Copy
5 trin til en lortefødsel...
Se denne e-mail i din browser
Sådan får du en garanteret lortefødsel!

Ja undskyld, vi mener det ikke, sådan som du måske tror…

Det nyfødte barn kommer ud af sin mor med sterile tarme, og fra naturens side er det meningen, at vores børn som det første skal ned gennem mors vaginalflora, for så at fødes med ansigtet lige ud mod endetarmen!


Immunforsvaret begynder i tarmene

Der forskes i disse år intensivt i den del af immunforsvaret, der bor i tarmen, og noget tyder på, at indbyggerne her har langt større betydning for vores sundhed og livskvalitet, end vi nogensinde har været opmærksomme på.

Men hvad så, hvis dit lille barn er født – eller skal fødes – ved kejsersnit, og dermed bliver snydt for turen ned gennem dine gode mælkesyrebakterier?


5 enkle trin til en lortefødsel

Der er håb forude – på vores hjemmeside kan du finde fem enkle trin til, hvordan du skyder genvej til en stærkere tarmflora – og dermed immunforsvar – hos dit lille kejsersnitbarn.

Proceduren er bygget op omkring det lille, men lovende studie i vaginalpodning, som forskere fra University of New York er i gang med, sammenholdt med vores viden om tarmens mikrobiom og det nyfødte barn.


Resultaterne indtil videre...

I New York, hvor man forsker i denne metode til at hjælpe de gode vaginalbakterier til at ende i kejsersnitbørns tarme, ser resultaterne lovende ud.

Kejsersnitbørn, der er podet med bakterier fra mors skede, har et mikrobiom, der er mere mangfoldigt og stærkere i sammensætning af bakteriestammer, end de børn der ikke er podet.


Hvad hvis du ikke nåede det?

Kære mor. Eller far. Eller bedstemor. Eller hvem, der nu læser disse linjer. Ingen panik.

Hvis du (eller en du kender) har født ved kejsersnit, lang tid før tarmbakterier kom på mode, eller hvis gazen ryger på gulvet i bar befippelse og lykke over at se dit barn, så ROLIG NU!

Kejsersnitbørn, der ikke bliver podet, skal nok klare sig fint og højst sandsynligt få et stærkt og godt immunforsvar alligevel.

Vi taler blot om at OPTIMERE, og vil gerne inspirere jer til at give jeres lille "kejsersnitte" de bedste betingelser.


Du finder de 5 trin til, hvordan du selv poder dit barn ved et kejsersnit lige her.

PS: Du kan glæde en Kejserinde med gavekort -  vi sælger gavekort til online forløb, Kejserinde To Be og personlig session via Skype.

 
Følg med på Facebook
Læs mere på vores hjemmeside
Find os på Instagram
Copyright © 2016 Kejserinderne.dk, Alle rettigheder forbeholdt.


Vil du ændre din tilmelding til nyhedsbrevet?
Du kan afmelde dig listen her

Email Marketing Powered by Mailchimp