Copy
Nyhedsbrev - 9. august 2019
Velkommen til en ny og spændende sæson på Performing Arts Platform

Vi glæder os til at kunne byde velkommen til 3 Connections-residencies i løbet af efteråret med spændende koreografer og kunstnere fra Danmark og udlandet.
Derudover har vi open call til vores Mentorprogram 2019-2020 med de to mentorer Hannah Oxenvad Svarrer og Mads Fredberg.
Vi fortsætter med vores klassiske morgenbriefings - onsdage kl. 8.30 - hvor vi inviterer alle til at starte dagen med frisklavet havregrød, brød og tilbehør, mens vi lytter til forskellige kunstnere fortælle - samt netværker. Første briefing er 28. august. Vel mødt.
Læs om alle disse ting samt mere her i nyhedsbrevet.

Open call til mentorprogram for selvproducerende scenekunstnere samt kreative iværksættere

Med støtte fra Den Jyske Kunstfond, er vi stolte over at kunne præsenterer vores nye mentorprogram, der løber fra september 2019 til maj 2020.

Mentorprogrammet består af et antal klynger bestående af henholdsvis 2 iværksættere inden for de kreative erhverv samt 2 selvproducerende scenekunstnere - alle i begyndelsen af deres karriere fra Aarhus eller omegn. Til vores pilotprojekt 2019-20 har vi valgt kultur- og kommunikationskonsulent, producent og cand.mag. Hannah Oxenvad Svarrer som den ene mentor og den anden er den iværksættende historiefortæller og galleriejer Mads Fredberg.

Mentorprogrammet vil have opstarts- og afslutningsmøde (september 2019 samt maj 2020) for alle deltagerne efterfulgt af videndeling med præsentation af resultatet ved et offentligt arrangement (maj 2020).

Som facilitator for møderne og vores sparringspartner i programmet og forløbet har vi valgt at alliere os med Peter Gran Boesen, cand.mag i oplevelsesøkonomi samt partner og konsulent i Urban Goods. 

Open call for mentees
Vi søger i alt 4 kreative iværksættere samt 4 selvproducerende scenekunstnere (2 til hver klynge). Vi udbetaler honorar til mentees for deltagelse i programmet på 3.600 kr. for 2 møder samt 4 sessions med mentor mellem møderne. Der er frist for indsendelse af ansøgning mandag den 26. august 2019.

Læs mere her om mentorprogrammet, samt hvordan du søger om at blive mentee.

3 Connections-residencies i efteråret 2019 samt første morgenbriefing 28. august

Vi er stolte af at kunne præsentere kunstnerne i vores 3 residency-forløb hen over efteråret 2019:

Allerede fra 26. august og til 19. september er det den danske koreograf Marie Keiser-Nielsen, der skal arbejde sammen med Niels Plotard og Florina Camillier fra Malta. I den forbindelse har vi onsdag den 28. august kl 8.30 sæsonens første morgenbriefing med netop præsentation af deres kommende arbejde hos os. Tilmelding til morgenbriefing sker via vores facebook-side 

Fra 16. september til 10. oktober er det den dansk/tyske koregraf Annika Kompart, der skal arbejde sammen med Sara Fdili Alaoui (som er fransk-marrokansk).

Endelig er det fra 7. til 31. oktober de to koreografer Jernej Bizjak, (DK/SLO) og Joan van der Mast (NL) der skal arbejde sammen med dramaturgen Sara Zivkovic (SLO).

Læs mere her om de forskellige residencies.

Dansk Teater holder orienteringsmøde om den nye ferielov 19. august

Dansk Teater inviterer til orienteringsmøde den 19. august 2019, hvor de fortæller om den nye ferielov, der træder i kraft den 1. september 2019.

Dansk Teater har allieret sig med en spidskompetence på feriereglerne – advokat Marianne Lage fra advokatfirmaet Horten ved dette orienteringsmøde. Hun vil gøre os alle kloge på, hvad den nye ferielov får af betydning, og hvad teatrene som arbejdsgivere skal være opmærksomme på.

Mødet er åbent for alle, og det foregår hos Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, mandag den 19. august kl. 12.30 - 16.00.

Performing Arts Platform deltager i Kulturmødet på Mors, 22. - 24. august

Performing Arts Platform vil være en del af Scenekunstens Hus under Kulturmødet på Mors i dagene fra torsdag den 22. til lørdag den 24. august 2019.

Konkret kommer vi til at åbne fredagens program kl. 9.00 til 10.30 - og det gør vi naturligvis med en morgenbriefing i bedste Performing Arts Platform-style, hvor vi med input fra inviterede gæster ser frem til diskussioner og perspektiver.

Udover fredagens morgenbriefing er Performing Arts Platform sammen med vore partnere i ART HACK torsdag eftermiddag medarrangør af et dialogarrangement om alternative forretningsmodeller for kunsten. Vi tager udgangspunkt i det europæiske projekt Creative Lenses og sætter dets resultater ind i en lokal kontekst. Det endelige program for Kulturmødet er endnu ikke offentliggjort, men du kan læse mere om det her.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst inviterer til temamøde 9. september 16-18.

Projektstøtteudvalget for Scenekunst inviterer scenekunstmiljøet til temamøde, hvor de giver en status på, hvordan det går. Herefter lægger de op til diskussion i grupper om bl.a. emnerne scenekunsten og skolen samt det internationale, som de gerne vil have input omkring.
 
Temamødet finder sted hos Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G mandag den 9. september kl. 16.00 - 18.00.

Det er ikke nødvendigt med ilmelding til arrangementet - man møder bare op.

Art Walk Aarhus 2019 - udsættelse

Vi har desværre set os nødsaget til at udsætte den planlagte Art Walk Aarhus 2019, der skulle have fundet sted 4. - 6. september 2019 under Aarhus Festuge, hvilket vi beklager. Vi havde glædet os rigtig meget til det - men vender tilbage, når vi kender tidspunkt og indhold for et kommende Art Walk. Hold øje med nyhedsbrev, hjemmeside samt facebook.

KOMMENDE ANSØGNINGSFRISTER

Den Jyske Kunstfond støtter kulturelt iværksætteri i Jylland og omkringliggende øer (for eksempel Fanø, Als, Læsø, Anholt og Samsø). Deres formål er at styrke udviklingen af kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige kunstvirksomheder. Der er ansøgningsfrist 2. september 2019. Læs mere om det her.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har frist for indsendelse af ansøgninger til pludseligt opståede aktiviteter med internationalt indhold inden for scenekunstområdet den 2. september 2019. Læs mere om det her.

Region Midtjylland har frist for ansøgninger til de regionale kulturudviklingsmidler mandag den 9. september 2019 kl. 9.00 (bemærk ændret ansøgningsfrist). Kulturudviklingsmidlerne bruges til at skabe udvikling på kunst- og kulturområdet i Region Midtjylland med særligt fokus på at skabe nye netværk, samarbejder og partnerskaber. Læs mere om det her.
Dansk teater ferielov

Aerowaves er det europæiske netværk for dans samt muligheden for at få sin udvalgte forestilling vist bl.a. på Spring Forward festival, der holdes rundt om i Europa - afholdt på Bora-Bora i Aarhus i 2017. Hver år udvælges et antal forestillinger - og der er deadline til næste ansøgningsfrist 12. september 2019. Læs mere her.

Statens Kunstfond har frist for ansøgninger til Huskunstnerordningen den 1. oktober 2019. I denne pulje kan der søges om støtte til kunstnerhonorar i forbindelse med børn og unges møde med kunstnere i skoler, dagtilbud m.m. For at kunne søge, skal man være en professionel kunstner, der har etableret et partnerskab med en institution. Læs mere om det her - og tag evt. kontakt med Jens Christian Jensen på Performing Arts Platform om denne mulighed for at få sparring til en evt. ansøgning.

ANDRE INTRESSANTE NYHEDER

Bora Bora Residency Centre inviterer til Sharing Session med Roza Moshtagni fredag den 16. august

I disse dage arbejder Roza Moshtaghi på Aarhus Universitets afdeling for Dramaturgi, som en del af hendes residency ved Bora Bora Residency Centre. Fredag den 16. august vil vi derfor gerne åbne op for og invitere dig som lokal scenekunstaktør ind i processen til en uformel Sharing Session. 
  • 11:00 - ca. 12:30 Visning af koreografisk materiale og feedback fra publikum
  • ca. 12:30-13:30 Bora Bora Residency Centre byder på en sandwich og det er muligt at fortsætte snakken med Roza Moshtaghi og hendes team.
Arrangementet er gratis, men tilmelding dog nødvendig af hensyn til bestilling af mad. Det vil foregå i Lille Sal på Kasernen, Aarhus Universitet, Langelandsgade 136, 8000 Aarhus.

Tilmeld dig via denne formular: https://forms.gle/e7gMdd2LPLG6V8pe6 

Vi håber på at se dig!

Workshops som forberedelse til optog under festugen

Performeren og instruktøren Maria Lexa inviterer i samarbejde med FO Aarhus den 18. og 25. august til to gratis workshops som forberedelse og optakt til Good Life optog den 6. og 7. september under Aarhus Festuge. 

De to workshops inkluderer undervisning i fysisk teater, masker, figurarbejde og komik samt giver mulighed for at performe inden i en 3 meter høj dukke. 

Maria Lexa er oprindelig uddannet i USA, Paris og London - og har gennem en lang årrække arbejdet med teater og maskespil i forskellige forestillinger og optrædender, både i Danmark og i udlandet. 
Læs mere her på facebook

Open call til Bora Bora Residency Center for 2020/21

Bora Bora Residency Centre har nu offentliggjort deres call efter kunstneriske ideer, der skal undersøges og/eller udvikles i sæsonen 2020/21 (fra august 2020 til juni 2021).

Den endelige tekst samt ansøgningsformular vil være klar i begyndelsen af 2020 - og fristen for at søge er 7. februar 2020. Læs mere om det på deres hjemmeside her - eller på deres facebookopslag fra 7. august 2019

PREMIEREKALENDEREN

21. august 2019
Michael Kohlhaas
Den Jyske Opera
Køb billet

 
31. august 2019
Utopias Lost and Found
Aber Dabei / Bora Bora
Køb billet
27. august 2019
Gravity
Svalholm / Åbne Scene, Godsbanen
Køb billet
4. september 2019
For Ever Four Seasons
Convoi Exceptionnel / Bora Bora
Køb billet
29. august 2019
Lazarus
Aarhus Teater
Køb billet

 
12. september 2019
Manifest for skrøbelige autoriteter
Aarhus Teater
Køb billet

 
Copyright © 2019 Performing Arts Platform, All rights reserved.

Our mailing address is:
Valdemarsgade 1G, 1.tv.
8000 Aarhus C
www.theplatform.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list
Facebook
Website
Email






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Performing Arts Platform · Valdemarsgade 1G, 1. tv · Aarhus C 8000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp