Copy
Nyhedsbrev - 18. maj 2021

NYT FRA PLATFORMEN

Brunch & morgenbriefing under ILT Festival

Lørdag d. 29. maj kl. 10-11:30, Teatret Svalegangen

(Scroll down for English)
Performing Arts Platform inviterer til gratis brunch + morgenbriefings ved to Aarhus-baserede kunstnere, der giver hver deres syn på diversitet i deres kunstneriske praksis. Her kan du møde Andreas Constantinou, performer og kunstnerisk leder af Himherandit Productions og arrangør af Genderhouse Queer Arts Festival i Aarhus. Du kan også møde Hanne Trap Friis, instruktør og kunstnerisk leder af teater freezeproductions, som gennem de sidste ti år har fokuseret på postkoloniale temaer og forholdet mellem Danmark og Grønland, gennem hendes arbejde med grønlandske kunstnere og det grønlandske narrativ, i modsætning til det europæiske. Efter hver briefing vil der være tid til spørgsmål, dialog - og mere kaffe.

Briefingen er på engelsk.
Lørdag d. 29. maj 10-11.30
Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C
Deltagelse inklusiv brunch er gratis, men tilmelding nødvendig.
Læs mere og tilmeld dig her senest mandag d. 24. maj.

--- English summary ---
Join us for a free brunch and informal morningbriefings by two Aarhus-based artists giving each their take on diversity in their artistic practice; Andreas Constantinou (artistic director of Himherandit Productions, and of the biannual Genderhouse Queer Arts Festival in Aarhus) and Hanne Trap Friis (artistic director of Theatre freezeproductions). The morning briefing is in English. Participation - including brunch - is free of charge.
When: Saturday May 29th 10-11:30am
Where: Theatre Svalegangen, Rosenkrantzgade 21, 8000 Aarhus C
Read more and sign up here no later than Mondag 24th May.


Morgenbriefingen arrangeres af Performing Arts Platform i samarbejde med ILT Festival, som forinden afholder et gratis 2-dages seminar om diversitet. Læs mere længere nede i nyhedsbrevet.

Scenekunstens Årsmøde#4

Tirsdag d. 1. juni kl. 9:30-14:00, Aarhus Teater

Scenekunstens Årsmøde #4 samler op på et tema, der har fyldt meget i vores branche det sidste år, nemlig den grønne omstilling, og sætter fokus på bæredygtighed, digitalisering og internationalisering. Scenekunstens Årsmøde #4 foregår både online og fysisk på teatre i København, Odense, Aarhus og Aalborg. I Aarhus er det Aarhus Teater, der lægger hus til. Og dagens fysiske program, som arrangeres i samarbejde med Performing Arts Platform, består af frokost/walk & talk efterfulgt af en samtale mellem Per Smedegaard, kunstnerisk leder af Teater Svalegangen, og Anne Jensen, Chef for branding og bæredygtighed hos AGF, tidligere del af ledelsen på NorthSide, hvor hun stod i spidsen for festivalens strategi for bæredygtighed.
Læs det fulde program her.

Tirsdag d. 1. juni kl. 9:30-14:00
Sted:
Aarhus Teater, Edison, Odense Teater, Teater Nordkraft & Online
Tilmelding via billetkøb her.
Deadline for tilmelding 25. maj (fysisk deltagelse), og 31. maj (online deltagelse).

Kulturhusklubben - du kan stadig være med

Torsdag d. 20. maj og onsdag d. 26. maj kl. 8:30-9:30

Arbejder du i - eller med - kulturhuse? Så er du mere end velkommen i Kulturhusklubben! Vi mødes online to gange mere i løbet af maj - og du behøver ikke at have deltaget i de forrige samtaler for at være med. Kulturhusklubben er en digital samtale (inspireret af det klassiske bogklubformat), som tager udgangspunkt i en ny podcast-serie om de midtjyske Kulturhuse. Klubben er åben for alle - eneste forudsætning for deltagelse er, at du forinden har lyttet til ugens podcast, som du finder her på Midt i Kulturen eller på iTunes, Spotify mv.

Kulturhusklubben går online næste gang:
torsdag d. 20. maj kl. 8.30-9.30
onsdag d. 26. maj kl. 8:30-9:30

Læs mere og tilmeld dig kulturhusklubben her

Podcastserien er skabt af ART HACK og Europæisk Kulturregion. Kulturhusklubben er støttet af Performing Arts Platform. Foto: Gorm Branderup.

ANDRE NYHEDER

Gratis seminar: Let's talk about Diversity

Torsdag d. 27. maj og fredag d. 28. maj kl. 13-16.15

ILT Festival 2021 inviterer til gratis 2-dages seminar: LET’S TALK ABOUT DIVERSITY. Her har de inviteret nogle af verdens førende institutioner indenfor området til at komme og fortælle om deres arbejde, for at inspirere, udveksle erfaringer og skabe ny indsigt omkring forandringer af strukturer indenfor scenekunsten, både i forhold til publikum, institutioner og praksis. Seminaret er gratis og afholdes over to dage.

Torsdag d. 27. og fredag d. 28. maj, begge dage kl. 13-16:15
Læs mere og tilmeld dig her
 

Øvrige branche-events under ILT Festival

... Og hermed en kraftig opfordring til at gå på opdagelse i ILT Festivalens øvrige branche-program, som bl.a. indeholder en række artist talks, masterclasses og workshops for professionelle scenekunstnere, arrangeret af Den Danske Scenekunstskole.
 

OPEN CALLS

Global Connect: Internationalt Netværksprogram

Professionelle scenekunstaktører kan søge om optagelse i det nye to-årige netværksprogram IETM - Global Connect Programme. De udvalgte får blandt andet medlemskab af IETM, rejsemidler og gratis deltagelse i konferencerne og i særlige fellowship-møder.

Ansøgningsfrist d. 31. maj 2021.
Læs om IETM Global Connect og ansøg her

Open Call: Tid i Rum - Folketeatret

Udviklingsplatformen for Scenekunst udbyder honorerede udviklingsforløb af 1-2 ugers varighed på Folketeatret i efteråret 2021. Forløbene giver mulighed for at gennemføre  kunstneriske udviklingsforløb, der ikke nødvendigvis skal udmunde i en forestilling. Der prioriteres et højt fagligt niveau for den kunstneriske udviklingspraksis, som til gengæld kan sprede sig bredt inden for genrer, faglighed, form og formål.

Ansøgningsfrist d. 16. juni.
Læs mere og ansøg her.

Open Call: Kunstneriske parløb

Er du instruktør, lysdesigner, lyddesigner, videokunstner/fotograf, scenograf, dramaturg, koreograf eller dramatiker – og har du mod på at indgå i et kunstnerisk parløb med en fagfælle inden for netop dit scenekunstneriske fagområde? Så kan du blive en del af Udviklingsplatformen for Scenekunsts nye tilbud i sæson 2021/22. 
Med programmet ’Kunstneriske parløb’ faciliterer Udviklingsplatformen for Scenekunst et forløb mellem to kunstneriske fagfæller indenfor scenekunstområdet. Ideen er, at I som fagfæller følger hinandens arbejde således, at I får en sparringspartner, som kender til lige netop den rolle og de problematikker, som I hver især arbejder med i en scenekunstnerisk proces.
Ansøgningsfrist 8. juni 2021
Læs mere og ansøg her.

KOMMENDE ANSØGNINGSFRISTER

Bikubenfonden, åben fra 6.-20. maj 2021
Der kan søges om bevillinger fra 50.000-300.000 kr. bl.a. til nyskabende scenekunstforestillinger eller danse- eller performanceproduktioner, der opføres i Danmark. Der kan også søges til formidling og udvikling. Læs mere her.

Aarhus Kommune, Genstartspulje II Oplevelsesøkonomi, frist 31. maj 2021
Til projekter som kan bidrage til at skabe ekstraordinært meget liv i midtbyen i løbet af 2021 for byens borgere, dagsgæster og turister. Der kan eksempelvis søges til forestillinger, oplevelsesruter, pop-up events. Som udgangspunkt tildeles bevillinger á max. kr. 250.000 pr. projekt. Læs mere her.

Statens Kunstfond, Scenekunst for børn, unge og voksne, frist 1. juni 2021
Tilskud til professionelle scenekunstprojekter i sæson 2020/21 og 2021/22. Derudover kan der søges til enkeltstående internationale aktiviteter. Læs mere her.

Statens Kunstfond, Garantiordningen, frist 1. juni 2021.
Optagelse af forestillinger til Garantiordningen for voksenturneteatre vedrørende sæsonerne 2020/21 og 2021/22. Læs mere her.

Statens Kunstfond, Refusionsordningen, frist 15. juni 2021
Teatre kan søge om at få godkendt en forestilling til at indgå i Refusionsordningen for kommuners udgifter til køb af forestillinger. Læs mere her.

Nordisk Kulturfond, Opstart: åben for ansøgninger fra 11. januar - 11. juni 2021
Opstart er Nordisk Kulturfonds investering i kunst- og kulturprojekters første faser, så projekters nordiske ambitioner kan styrkes. Der kan søges om op til 25.000 kr. Læs mere her.

Statens Kunstfond, Den unge kunstneriske elite, 1. september 2021
NB: infomøde d. 7. juni 2021.

Tilskud til to-årigt kunstnerisk og karrieremæssigt udviklingsforløb for de mest talentfulde unge kunstnere. Læs mere her.
 
Copyright © 2021 Performing Arts Platform, All rights reserved.
Fotos: Andreas Constantinou af Johanne Teglgård. Hanne Trap Friis af
Angu Motzfeldt. Katie Mitchell by Lucy Rybin. Folketeatret. Udviklingsplatformen for Scenekunst. Ketut Subiyanto from Pexels, Performing Arts Platform.

Our mailing address is:
Valdemarsgade 1G, 1.tv., 8000 Aarhus C
www.theplatform.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list
Facebook
Website
Email






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Performing Arts Platform · Valdemarsgade 1G, 1. tv · Aarhus C 8000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp