Copy
Nyhedsbrev - 19. december 2019

Om at søge arbejdslegater hos Statens Kunstfond - info-session ved Line Tjørnhøj den 7. januar

Hvert år uddeler Statens Kunstfond arbejdslegater til en bred vifte af skabende kunstnere med tilknytning til Danmark. Formålet er at give højt kvalificerede og talentfulde kunstnere mulighed for at videreudvikle deres kunstnerisk arbejde. Støtten gives altså til forsat kunstnerisk virksomhed vurderet ud fra kunstnerisk kvalitet.
 
Kunstnerisk kvalitet er et diffust begreb, men alligevel helt centralt for at legatudvalget kan forstå og vurdere den kunstneriske virksomhed. Det kan være svært at formidle i en ansøgningstekst og især når kunstneren er midt i værksskabelsen og ofte i eksperimenterende og komplekse tilblivelses processer hvor materialer og medier udforskes.
 
Line Tjørnhøj har i mange år fundraiset og organiseret egne produktioner, haft bestyrelseshverv, været mentor og kunstnerisk leder af større projekter ud over hendes virke som komponist og skabende kunstner. Hun har siddet i legatudvalget for musik i Statens Kunstfond fra 2016-2019.
 
Tirsdag d. 7 januar 2020 kl. 10.00 - 11.30 deler hun ud af tip og gode råd til legatansøgningen på Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1 G. Målgruppen er kunstnere, som har planer om at søge legat - enten i denne omgang eller i næste omgang - inden for scenekunst, billedkunst, musik, litteratur, arkitektur, film samt kunsthåndværk og design.

Det er nødvendigt med tilmelding, så tilmeld dig via dette link.

Tilmelding til Scenekunstens Nytårskur 17. januar

Nu er tilmeldingen til Scenekunstens Nytårskur åben!
Nytårskuren - med uddelingen af Scenekunstens Priser for 2019 - finder sted fredag den 17. januar 2020 kl. 16.00.
Adgang til Nytårskuren fordeles efter først-til-mølle - så skynd dig at reservere din plads her.

Kultursalon 11. januar: Ar på Sjælen

Performing Arts Platform og Kassandra Production inviterer i samarbejde med FO-Aarhus' debatpulje til Kultursalon: Ar på Sjælen. Kultursalonen sætter fokus på psykisk vold og dens bagvedliggende mekanismer. I et uhøjtideligt miks af foredrag og dialog, ruster vi dig til bedre at kunne spotte og håndtere psykisk vold, hvis/når du møder den – i hjemmet, på arbejdspladsen, hos naboen...

Arrangementet er åbent for alle (fra 16 år op).
Gratis adgang - men tilmelding nødvendig! Tilmelding til Kultursalon via linket her.

Kultursalon: Ar på Sjælen arrangeres som optakt til Kassandra Productions kommende teaterforestilling THE SOUL CATCHER, der kan opleves på teater Bora Bora d. 21.-25. januar 2020. 
Læs mere om forestillingen samt Kultursalonen her.

ART HACK har modtaget bevilling fra Region Midt

Partnerskabet og netværket ART HACK - som Performing Arts Platform er medstifter af - har modtaget tilsagn om en treårig bevilling fra Regionsrådet.

I de seneste par år har vi arbejdet for, og lagt en del interessetimer i, at der blev et stærkere strategisk samarbejde på tværs af regionens kulturhuse og -centre, med det formål at skabe bedre gensidigt værdiskabende partnerskaber mellem kulturbranchen, andre brancher og det offentlige.

Løbende har der være et godt og produktivt samarbejde med Region Midtjylland, og nu har vi sammen med resten af teamet bag ART HACK, hentet en treårig bevilling hjem, til at sætte ekstra turbo på ART HACK. 

Det skal føre til flere tværsektorielle produkt- og samfundsudviklende partnerskaber, og endnu mere fokus på, hvordan kunstneres arbejde og specifikt kunstneriske kompetencer kan udfolde sig i forskellige rammer og sektorer i ligeværdige samarbejdsrelationer og partnerskaber.
Læs mere om ART HACK her.

Reminder: Åbne skriveværksteder i januar

Husk vi har åbne skriveværksteder den 7., 8., 13. og 14 januar - alle dage kl. 13.00 - 16.00, hvor vi har kaffe, te og lidt sødt til ganen.

De åbne skriveværksteder er ment som værksted, hvor man primært selv arbejder med sine ansøgninger - og der er ikke tid til decideret sparring og rådgivning omkring dit projekt/din ansøgning. For det anbefaler vi, at du aftaler tid med os.
Læs mere om det her.

ANDRE INTERESSANTE NYHEDER

4 arrangementer på ARoS i forbindelse med forestillingen Horse Inside Out af Wunderland

Wunderland og den kunstneriske leder Mette Aakjær arbejder i januar og februar 2020 på ARoS med en stor skulpturinstallation som ramme for publikumsinddragende performance.

I den forbindelse tilbydes forskellige arrangementer på ARoS 5 onsdage i januar og februar:

  • 8. januar 18.30: Samtale ved Julie Krog Vistisen (Livemagasinet)
  • 15. januar kl. 19.30: Mød kunstnerne til formel snak over et glas rødvin.
  • 22. januar kl. 19.30: Samtale ved Ulrikke Neergaard (KØS) om performancekunst (billedkunst eller scenekunst).
  • 5. februar kl. 19.30: Interacting Mind Center  og Wunderland fortæller om forskningsdelen af projektet. 
Læs mere om arrangementerne, forestillingerne samt arbejdet generelt her.

Nordisk Kulturfond lancerer nye vurderingskriterier samt ny ansøgningsportal

Nordisk Kulturfond har forenklet deres vurderingskriterier for projektstøtte. De nye kriterier skal sikre, at fondens støtte fortsat bidrager til kunstnere og kulturaktørers mulighed for at producere og formidle kunst- og kulturudtryk, der skaber nordisk relevans i såvel nordiske som globale sammenhænge.

Ansøgningerne bedømmes nu ud fra følgende tre kriterier:

  • Kvalitet i projektet
  • Nordisk relevans
  • Økonomi
Læs mere om kriterierne her.

Fra januar 2020 vil ansøgere til Nordisk Kuturfond møde en fornyet ansøgningsportal (kaldet Min Side) og nye ansøgningsskemaer.
Læs mere om det her.

KOMMENDE ANSØGNINGSFRISTER

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har ansøgningsfrist for ansøgninger til scenekunst for børn, unge og voksne onsdag den 15. januar 2020. Der kan søges midler til projekttilskud men ikke til drift.. Læs mere her.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har ansøgningsfrist for tilskud til pludseligt opståede aktiviteter med internationalt indhold den 15. januar 2020. Læs mere her.

Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje har ansøgningsfrist næste gang den 1. februar 2020. På hjemmesiden er det også muligt at downloade tidligere bevillinger fra Kunstrådet. Læs mere her.

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Scenekunst har ansøgningsfrist for ansøgninger til arbejdslegater 1. marts 2020. Læs mere her.

Der er ansøgningsfrist til Musik og Scenekunstens tværæstetiske pulje under Statens Kunstfond den 2. marts 2020. Læs mere her.

PREMIEREKALENDEREN
ønsker god jul og godt nytår

Copyright © 2019 Performing Arts Platform, All rights reserved.
Fotos: Annika B. Lewis / Kassandra Productions, Jens Christian Jensen

Our mailing address is:
Valdemarsgade 1G, 1.tv., 8000 Aarhus C
www.theplatform.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list
Facebook
Website
Email






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Performing Arts Platform · Valdemarsgade 1G, 1. tv · Aarhus C 8000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp