Copy
Nyhedsbrev - 11. marts 2019

Tværæstetisk ansøgningsworkshop 2. april 

I samarbejde med Aarhus Litteraturcenter, Aarhus Billedkunstcenter samt Filmtalent, inviterer vi til den første af en række tværkunstneriske workshops rettet mod selvproducerende kunstnere samt fx. producenter og kommunikationsmedarbejdere, der arbejder inden for de forskellige kunstarter.

Første workshop finder sted tirsdag den 2. april 2019 kl. 10-14 på Performing Arts Platform, Valdemarsgade 1G, hvor vi bl.a. vil give mulighed for, at man kan fortælle om sin kunstneriske ide og modtage sparring og feed-back fra arrangørerne og de øvrige deltagere. Vi arbejder lige nu på flere programpunkter - og på at skaffe en interessant og kompetent oplægsholder til dagen.

Vi vil med dette tiltag gerne støtte op om mulighederne for samarbejder på tværs i det professionelle århusianske kunstmiljø. I forbindelse med workshoppen vil vi ud over kaffe og te byde på sandwich eller salat efter ønske.

Sæt kryds i kalenderen - og følg med i nyhedsbrev, på hjemmeside og på Facebook, når vi annoncerer det endelige og præcise program. Det er dog allerede nu muligt at melde sig til ved at klikke på dette link.

ANDRE INTRESSANTE NYHEDER

Internationalt seminar under DFFF 2019

Udviklingsplatformen, Det Frie Felts Festival og Statens Kunstfond inviterer scenekunstnere, produktionsfolk, kuratorer og andre, der arbejder med dansk scenekunst, til at møde en gruppe internationale gæster, der er inviteret til DFFF 2019.

De vil undersøge forskellige perspektiver på kurateringsmetoder, co-produktion og organisering af aktuelle værker og festivaler, samt tale om visioner og strategier for bæredygtighed inden for det frie felt. Seminaret består af oplæg fra internationale scenekunstnere, tilrettelæggere og kuratorer og en workshop. Det foregår hos Udviklingsplatformen for Scenekunst i København fredag den 15. marts kl.10.00 til 14.00.

Arrangementet er gratis. Tilmeld dig senest d. 11. marts. Læs mere

Fyraftensarrangement om kuratering i København

Udviklingsplatformen for Scenekunst inviterer til fyraftensarrangement om kuratering torsdag den 21. marts kl. 16.30 - 18.00 på Otto Busses Vej i København. 

De har inviteret to institutioner, som hver især arbejder med kuratering i et tværæstetisk perspektiv på grænsen mellem billedkunsten og andre kunstarter.

Mød Trine Friis Sørensen postdoc ved AU Masteruddannelsen i kuratering, Aarhus Universitet og Christian Skovbjerg Jensen direktør for  Inter Arts Center i Malmø og hør dem fortælle om deres syn på kuratering, og hvordan de arbejder med at udvikle kuratering i deres organisationer i et tværæstetisk perspektiv.

Læs mere om arrangementet her. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

Residency på Åbne Scene i 2020

Åbne Scene på Godsbanen inviterer scenekunstprojekter og -aktører til at søge om residency-ophold i 2020. Der er ansøgningsfrist 1. april 2019 - og der kan søges om kortere eller længere forløb indenfor perioderne januar til juni samt august til december 2020.

Der kan ikke søges om kontante midler - men om scenerum samt (efter behov) overnatning i et eller flere af Godsbanens gæsteværelser, supplerende produktionslokaler samt teknisk bistand og sparring. 

Kunstnerne vælges af den daglige ledelse på Åbne Scene Charlotte Aaby og Trine Sørensen i samråd med et rådgivende panel bestående af to kunstnere, komponisten Line Tjørnhøj og instruktøren Hanne Trap Friis.

Herudover bidrager Performing Arts Platform ved Charlotte og Jens Christian i forhold til de forskellige ansøgeres mulighed for at indgå i relationer og samarbejder med byens lokale aktører - såvel indenfor scenekunstmiljøet som i forhold til andre miljøer.
Læs mere

Feedback i kunstneriske processer - hvordan giver og modtager man det?

Udviklingsplatformen for Scenekunst afholder workshop med fokus på at give og modtage feedback onsdag den 27. marts kl. 10.00 - 13.00 på Otto Busses Vej i København.
Læs mere om det her.

Residency for moderne dans og ny-cirkus i Västerås

Västmanlandsmusikken i Västerås vest for Stockholm tilbyder residencies af 2 ugers varighed i juni (ny-cirkus) samt august (dans) 2019 i deres lokaler - og henvender sig til nordiske aktører inden for dans og ny-cirkus. 

De tilbyder rejser til og fra stedet for 4 personer, overnatning, lokale med rig, dansegulv, teknisk support, kunstnerisk feed-back samt produktionstilskud på 6.000 SEK pr. person pr uge.

Der er frist for ny-cirkus-ansøgning 17. marts (for residency i perioden 10. - 30. juni 2019) og for dans 24. marts (for residency i perioden 10. august - 1. september 2019).
Læs mere

Interkunst i Berlin søger unge scenekunstnere mellem 18 og 30 år til projekt

Interkunst, located in Berlin, is looking for young performing artists for their upcoming theatre und music tour “Instant Acts against violence and racism”. The project takes place in Germany and Italy (South Tyrol) and runs from September 1 until October 26, 2019. 

They are looking for performers – soloists or duos, age between 18 and 30, who are involved in theatre, dance, music, circus (no aerial acts), x-sport etc. 

Application deadline is April 30, 2019. Read more

Premierekalender

19.03.2019
To
Aarhus Teater Opgang 2

Køb billet

23.03.2019
En Lille Smule Ubehag
Teatret Svalegangen

Køb billet

23.03.2019
Den eneste anden
Teater Refleksion

Køb billet
Copyright © 2019 Performing Arts Platform, All rights reserved.

Our mailing address is:
Valdemarsgade 1G, 1.tv.
8000 Aarhus C
www.theplatform.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Performing Arts Platform · Valdemarsgade 1G, 1. tv · Aarhus C 8000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp