Copy
Nyhedsbrev - 30. juni 2021

Performing Arts Platform ønsker alle en rigtig god sommer!
Vi glæder os til vi ses på den anden side.
Varme sommerhilsner, Charlotte, Anne og Jens Christian


 

NYT FRA PLATFORMEN

OPEN CALL: WHAT'S COOKING?

AKTIVE RELATIONER MELLEM SCENEKUNSTNERE
To dages betalt arbejdsophold i Aarhus fra 1.-3. september

Performing Arts Platform inviterer 12 udvalgte scenekunstnere på et 2-dages betalt arbejdsophold i Aarhus fra d. 1.-3. september 2021 i forbindelse med Aarhus Festuge. På baggrund af en ansøgningsrunde matcher vi 6 Aarhus-baserede scenekunstnere med 6 scenekunstnere fra andre steder i landet, for at skabe nye relationer på tværs af landet – og for at undersøge værdien af ”den gode relation” blandt aktører i scenekunstbranchen.

Hvilke ingredienser udgør den gode relation mellem en selvproducerende kunstner og en etableret institution? Hvordan indleder man en professionel samtale, hvor man først og fremmest mødes som mennesker? Hvilken rolle spiller dine kolleger for dit kunstneriske virke? What’s cooking? sætter fokus på disse og mange andre spørgsmål, der knytter sig til dét at navigere i aktive relationer som skabende eller selvproducerende kunstner. 

De to dage byder bl.a. på faciliterede samtaler om det skabende eller selvproducerende kunstnerskab, et møde med lokale teaterchefer, et risotto-kursus hos en gastronomisk ballademager og en festlig urpremiere - alt imens I lærer hinanden at kende på kryds og tværs.

Ansøgningsfrist: torsdag d. 12. august kl. 23:59
Læs mere og ansøg her

Projektet er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst samt af midler fra Performing Arts Platforms driftsbevilling fra Aarhus Kommune.
 

Morgenbriefings er tilbage fra 25. august!

Efter længere tids dvale vender morgenbriefing-konceptet stærkt tilbage! Hver onsdag fra kl. 8:30-9:30 har vi kaffe på kanden, noget godt til ganen og faglig inspiration til krop og hjerne! Vi lægger ud onsdag d. 25. august, hvor vi får selskab af performancekunstnerne Annika B. Lewis og Andreas Constantinou, som vil løfte dynen for arbejdet med deres kommende forestilling "The History of Sexuality". Velkommen til en uhøjtidelig samtale om S-E-X, mens vi nyder morgenbrød og saftige frugter - og håber at ingen får kaffen galt i halsen!

Vi åbner for tilmeldinger i august.
Stay tuned!

 

Tips og gode råd til bestyrelsesarbejde - nu online

Gik du glip af vores webinar ”Foreningen som ramme om kunstneriske aktiviteter” d. 4. maj? Så smut over på UPgrade, hvor du nu kan finde korte uddrag og gode pointer fra webinaret. I disse videoer kan du høre Rasmus Malling Lykke Skov, kunstnerisk co-leder af Teater Fluks, og Kasper Egelund, medlem af Teater Fluks’ bestyrelse, dele ud af deres erfaringer med forening, bestyrelsesarbejde og udvikling af strategier med foreningen som ramme. Teater Fluks er et klassisk eksempel på en organisatorisk udviklingsrejse, fra enkeltstående kunstneriske projekter til teaterforening, som mange fri teaterkompagnier tager.

Du finder videoerne her

Webinaret blev arrangeret i et samarbejde mellem Performing Arts Platform og Udviklingsplatformen for Scenekunst.

ANDRE NYHEDER

Walking Landscapes Aarhus

19-28. september & 19-28. oktober 2021

Så er der ikke længe til Walking Landscapes rammer Aarhus! Walking Landscapes er et landsdækkende kunstprojekt – en kunstnerisk opdagelsesrejse ind i 12 vidt forskellige landskaber over hele landet. Rejsen har været i gang siden 11. juni, og rammer altså Aarhus d. 19. september med den første af i alt 20 vandringer, 20 kunstnere, 20 dage.

I 12 timer vandrer de ud i landskabet og inviterer dig til at følge med – i landskabet eller på live-stream. De 20 kunstnere har en særlig relation til Aarhus og omegn. Med dette kendskab i rygsækken tager de os med til gemte og glemte steder på en rejse ind i områdets natur, myter, stemninger, fænomener og hemmeligheder.
Læs mere om projektet, kunstnerne og deres vandringer her

Walking Landscapes organiseres af Metropolis – Københavns Internationale Teater i samarbejde med partnere i de 12 kommuner med støtte fra Nordea-fonden. Hovedpartner i Aarhus er Performing Arts Platform i samarbejde med Aarhus Billedkunstcenter, Litteraturcenter, FO-Aarhus, Bureau Detours, Arkitektskolen Aarhus og Bibliotekerne.

OPEN CALLS

Aerowaves Twenty22

Aerowaves is on the hunt again for twenty talented emerging choreographers based in geographical Europe. You can now apply to become a Twenty22 artist with the opportunity to have your work presented at the Spring Forward festival in May 2022 in Elefsina (Greece), and also by many of our Aerowaves partners around Europe.
Please notice: Your work must have been made in 2020 or 2021 – we are not accepting works made before this time.

Deadline: Wednesday 15 September 2021 at 5 pm.
Read more and apply here.

Open Call: Performing Europe, step 1

Do you have a vision on how international touring and distribution of performing arts works can be more sustainable, balanced and inclusive? 
In this first step, all interested performing arts organisations, companies, artists, collectives, venues, festivals and other producers and presenters based in all the Creative Europe countries and in the UK are invited to apply to be part of Perform Europe’s process of collective learning and networking! Candidates selected in this first step can shape partnerships among each other, co-create innovative touring and distribution proposals and apply for funding ranging from €10,000 to €100,000. 

Deadline July 7th 2021.
Read more and apply here.

KOMMENDE ANSØGNINGSFRISTER

Aarhus Kommune og Salling fondene: Hjælpepakker til kulturlivet, frist 5. juli
Aarhus Kommune og Salling Fondene er gået sammen om to puljer for hhv. større og mindre kulturaktører. Puljen for mindre aktører har deadline d. 5. juli. Puljen for større aktører har deadline d. 30. august. Læs mere her.

Slots- og Kulturstyrelsen: Pulje til kunstneriske sommeraktiviteter, løbende uddeling, sidste frist 16. juli.
Der kan søges om tilskud til aktiviteter, som finder sted i perioden 1. juli til og med 30. september. Der kan søges op til 50.000 kr. Læs mere her.

Statens Kunstfond: Internationale Residensværtskaber, frist 15. august
Internationale residensværtskaber i Danmark for professionelle scenekunstaktører fra sæson 2022/23 til sæson 2025/26. Læs mere her.

Statens Kunstfond: Edinburgh Festival Fringe, frist 20. august
Open call til scenekunstaktører om deltagelse i Edinburgh Festival Fringe 2022 og i et forberedende konsulentforløb. Læs mere her.

Statens Kunstfond: Internationale aktiviteter, frist 1. september
Tilskud til enkeltstående internationale aktiviteter på op til 75.000 kr. inden for scenekunstområdet. Læs mere her. 

Statens Kunstfond, Den unge kunstneriske elite, 1. september 2021
Tilskud til to-årigt kunstnerisk og karrieremæssigt udviklingsforløb for de mest talentfulde unge kunstnere. Læs mere her.
 
Copyright © 2021 Performing Arts Platform, All rights reserved.
Fotos: Performing Arts Platform, Aerowaves, Netaly Reshef og Ketut Subiyanto fra Pexels, Madame Nielsen, Aalborg/The Nielsen Movement.

Our mailing address is:
Valdemarsgade 1G, 1.tv., 8000 Aarhus C
www.theplatform.dk

Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list
Facebook
Website
Email






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Performing Arts Platform · Valdemarsgade 1G, 1. tv · Aarhus C 8000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp