Copy
Nyhedsbrev - 14. oktober 2022

NYT FRA PLATFORMEN

Lancering af ny hjemmeside

Vi har længe ønsket at give vores hjemmeside et løft og nu er den endelig klar! Det betyder ikke at hjemmesiden er færdig; den vil løbende blive udvidet og opdateret med aktiviteter og relevante nyheder for scenekunstmiljøet. Hjemmesiden bliver også tilgængelig på engelsk inden længe. Vi håber, I vil tage godt i mod den - og hvis du har ris, ros eller kommentarer, hører vi meget gerne fra dig!

Gå på opdagelse i den nye hjemmeside her

Kommende morgenbriefings

Onsdage kl. 8:30-9:30

Performing Arts Platform disker vanen tro op med gratis morgenmad, inspirerende oplæg og mulighed for at netværke, onsdage kl. 8:30-9:30.

  • 19. oktober: Kom forbi til en kop kaffe, en bid brød og en god snak med dine kolleger - og vores to artists in residence - uden anden dagsorden end at mødes på tværs. Læs mere her.
  • 26. oktober: Godsbanens nye leder, Marianne Grymer Bargeman, gør status og folder visionerne ud for, hvordan Godsbanen kan styrke byens kulturelle udvikling. Læs mere her.
  • 2. november: I anledning af Move Your Mind festivalen, sætter producent hos Bora Bora, Kasper Egelund, gang i både krop og knop på denne anderledes morgenbriefing. Læs mere her.
  • 9. november: Samtalesalon om HANDLEKRAFT faciliteret af Maja Ravn. Læs mere her.
  • 16. november: Skuespillerne Mette Rønne og Søren Ruby beder om hjælp til at teste et nyt format. Læs mere her.

Gratis Webinar: Organisering med fokus på etablering af teaterforening

Tirsdag d. 25. oktober kl. 10-11:30

Så nærmer vi os dagen for vores webinar om etablering af teaterforeninger. Vi har inviteret Jens Christian Jensen til at fortælle om hans erfaringer, do's and dont's. Han vil bl.a. komme omkring det praktiske ved at oprette en forening (virk.dk og bank), gennemgå vedtægter, sammensætning af bestyrelse og hvordan man løbende bruger foreningen som organisationsform. Webinaret er rettet mod nye/nyetablerede scenekunstnere, men mere erfarne er naturligvis også velkomne.

Tirsdag d. 25. oktober kl. 10-11:30
Online via zoom
Læs mere og tilmeld dig her senest 21. oktober

Webinaret er del af webinarrækken "Crash Courses i Producentopgaver", som udbydes i samarbejde mellem Performing Arts Platform og Udviklingsplatformen for Scenekunst.

Visning: Feltarbejde 2

Antikmuseet, tirsdag d. 25. oktober kl. 16:00

Performing Arts Platform er lige nu vært for et 14-dages kunstnerisk udviklingsresidency - eller Feltarbejde - med rekvisitør Anders Toft Pedersen og koreograf Enzo Haquin. Deres residency afsluttes med en åben visning tirsdag d. 25. oktober på Antikmuseet. Siden antikken har konventionelle repræsentationsformer påvirket vores opfattelse af skønhed. Dette er et forsøg på at dekonstruere dem. Visuel mediekunstner, Signe Klejs, er tilknyttet som gruppens lokale mentor.

Tid: Tirsdag d. 25. oktober kl. 16:00-17:30
Sted: Antikmuseet, Victor Albecks Vej 3, 8000 Aarhus C
Pris: Gratis
Læs mere og tilmeld dig her

IETM - vi overtager stafetten

Performing Arts Platform deltog i IETM Belgrade Plenary Meeting i begyndelsen af oktober. Overskriften var "Work hard - Live harder". Gennem oplæg, workshops, artistic walks mm. blev der bl.a. sat fokus på kunstens vilkår, på kunstnerens rolle i en krisetid, og på jagten på stabilitet i en ustabil branche, i en højst ustabil verden. Vi siger tak til IETM Belgrade for spændende dage med international udveksling, gode snakke og masser af nye perspektiver fra hele verden. Nu overtager vi stafetten og glæder os til at have værtskabet for IETM Aarhus Plenary Meeting.  ❌ Sæt kryds i kalenderen d. 12-15. juni 2023!  ❌

Er du som scenekunstner/organisation usikker på, hvad IETM netværket er og kan (og om det kan betale sig at deltage), så kan du med fordel besøge denne artikel, hvor Teater Fluks' Rasmus Malling Lykke Skov reflekterer over sit første IETM møde. Læs artiklen her og find mere information om IETM her.

ANDRE NYHEDER

Workshop: Det Dokumentariske Blik

Mandag d. 14. november - fredag d. 18. november

På dette 5-dages kursus med dramatiker, instruktør og dokumentarist, Daniel Wedel, fordyber vi os i et af dokumentarismens foretrukne virkemidler - interviewet - og undersøger hvad vi kan bruge det til i fiktionens og teatrets tjeneste. Du får indblik i interviewteknikker fra journalistikken, den akademiske verden, endda fra politiet, og ser også videoeksempler på hvordan dokumentarismen har inspireret grupper som f.eks. Rimini Protocol, Gob Squad og Forced Entertainment. Undervisningen foregår i workshopform, så alle får hands-on erfaring. Kurset henvender sig til skuespillere, instruktører, dramatikere og andre, der interesserer sig for mundtlig fortælling. 
Masterclassen arrangeres af Den Danske Scenekunstskoles Efter- og Videreuddannelse og Performing Arts Platform.

Tid: mandag d. 14. - fredag d. 18. november
Sted: Stub4, Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 8000 Aarhus C
Pris: 1.900 (kan være fradragsberettiget)
Læs mere og tilmeld dig her

Ansøg om et Rådgivningsforløb

Deadline torsdag d. 10. november kl. 23:59

Bakser du med forretningsudvikling, etablering af værdiskabende samarbejder, international turné eller en anden producentfaglig udfordring af strategisk karakter? Så kan du ansøge Udviklingsplatformen for Scenekunst om et rådgivningsforløb med base i hhv. København eller Aarhus. Rådgivningsforløbene er målrettet selvproducerende scenekunstnere, producenter og kompagnier inden for det frie scenekunstfelt. Gennem rådgivningen bliver du/I matchet med en ekstern rådgiver, der har relevant erfaring og ekspertise for netop din strategiske udfordring. Rådgivningen udbydes af Udviklingsplatformen for Scenekunst, i samarbejde med Performing Arts Platform, som står for koordineringen af forløb i vest Danmark.

Deadline torsdag d. 10. november kl. 23:59
Læs mere og ansøg her

Netværksmøde i Aarhus: Kan en museumsgæst også være teatergæst?

Tirsdag d. 1. november 16:00-17:30

Applaus og Dansk Kulturliv inviterer til netværksmøde på Performing Arts Platform, hvor de stiller skarpt på, hvordan vi kan blive endnu bedre til at hjælpe hinanden med publikumsudvikling på tværs af kultursektoren. De har inviteret to af de skarpeste hjerner på besøg til en samtale om publikumsudvikling på tværs, hvor vi sammen reflekterer over spørgsmål som: Hvad skal der til, for at kulturbrugerne lægger vejen forbi flere typer af kulturtilbud? Kunne en teatergænger også blive gæst på et museum, og hvad skal der til for, at vi som kulturinstitutioner forstår deres kulturelle præferencer? Netværksmødet er åbent for alle interesserede.

Tid: Tirsdag d. 1. november kl. 16:00-17:30
Sted: Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, 8000 Aarhus C
Pris: 50 kr.
Læs mere og tilmeld dig her

OPEN CALLS

Mentoring program for dance producers and managers

Deadline 16. oktober

Do you work with production of dance in the Nordic or Baltic countries? Would you like to work with a mentor for a year to help you grow and develop as a producer? NB8 Mentoring Program is a capacity building mentorship program and network for freelance dance producers. The year of mentorship will begin in April 2023 in Finland, where all selected mentees and their mentors will gather for a three-day workshop on 19th – 21st  April 2023. During the year of mentorship, the mentees will communicate and meet with their mentors individually. The year will finish in March 2024 with a wrap-up gathering in Finland to share experiences and lessons learnt. Travel and accommodation will be provided for the mentees.

Deadline: 16th October 2022 11:59 PM (Helsinki time UTC +3)
Read more and apply here

Danish Showcase and Pitch Session at CPH Stage

Ansøgningsfrist mandag d. 17. oktober

5-6 Danish works from all genres of the performing arts – live or digital – will be elected by an international jury for CPH STAGE’s Danish Showcase. The works will be presented during the festivals International Days 8. – 10. June 2023. These works will receive special promotion and get the opportunity to be seen by international guests, members of the Danish industry and English-speaking audiences in Copenhagen.
You can also apply for a Pitch session on June 9th 2023. 5-8 works either in stages of pre-production or post-production will be selected by the jury to pitch their project.

Deadline: October 17th 2022
Read more and apply here

Ovation - kompetenceforløb for kreative iværksættere

Ansøgningsfrist søndag d. 23. oktober

Det er ikke altid let at være kreativ og samtidig skabe en økonomisk bæredygtig forretning. Men med lidt hjælp, er du godt på vej og lige nu er der få ledige pladser på Ovations eftertragtede kompetenceforløb. Det er et særlig tilrettelagt udviklingsprogram for dig med kunstneriske, kulturelle eller kreative evner, som ønsker at blive helt skarp på din forretning og hvordan du gør den økonomisk bæredygtig. Programmet indeholder fire ugers intensivt kompetenceforløb som foregår online, en række netværksarrangementer, samt op til 25 ugers sparring med en kompetent mentor.

Ansøgningsfrist: søndag d. 23. oktober
Deltagerbetaling: 1000 kr.
Læs mere og ansøg her

Proposals for two Curious Encounters Residencies

Earthwise Residency is pleased to announce an open call for two Curious Encounters residencies in winter 2022 and spring 2023. Each residency is for two collaborating persons; one artist and one researcher. We encourage artists and researchers to apply for a co-operative residency with a focus on the more-than-human world, i.e. all the other entities, species, or matter with whom we share the planet. The residencies are hosted by Earthwise Residency, which lies at the heart of National Park - Mols Bjerge in Denmark. Both residencies are funded, and we offer a.o., working space, a small studio, private accommodation in the beautiful and lush green hills of Mols Bjerge.

Deadline for proposals: November 1st 2022
Residency 1: January 9th – February 19th 2023
Residency 2: April 17th – May 28th 2023 (dates can be negotiated)
Learn more and apply here

Gæstespil og Co-produktioner i sæson 2023/24

TOASTER leder efter gæstespil eller co-produktioner til henholdsvis Den Frie Udstillingsbygning og Husets Teater i sæson 2023/24. Fokus for dette open call er særligt performancegenren. TOASTER er en eksperimenterende platform for krydsfeltet mellem teater, performance og billedkunst og opfordrer kompagnier og kunstnere fra det frie felt, samt teatre i alle størrelser fra hele landet, samt udenlandske kunstnere og kompagnier, om at søge.
Deadline: fredag d. 28. oktober
Læs mere og ansøg her

KOMMENDE ANSØGNINGSFRISTER

Statens Kunstfond, Drømmestipendier, frist 28. oktober
Understøtter unges talent og kunstneriske drømme. Den unge kan anvende et stipendie til skabende projekter og talentudvikling. Skal søges med en samarbejdspartner. Læs mere her

Statens Kunstfond, Scenekunstfestivaler med internationalt indhold, frist 1. november. Tilskud til festivaler og platforme i Danmark med internationalt indhold. Læs mere her

Statens Kunstfond, Scenekunst for børn, unge og voksne, frist 16. januar
Tilskud til professionelle scenekunstprojekter (inkl.  internationale aktiviteter) i sæson 2022/23 og 2023/24, samt Driftstilskud. Læs mere her

Statens Kunstfond, Refusionsordningen, udenlandske gæstespil, frist 16. januar
Teatre og scenekunstaktører, som har erfaring som kuratorer, kan søge om at få godkendt et færdigproduceret professionelt udenlandsk gæstespil til at indgå i Refusionsordningen for kommuners og ikke-kommunale institutioners udgifter til køb af forestillinger. Læs mere her
Copyright © 2022 Performing Arts Platform, All rights reserved.
Fotos: Performing Arts Platform, Godsbanen/Anthony Jacksons, IETM/Dragan Mujan, Secret Hotel/Earthwise Residency, Udviklingsplatformen for Scenekunst, Bora Bora, Ovation, Ketut Subiyanto/Pexels.

Our mailing address is:
Valdemarsgade 1G, 1.tv., 8000 Aarhus C
www.theplatform.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list
Facebook
Website
Email






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Performing Arts Platform · Valdemarsgade 1G, 1. tv · Aarhus C 8000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp