mindapps

Kodeord: appstildig


Apptjekkeren - et værktøj til kvalitetsvurdering af apps

Arbejdet med MindApps.dk blev sat i søen for et år siden efter indledende spørgeskema-undersøgelser og workshops med behandlere og patienter, hvor det blev tydeligt at interessen for at benytte apps som led i både forebyggelse, behandling og recovery er stor. Samtidig blev det også tydeligt, at behandlere og patienter oplever at det ofte er svært at gennemskue den kliniske såvel som sikkerhedsmæssige kvalitet af apps.

For at imødekomme dette har vi udviklet Apptjekkeren - et let tilgængeligt værktøj til kvalitetsvurdering af apps. Apptjekkeren er grundlaget for den måde vi anmelder apps på MindApps.dk og den er udviklet så du som behandler selv kan kvalitetstjekke apps. Apptjekkeren er udviklet med inspiration fra lignende internationale værktøjer, men er tilpasset vores lokale behov og kontekst. Du finder Apptjekkeren, anmeldelser af apps, guides til brug af apps i behandling og viden om afprøvninger af apps i praksis på MindApps.dk.


Kost og Motionsapp i voksenpsykiatrien - Rsyd LIFE   

I samarbejde med Tidligt Interventions Team (TIT) og Almenpsykiatrisk Team (APT) i Odense og virksomheden Mobile Fitness arbejder vi med udvikling og implementering af en app til brug i kost- og motionsforløb. Vi er halvvejs i et pilotprojekt med afprøvning af appen Rsyd LIFE, som kan understøtte daglig registrering og feedback, individuelle målsætninger og artikler om sund kost og livsstil. Appen er indtil videre blevet modtaget positivt både af patienter og behandlere, hvor meget af den registrering der før blev lavet på papir og samlet i en mappe nu er tilgængelig digitalt og samlet ét sted, hos patienten. Appen er tilgængelig for alle på Google Play og Appstore under navnet Rsyd LIFE. Do kan Læse hele anmeldelsen af appen på MindApps.dk

 

Venlig hilsen

MindApps.dk-teamet, Anders Bay-Smidt, Tascha Brandt Schøsler, Jakob Thestrup Eskildsen, Marie Paldam Folker og Johan Rasmussen.

Kontakt:

MindApps.dk• Heden 11 • 5000 Odense C • MindApps@rsyd.dk, Tlf. 2479 8023

 

Vil du ændre din tilmelding til vores nyhedsbrev?
Du kan opdatere dine oplysninger eller afmelde dig nyhedsbrevet

Email Marketing Powered by Mailchimp